Med det nye forskningsprojekt bliver danske børn og unges science-kapital målt for første gang.

Nyt stort forskningsprojekt: Elevers syn på naturvidenskab skal under lup

Nyt forskningsprojekt skal undersøge børn og unges science-kapital. Et af formålene er at finde ud af, hvad der bremser nogle elever i at gå den naturvidenskabelige vej. 

Hvad er det, der gør, at nogle børn og unge får en interesse i de naturvidenskabelige fag og bevarer den hele vejen gennem grundskole og ungdomsuddannelse og videre endnu, mens den hos andre aldrig har været der eller forsvinder undervejs?

Det spørgsmål skal et nyt stort nationalt forskningsprojekt finde svaret på.

”Formålet er at undersøge, hvordan børn og unges viden om og interesse for science udvikler sig, og hvilken betydning deres erfaringer og baggrunde har for, om de kan se sig selv i sciencefagene,” fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der er med i ledelsen af projektet.  

”Vi skal blive klogere på elevernes valg og ikke mindst fravalg af STEM-fagene. Hvornår og hvorfor sker det? Vi ved godt, at der mangler kvinder på en række videregående uddannelser, men for første gang går vi nu ned i grundskolen og gymnasiet og undersøger, hvilke eksklusionsmekanismer der er på spil.”

Den kvalitative del af forskningsprojektet ledes af Institut for Naturfagenes Didaktik og gennemføres i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og VIA University College. Den kvantitative del står VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for.

Forskningsprojektet er støttet med 21 millioner kroner af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Ulige muligheder                                                                                                                     
Sagt med andre ord er det elevernes science-kapital, der skal undersøges. Begrebet stammer oprindeligt fra det engelske forskningsprojekt Aspires. Det er første gang, at begrebet bliver undersøgt i en dansk sammenhæng.

Science-kapital handler om, hvilke science-relaterede ressourcer børn og unge har med sig i rygsækken, og som de opbygger gennem deres liv – i og uden for skolen. Det omfatter, hvad eleven ved om science, synes om science, hvilken viden elevens brede omgangskreds har om science samt den daglige eksponering eleven har med science.

For første gang går vi nu ned i grundskolen og gymnasiet og undersøger, hvilke eksklusionsmekanismer der er på spil.

Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor
Institut for Naturfagenes Didaktik
Københavns Universitet

Det engelske forskningsprojekt viser, at jo mere science-kapital en elev har, jo mere sandsynligt er det, at han eller hun vil vælge at tage en naturvidenskabelig videregående uddannelse. Tilsvarende har elever med et lavt niveau af science-kapital en tendens til ikke at se sig selv som ’naturfaglig’ og vil derfor være mindre tilbøjelige til at gå den vej.

”I England har man dokumenteret, at der er en ulighed i børn og unges muligheder for at se sig selv i science og blive set i science,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard, der også har været involveret i det engelske projekt.

”Man kan se, at det blandt andet har stor betydning, om ens forældre arbejder med science eller interesserer sig for det. Får man læst højt af bøger om rummet? Bliver man taget med på naturhistoriske museer? Snakker man om klimaproblemer hen over kødsovsen på middagsbordet? Desuden er det tydeligt, at køn er en faktor,” fortsætter hun.

Og nu skal det så undersøges, om den samme ulighed gør sig gældende, når det kommer til danske børn og unge.

Nyttig indsigt til gymnasier
I Scope, som det danske projekt hedder, følger man de samme børn og unge over en foreløbig femårig periode og i mange forskellige sammenhænge. Indsamlingen af data vil foregå på et stort antal grundskoler og ungdomsuddannelser over hele landet.

”Det vil give unik, ny viden om de barrierer, der forhindrer nogle i at se sig selv i den verden,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard, der peger på, at viden om elevernes science-kapital kan være med til at forklare, hvorfor der kan være så stor forskel på interessen hos elever, der deltager i den samme naturfagsundervisning.

Hun er sikker på, at landets gymnasielærere vil kunne hive nyttig viden og konkrete værktøjer ud af projektet.

I England har man dokumenteret, at der er en ulighed i børn og unges muligheder for at se sig selv i science.

Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor
Institut for Naturfagenes Didaktik
Københavns Universitet

Alene det at få indsigt i elevernes selvforståelse i forhold til naturvidenskab, og hvad der kendetegner elever med høj, mellem og lav science-kapital vil gøre en forskel, mener hun.

”Så kan man bedre tilrettelægge sin undervisning på en måde, så man understøtter flere forskellige typer af elever og får dem til at synes, at det er relevant.”

Hun har en forventning om, at der vil være forskel på den enkelte elevs mulighed for at veksle deres science-kapital i de forskellige fag. Og selvom en elev har tabt interessen i grundskolen, er slaget på ingen måde tabt, understreger hun, for man kan sagtens komme ”back on track”.

Der mangler piger
Scope vil blandt andet zoome ind på ”underrepræsenterede grupper” inden for STEM-området og kigge nærmere på både social baggrund, køn og etnicitet.

På flere tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er der mangel på piger. Det gælder for eksempel ingeniøruddannelserne, fysik og datalogi.

”Vi har en tendens til at snakke om science som noget, hvor man skal være særlig klog, motiveret og nørdet for at kunne være med. Det er ikke usædvanligt at høre børn i de mindre klasser sige: ’Det er jo ikke noget for sådan en som mig’. Det er på tide, vi får smækket portene op.”

Men Henriette Tolstrup Holmegaard understreger, at succeskriteriet ikke kun er at kunne rekruttere flere til de videregående uddannelser inden for science.

”Det er også vigtigt, at vi får børn og unge, der er vidende, engagerede og kritiske samfundsborgere, der kan træffe beslutninger i deres hverdagsliv baseret på science,” siger hun.

Scope løber i første omgang frem til 2025, men Henriette Tolstrup Holmgaard har en forventning om, at projektet bliver forlænget.