Et pionérarbejde og en øjenåbner!

Mine superlativer står i kø! Det er et kæmpestort forskningsmæssigt pionérarbejde på dansk, der med et imponerende overblik giver en fremstilling af Muhammadfigurerne gennem 1.400 år ikke blot i den muslimske verden, men også i Europa. Bogen indgår i den revisionistiske forskning af islam, som islamologer verden over har arbejdet med de sidste tre-fire årtier.

Desuden har bogen det formål at give humanioras bud på, hvad religion er gjort af.

Muhammad er ligesom Jesusfiguren blevet formet af historiens forløb. De er afspejlinger af kulturperiodernes idéhistorie. Bogens repræsentative eksempler af biografier og romaner, teaterstykker og film viser Muhammad som både den jævne, ulærde mand og geniet, krigsherren og pacifisten, mystikeren og realpolitikeren, mønsterborger og en ren Che Guevara-figur, kvindeundertrykker og kvindefrigører, kvindebedårer og den gode ægtemand, om ikke Frelseren så dog en hjælper på dommedag, godheden selv og Antikrist, som Martin Luther så ham, og man kunne blive ved.

Den revisionistiske forskning viser ud fra de dokumenterede samtidige kilder ikke andet end, at Muhammad har levet, og at han så sit kald i forlængelse af den jødisk-kristne tradition. De senere farverige biografier har taget deres udgangspunkt i de tidligste biografier om Muhammad, der blev nedskrevet cirka 200 år efter dennes død. De er opsamlinger af divergerende fortællinger om Muhammad, og de er fortællingstrådene, som biografierne frem til i dag har spundet videre på ud fra de skiftende tiders idealer.

Men Muhammadfigurerne har også formet historien. Ud over at være forbilleder til efterfølgelse for den enkelte muslims trosliv og praksis har de blandt andet inspireret til den politiske kamp mod de europæiske kolonimagter og oprettelsen af de nye statsdannelser i den muslimske verden i det 20. århundrede, og endelig har Muhammad også skabt ballade, som reaktionerne på De sataniske vers og Muhammadtegningerne har vist, og det, der er værre – terror. I dag er Muhammad alles.

I religionsfaget forklarer vi religion ud fra sociologiske og psykologiske teorier. Senest har den kognitive teori forklaret, hvorfor religiøse forestillinger bider sig fast i hjernen. Denne bog vil slå et slag for humaniora, der ud fra Muhammadfiguren viser en konstruktivistisk tilgang til religion. Denne figur er et narrativ, som muslimer helt konkret er sat i og må forholde sig til på den ene eller anden måde. Og bogen viser, at der ikke er noget narrativ, der repræsenterer sandheden. Det er vilkåret i senmoderniteten.

Forfatterens arbejde er veldokumenteret, og i skarpe analyser af de mange Muhammadfigurer afdækkes lag for lag de fortællingstråde, der dels er anvendt og eksponeret på, dels udeladt, samt påpegning af elementer, der overhovedet ikke hører hjemme i denne sammenhæng.

Ovenikøbet er bogen skrevet i et ligefremt, engageret og særdeles velformet sprog, så man har svært ved at løsrive sig fra den. Man må simpelthen læse videre, hvilket også bogens mange smukke illustrationer tilskynder til. Sikke en fornøjelse!

Var det ikke en idé med et kursus om emnet og metoden?