Nu mærker gymnasierne konsekvenserne af karakterkravet

Det nye karakterkrav for at blive optaget på gymnasiet betyder, at skoler får færre ansøgere i år. Samtidig betyder karakterkravet og de nye regler om optagelse til gymnasiet, at skolerne først meget sent kender antallet af elever, som begynder efter sommerferien.

I Region Nordjylland, er der sket et fald i antallet af ansøgere til stx på hele ni procent, mens der har været en lille stigning på tre procent til hf. 

I Region Midtjylland er der sket et fald på seks procent i antallet af ansøgere til stx og hf i år i forhold til sidste år.

Regionen peger selv på, at det skyldes faldende ungdomsårgange og de skærpede krav til at blive optaget på gymnasiet.

På Herning Gymnasium er der sket et voldsomt fald fra 409 ansøgere sidste år til 288 i år. Rektor Søren Brøndum peger på, at karakterkravet til gymnasiet har en stor indflydelse på det fald.

“Uddannelsesvejledere og lærerne i grundskolen er blevet meget bevidste om karakterkravet og anbefaler de unge, at de får lidt mere robusthed, hvis deres karakterer ikke er så høje. Mange begynder derfor i 10. klasse eller på efterskole næste skoleår,” siger Søren Brøndum, som håber på, at mange af de elever vil sende en ansøgning til gymnasiet til næste år.  

Han peger også på, at de unge i Herning i højere grad har valgt at søge ind på erhvervsuddannelser i år.

“Der er stor fokus på erhvervsuddannelserne i disse år, og det er kommet ind på de unges nethinde, lyder meldingerne fra folkeskolerne,” siger Søren Brøndum.

Social slagside i Maribo
Søgetallene fra Region Sjælland er endnu ikke blevet offentliggjort, men ifølge gymnasieskolen.dk’s oplysninger vil der også ske et fald i antallet af ansøgere i år på flere skoler i Regionen.  

Et af de steder er på Maribo Gymnasium på Lolland. Her har 83 unge søgt ind på stx i år mod 94 sidste år. På hf er faldet noget større – fra 55 sidste år til 31 i år.

“Vi har budgetteret med et fald i år på grund af karakterkrav og fordi, der bliver færre unge i kommunen. Faldet på hf er dog større end forventet,” siger rektor Michael Levy Bruus.

Han fortæller, at han hører fra de lokale skoler og UU-vejledere, at karakterkravet betyder, at flere end sædvanligt vælger 10. klasse eller tager på efterskole, og han peger på, at for Maribo Gymnasium vil karakterkravet fremover betyde færre elever.

“På Lolland er der flere elever fra uddannelsesfremmede hjem end for eksempel i Nordsjælland, og derfor har karakterkravet social slagside, så det basker. Vi er vant til at løfte mange af disse elever, som nu ikke kommer i gymnasiet på grund af karakterkravet. Jeg synes, det er ulykkeligt for dem og for lokalområdet,” siger Michael Levy Bruus.

Han kalder det en giftig cocktail for Maribo Gymnasium, at der er besparelser, en demografi med færre unge i de kommende år og nu karakterkravet.

“Det er man nødt til at tage alvorligt fra politisk hold,” siger Michael Levy Bruus.

Skævvridning
Tomas Kepler, som er Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), peger på, at det er uundgåeligt, at det nye karakterkrav vil stoppe unge i at tage en gymnasial uddannelse.

“Det er for tidligt at sige, hvor stor indflydelse karakterkravet vil få, men jeg er bekymret for, at det får en social slagside. Karakterkravet kan være med til at skabe en begyndende socioøkonomisk skævvridning, som betyder, at der ikke er lige adgang til uddannelse for præstens og postbudets sønner og døtre,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at der ikke er den samme uddannelsestradition i alle dele af Danmark, og den skævhed kan blive forstærket med karakterkravet, mener han.

“Gymnasiet har stor succes med at løfte elever fra et svagt fagligt niveau til et niveau, hvor de kan tage en videregående uddannelse. Man kan frygte, at den udvikling bremses nu,” siger Tomas Kepler.

Stigning i Silkeborg
Der er dog også skoler, som oplever at få flere ansøgere end sidste år. Silkeborg Gymnasium har fået 536 ansøgere i år og fik sidste år 501 ansøgere.

Vicerektor Tina Riis Mikkelsen mener ikke, at karakterkravet har den store indflydelse på antallet af ansøgere.

“Vi har ikke tidligere haft mange elever, som ligger med 5 i karaktergennemsnit eller derunder. Til åbent hus siger vi til forældre og kommende elever, at der helst skal være flest 7-taller på eksamensbeviset,” siger hun.

Optagelsesprøve er ukendt faktor
Karakterkravet og de nye optagelsesregler betyder, at skolerne i år først meget sent kender antallet af elever efter sommerferien.

De elever, som ikke er uddannelsesparate, og som ønsker at komme i gymnasiet, skal til en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale på gymnasiet i midten af juni. Det samme gælder elever, der har været i udlandet i et år eller på efterskole uden en afsluttende prøve.

“Karakterkravet vil givetvis få betydning for antallet af ansøgere i år. Samtidig står vi med en ukendt faktor, da en del elever skal til optagelsesprøve i juni, og vi først derefter ved, hvor mange som kan optages på gymnasiet,” siger formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø.

Gymnasieskolen.dk følger op på søgetal for alle regioner, når de er klar.