Du er her
Nyhed
|
06. jun 2016

Overblikket: Her er den nye gymnasiereform

Foto: 
Johan Rasmussen

Færre studieretninger, øgede adgangskrav, et nyt hf, slut med AT, et kort grundforløb. Få overblikket over det nye gymnasium her.

Af: Johan Rasmussen

Når 1. g-eleverne har første skoledag til næste år, bliver det med en ny gymnasiereform. Og på mange måder bliver eleverne mødt af et anderledes gymnasium.

Eleverne får for eksempel langt færre studieretninger at vælge imellem, de skal ikke have AT, men til gengæld skal stort set alle have matematik på mindst B-niveau.

Ændringerne er mange og detaljerne i reformen endnu flere. Gymnasieskolen.dk bringer her et overblik over de største forandringer i den nye gymnasiereform.

Karaktergennemsnit på 5
Adgangskravet var indtil det sidste et kæmpe slagsmål mellem de to fløje i gymnasieforligskredsen.
Groft sagt er det endt med, at kravene til uddannelsesparathedsvurderingen er skærpet. Elever skal have et karaktergennemsnit på 5 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse samt vurderes udannelsesparat af deres lærer. Lever de op til de krav, kan de komme i gymnasiet, hvis de til afgangseksamen i 9. klasse får et karaktergennemsnit på mindst 2.

Langt færre studieretninger
Der bliver skåret væsentligt ned på studieretningerne i gymnasiet.
På stx bliver der 18 studieretninger - fordelt på naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst. Hhx får 13 studieretninger fordelt på økonomi og marked, økonomi og sprog og sprog, mens htx får 18 studieretninger inden for områderne anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik.

AT forsvinder
Med den nye reform er der også blevet tid til at skrive nekrologen over AT. Til gengæld stilles krav om “samspil” mellem fagene, og eleverne skal fortsat lære at foretage faglige metodeovervejelser.

Mundtlig prøve i SRP
SRP styrkes, og nu skal eleverne til en mundtlig prøve i deres projekt. På htx og hhx udgår SRP, men erstattes af et såkaldt studieområdeprojekt (SOP), som også skal forsvares mundtligt.

Kortere grundforløb
Regeringens forslag om at forkorte grundforløbet blev vedtaget af partierne i forligskredsen. Grundforløbet bliver på cirka tre måneder. Idéen er, at eleverne skal udfordres på deres valg af studieretning, som de først vælger efter grundforløbet. Eleverne skal ikke længere i deres ansøgning til gymnasiet skrive, hvilken studieretning de ønsker. I stedet skal de til en samtale i løbet af grundforløbet om deres valg af fag for resten af skoletiden. Det betyder, at eleverne først begynder i deres stamklasser efter grundforløbet.

Prøver tæller med på eksamensbeviset
På stx skal naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP) afsluttes med interne prøver, som skal tælle med på eksamensbeviset. På hhx og htx udvikles prøver for grundforløbet, som også skal tælle med på eksamensbeviset.

Mere matematik
Matematik B bliver obligatorisk for stort set alle elever på stx. Undtagelsen er, hvis eleven vælger en supersproglig studieretning med mindst  tre fremmedsprog. Matematikken skal også kobles til andre centrale fag i studieretningen - for eksempel naturvidenskabelig fag på stx eller økonomiske fag på hhx.

Tre naturvidenskabelig fag
I regeringens første udspil til en gymnasiereform var der lagt op til, at alle elever skulle have fire naturvidenskabelige fag på C-niveau. Det er blevet ændret, så eleverne fortsat kun skal have tre naturvidenskabelige fag på C-niveau, og det ene af dem skal være fysik.

Elever med en naturvidenskabelig studieretning skal dog enten have fire naturvidenskabelige fag eller tre naturvidenskabelige fag på mindst B-niveau.

Det bliver genindført, at alle elever skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Fag lægges ikke sammen
Regeringens forslag om at lægge historie, oldtidskundskab og religion sammen i en fagpakke bliver droppet. Til gengæld indføres der en skriftlig dimension i historie.

Hf ændres væsentligt
Hf har været et af de store slagsmål mellem forligspartierne. Der sker store ændringer med hf, men knap så store ændringer, som regeringen i første omgang lagde op til.

Elever, som vil på hf direkte efter grundskolen, skal have opnået et gennemsnit på 4 i deres standpunktskarakterer i 8. 9. og eventuelt 10. klasse.

Som noget nyt bliver det nemlig muligt at gå direkte på hf efter 9. klasse.

Elever, som har været ude af skolen nogle år, bliver ikke optaget på baggrund af karakterer, men på baggrund af en “individuel kompetencevurdering.”

Hf giver stadig adgang til universitetet
Partierne er blevet enige om, at hf primært er målrettet mod erhvervsakademier- og professionsbacheloruddannelser. Men i forhold til regeringens første udspil kan eleverne nu alligevel komme på universitetet efter en to-årig hf. Det kræver dog at eleven vælger en udvidet fagpakke med 250 flere timer, end de andre hf-fagpakker. Eleverne kan også tage en halvårlig overbygning og dermed kvalificere sig til at søge ind på universitetet.

Hf målrettes uddannelser
Skolerne skal udbyde fagpakker på hf, som er målrettet bestemte uddannelser - for eksempel sundhed, undervisning/pædagogik, it, erhvervsøkonomi eller teknik.

På hf skal eleverne have flere timer i både dansk og matematik.

Regeringen ønskede at aflive idræt og de praktisk/musiske fag på hf. Kompromisset er nu blevet, at eleverne skal vælge mellem et af fagene.

Penge til efteruddannelse
Der afsættes 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærere - pengene bliver dog fordelt fra 2017 til 2024.

Ændringerne begynder i skoleåret 2017/18, mens adgangskravet først gælder fra 2019.

Reformen indeholder flere ændringer og langt flere detaljer. Gymnasieskolen.dk følger op på reformen i den kommende tid og i næste nummer af Gymnasieskolen.  

Læs aftaleteksten her

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Rikke-Line Gabelgaards billede

Ud over det har spanskfaget fået væsentlig ringere betingelser i den nye reform. Spanskfagets FB-gruppe gløder. Det er alt for snævert at satse på fransk og tysk i studieretningerne. 

At grundforløbet ændres således at eleverne først skal tilkendegive valg af studieretning er slet ikke gennemtænkt. Hvordan skal det logistisk foregå i forhold til ansættelse af lærere og det er utopisk at forestille sig lærerne som "karrierevejledere" for de stakkels unge mennesker, som blot prøver at finde fodfæste med deres klassekammerater. Nå, nej, faste klassekammerater får de jo først efter de 3 måneder, når de har været gennem deres "karriereplanlægning" med lærerne. Nu må politikerne slappe lidt af. De er jo kun 16 år.