Dialog frem for kamp! Sådan beskriver TR Kristian Hartvig Pedersen (t.v) og AMR Simon Vikkelsø Holmstrøm samarbejdet med ledelsen på Faaborg Gymnasium.

Øget samarbejde mellem ledelse og lærere gav større tilfredshed

På Faaborg Gymnasium er der åbenhed om opgavefordeling og reel mulighed for at påvirke lærernes arbejdsportefølje. Det er nogle af tiltagene, som ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant har samarbejdet om.

På Faaborg Gymnasium er lærernes tilfredshed med arbejdet steget markant i de seneste par år. Det viser skolens årlige måling af professionel kapital, hvor især retfærdighed og tillid har taget høje spring.

I 2016 blev retfærdighed vurderet af lærerne til 57,8 point, i den seneste måling er den steget til 74. I 2016 vurderede lærerne tillid til 61,9 point, og den er nu steget til 84,9. Fremgangen er skolen ikke kommet sovende til, men er del af et målrettet arbejde, som den forholdsvis nye ledelse har taget initiativ til, og som skolens tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant har samarbejdet om.

Jesper Hasager Jensen, som satte sig i rektorkontoret på det lille sydfynske gymnasium for cirka to år siden, skitserer arbejdet inden for to områder: Lærernes arbejdstid og personaleledelse.

“I forhold til lærernes arbejdstid fokuserer vi meget på lærernes retfærdighedsfølelse, derfor har vi fundet frem til en anderledes proces for fordeling af hold og opgaver, som inddrager lærerne mere,” fortæller Jesper Hasager Jensen, der som tidligere uddannelseschef på andre skoler har oplevet mange måder at fordele hold og opgaver på, som han ikke brød sig om.

Derudover har han prioriteret personaleledelse, da han skulle ansætte nye folk i ledelsen.

“Det er især vigtigt for mig, at ledelsen er god til at have med mennesker at gøre. Derfor er der ikke nogen i ledelsen, der har fokus på at sidde og kigge i excel-ark, som man ser på nogle skoler,” understreger Jesper Hasager Jensen.  

“Tage sig sammen”
Et af de nye tiltag, der er blevet indført på skolen, er en undervisningssamtale mellem lærer og nærmeste leder - et kvarter hver måned.

“Udgangspunktet er, at det er læreren, der sætter dagsordenen og fortæller, hvad han eller hun har oplevet af godt eller skidt i undervisningen,” fortæller arbejdsmiljørepræsentant (AMR) Simon Vikkelsø Holmstrøm, der samtidig understreger, at oplægget for mødet er, at der ikke skal være nogen særlig forberedelse, men blot et par tanker inden.

Vi er gået fra et uoverskueligt og ulogisk system til et system præget af gennemsigtighed.

Simon Vikkelsø Holmstrøm, AMR
Faaborg Gymnasium

Da samtalerne blev introduceret på skolen, var der lidt uro blandt nogle lærere, der var bekymrede for tiden og fokus i samtalen, fortæller tillidsrepræsentant (TR) Kristian Hartvig Pedersen.

“Men der har ingen modstand været siden. Jeg tror, at de fleste lærere kan se fordelen i, at ledelsen interesserer sig for, hvad vi laver, samtidig med at samtalerne kan bidrage til, at man føler sig anerkendt,” siger Kristian Hartvig Pedersen.

Før og efter undervisningssamtalerne samles ledelsen for at vende, hvad der rører sig, fortæller Jesper Hasager Jensen.

For nylig blev et af resultaterne af de seneste samtaler, at der blev sendt en meddelelse til eleverne om, at “de skulle tage sig sammen”.

“Der var simpelthen så mange frustrerede lærere, der følte, at det store generelle fokus på mistrivsel under nødundervisningen havde resulteret i, at alt for mange elever brugte det som undskyldning for manglende indsats,” siger Jesper Hasager Jensen. 

Øvrige opgaver vurderes
En vigtig grund til, at lærerne oplever en større grad af retfærdighed og tillid, er, at de i højere grad er blevet inddraget i opgavefordelingen, fortæller AMR og TR.

“Vi er gået fra et uoverskueligt og ulogisk system til et system præget af gennemsigtighed. Blandt andet var fordelingen af øvrige opgaver tidligere svær at gennemskue og blev derfor også ofte opfattet som uretfærdig,” forklarer Simon Vikkelsø Holmstrøm.

Det har blandt andet bidraget til gennemsigtighed, at alle øvrige opgaver nu drøftes i samarbejdsudvalget. Størrelsen på de øvrige opgaver revurderes og justeres hvert år på baggrund af feedback fra lærerne. Det var en stor opgave at komme igennem det første år, hvor det tog ni timer, men allerede året efter tog evalueringen kun to timer.

Udover at det bidrager til, at lærerne får en større indsigt i opgavefordelingen og mulighed for at påvirke den, oplever ledelsen også, at drøftelserne er vigtige.

“Vi får en del ud af det, blandt andet ved at vi allerede her får lagt en masse ind, som vi så undgår konflikter om i løbet af året,” siger Jesper Hasager Jensen og giver et eksempel:

“Som noget nyt lægger vi tid ind til forberedelse af studietur året efter. Dermed undgår vi konflikten, som vi før har oplevet, at lærere står i marts og skal forberede studietur, men ikke har tid til det,” forklarer Jesper Hasager Jensen.

Holdfordeling sker i fællesskab
Både TR og AMR betoner vigtigheden af dialog frem for kamp og krav.

“Vi har et fælles ansvar for at få samarbejdet til at fungere. Hvis ledelse, TR og AMR altid møder op til kamp, hvor vi automatisk kræver flere timer til lærerne, og ledelsen tilsvarende presser på for færre timer, så ville vi ikke nå langt,” siger Kristian Hartvig Pedersen og uddyber:

“Der er en forventning om, at vi er ærlige, så hvis der er afsat for mange timer til en opgave, siger man til på samme måde, som når man gør opmærksom på, at man ikke har fået nok tid.”

Der udarbejdes desuden hvert år en liste over, hvilke øvrige opgaver lærerne laver. Listen kan ses på lærerværelset og i Lectio, hvor lærerne også kan se hinandens opgaveportefølje.

Som TR har jeg færre opgaver, fordi vi er en lille skole, og færre konflikter netop fordi vi er i løbende dialog.

Kristian Hartvig Pedersen, TR
Faaborg Gymnasium

Når skolens ledelse tager hul på udarbejdelse af lærernes opgaveportefølje, inddrages TR og AMR også i højere grad i processen end før. Arbejdet starter allerede i slutningen af marts, hvor ledelsen mødes med skemalægger, TR og AMR. Processen strækker sig normalt over 3-4 lange møder over foråret. Cirka omkring eksamenstiden er puslespillet på plads.

“Det tager tid, fordi vi går alle læreres portefølje igennem, men det er godt givet ud, for vi får justeret en del,” siger Simon Vikkelsø Holmstrøm.

Derudover kæmper de som lille gymnasium også med særlige udfordringer.

“Der er meget forskel på, hvor meget et hold fylder, så det har stor betydning, om der for eksempel oprettes et eller to spanskhold. Derudover er der en del fag, som kun én lærer kan undervise i,” fortæller Kristian Hartvig Pedersen, der føler, at der er en reel mulighed for at ændre på ting, som ikke er optimale.

“Det kræver, at vi har overblik og indhenter argumenter, men så er der også en lydhørhed,” siger han.  

Der er også en forventning om, at TR og AMR kan se vinkler, som ledelsen ikke kan se, påpeger Jesper Hasager Jensen.

“Sidst bidrog de for eksempel ved at foreslå, hvordan vi kunne bytte rundt på nogle hold, som passede bedre til nogle personer. De kom også med forslag til, hvordan vi kunne flette skemaer sammen på en anden måde, som faktisk resulterede i, at skolen kunne spare penge på vikarer,” fortæller Jesper Hasager Jensen.

Undervisning frem for KPI
Umiddelbart kan man måske tænke, at de på Faaborg Gymnasium bruger for meget tid på møder, men det afviser de.

“For den enkelte lærer er det jo kun 15 minutter om måneden til undervisningssamtalen, og jeg tror, at jeg som tillidsrepræsentant har færre opgaver, fordi vi er en lille skole, og færre konflikter netop fordi vi er i løbende dialog,” siger Kristian Hartvig Pedersen.

Jeg kan godt frygte, at vi skal til at bruge tid på at tale om tid.

Jesper Hasager Jensen, rektor
Faaborg Gymnasium

Jesper Hasager Jensen mener, at netop dialogen med lærerne er vigtig for at skabe en god skole.

“Når min kalender er fyldt med undervisningssamtaler og ikke KPI-indberetninger til ministeriet, så er det en god uge. Det er en klar prioritering at snakke med lærerne om det, det hele handler om - undervisningen,” understreger rektor.   

Bedre end OK 21
I en tid, hvor et nyt overenskomstresultat er landet, hvordan tænker de så, at overenskomsten vil passe ind på Faaborg Gymnasium?

“Jeg er varm fortaler af aftalen af solidariske grunde, fordi jeg tror, at den kan være en forbedring af læreres forhold på nogle skoler. Men jeg tror ikke, at den vil forbedre vores forhold, fordi vores version er bedre, blandt andet fordi TR og AMR har mere indflydelse,” siger Kristian Hartvig Pedersen og tilføjer:

“Men jeg tror heller ikke, at akkorder nogensinde kommer tilbage i overenskomsten, det løb er kørt. Derfor skal der skabes et system, hvor der kommer nogle mekanismer på plads, som kan sikre, at ledelsesrettens håndhæves rigtigt.”

Rektor forudser, at de på skolen grundlæggende vil fortsætte på den måde, som de har gjort de seneste år. Han er dog spændt på, hvor meget godkendelse der kræves i forhold til lærernes timeforbrug.

“Vi snakker nemlig ikke tid i undervisningssamtalerne, og jeg kan godt frygte, at vi skal til at bruge tid på at tale om tid,” siger Jesper Hasager Jensen og forklarer, at man på skolen i stedet har to årlige opgørelsessamtaler om tid, men kun med de få lærere, der har haft lavt eller højt tidsforbrug.

“Hvis ikke, der har været noget behov for at tale om tid, så vil vi hellere tale om undervisningen. Så det kan godt blive lidt kunstigt, hvis vi pludselig skal til at afholde tidssamtaler, hvis der ikke er et behov,” siger han. 

PROFESSIONEL KAPITAL


Resultater fra Faaborg Gymnasium. Man kan maksimalt opnå 100 point.