Lykke Friis er tidligere prorektor på Københavns Universitet og ­klima-, energi- og ligestilling­s­minister. I dag er hun direktør for Tænketanken Europa.

Mit Englisch kommt man durch – mit Deutsch kommt man weiter

Det er en myte, at vi kan klare os med engelsk, men den lever desværre fortsat og er en stor del af forklaringen på sprogfagenes krise, mener Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Vi taber både kultur, dannelse og eksportordrer, siger hun.

Lykke Friis glemmer aldrig en stor klimakonference i Bonn, hvor hun deltog som Danmarks klimaminister. Tysklands kansler, Angela Merkel, var møde­leder. Lykke Friis besluttede at indlede sit indlæg på tysk, og efter hende talte repræsentanter fra USA, Kina og Storbritannien. Da pausen oprandt, styrede kansleren direkte ned til den danske minister for at ­høre, hvad hun mon ellers havde på hjerte.

I dag er Lykke Friis direktør for Tænketanken Europa, og anekdoten er for hende et klart eksempel på, hvor afgørende det er, at vi kan andre fremmedsprog end engelsk.

”I dag er alle sprogfag – bortset fra engelsk – i frit fald. Vi er tæt på en national sprogkatastrofe. Vi har talt om det i årevis, men der er intet sket,” siger Lykke Friis, der er lige så hurtigt snakkende i telefonen som på tv-skærmen, hvor hun i omkring 20 år har kommenteret tysk og europæisk politik.

Ikke kun som minister, men også som prorektor på Københavns Universitet og lobbyist for Dansk Industri (DI) har hun oplevet situationer, hvor hendes tyskkundskaber blev en genvej til større indflydelse, end hun ellers ville have fået.

”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter,” ­siger hun og fortsætter:

”Men der har spredt sig en myte om, at vi kan klare os med engelsk. Den gennemsyrer desværre vores samfund og vinder mere og mere hævd. Alle andre sprog har fået status som noget, vi sagtens kan undvære.”

Den sejlivede myte er en stor del af forklaringen på sprogkrisen, der præger uddannelsessystemet, mener Lykke Friis.

Hele ’fødekæden’ er ramt. Kun på omkring hver fjerde folkeskole kan eleverne vælge fransk, og 23 af alle landets folkeskoler tilbyder spansk. I gymnasiet vælger få tysk eller fransk som fortsættersprog, og ganske få har tre sprog på A-niveau. Kun på tre af landets læreruddannelser kan man blive fransklærer, og på universiteterne er der tilbagegang i antal studerende på både tysk, fransk og spansk.

Tab for den enkelte
Manglende sprogkundskaber er først og fremmest et tab for det enkelte menneske, for det er kultur og dannelse, der er på spil, mener Lykke Friis.

Hun kalder det utilgiveligt, hvis nutidens unge er ude af takt med en verden, hvor Berlin, Barcelona og ­Beijing mentalt og reelt er flyttet helt ind i Danmarks baghave.

”Personligt mister man noget ved kun at se verden gennem ét sæt briller. Som menneske bliver man fattigere. Det lyder måske lidt højtragende, men der er jo reelt dimensioner, man går glip af. Noget historie og kultur, man ikke forstår. Har man kun få farver på paletten, bliver livet mere kedeligt.”

Vi er tæt på en national sprogkatastrofe. Vi har talt om det i årevis, men der er intet sket.

Lykke Friis, direktør
Tænketanken Europa

Selv er Lykke Friis vokset op i Gentofte nord for København med en dansk far og en tysk mor. Hun ­lærte at tale tysk, fra hun var lille, og gik fra 6. til 9. klasse på den dansk-­tyske skole, Sankt Petri Skole, i ­København.

”Som barn tænker man jo ­ikke over det, men allerede i ­gymnasiet gik det op for mig, hvilken kolossal fordel det var. Også at det blev så natur­ligt for mig at kigge ud over Danmarks grænser.”

Hun havde engelsk, tysk og fransk i årene på Øregård Gymnasium, men det er kun engelsk og tysk, hun taler i dag.

”Jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke tog til Frankrig som au pair eller lignende efter gymnasiet og fik lært sproget rigtigt.”

Sprog åbner døre
Men manglende sprogkundskaber handler naturligvis også om Danmarks bruttonationalprodukt, fastslår hun.

Hos DI og Dansk Erhverv er man dybt bekymrede over udviklingen. Selvom mange i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien i dag kan tale engelsk, ligesom vi kan herhjemme, er det et faktum, at manglende sprogkundskaber betyder tabte ordrer for danske virksomheder. Ud over engelsk er det især stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne har brug for.

Omkring 80 procent af DI’s internationalt orienterede virksomheder handler med Tyskland, og der er et potentiale for at øge eksporten til landet med Europas største og verdens fjerdestørste økonomi. Hvis altså man kan skaffe medarbejdere med de rette sprogkompetencer.

Handler man med en udenlandsk virksomhed og har lært sproget, viser man, at man interesserer sig for det pågældende land. Det åbner døre og gør udebane til hjemmebane, siger Lykke Friis.

Sprog er kongevejen til at forstå et andet lands kultur.

Lykke Friis, direktør
Tænketanken Europa

Sprog er ikke kun ren kommunikation, understreger hun. Når man lærer et sprog, får man også en kulturel indsigt og forståelse, der gør en forskel.

”Sprog er kongevejen til at forstå et andet lands kultur. For at kunne begå dig i et andet land skal du vide, hvordan landet er skruet sammen og agerer, og det forudsætter en sproglig kompetence. At man kommer tættere ind på livet af en kunde, kan være det, der sikrer ordren. Omvendt mister man den, hvis man ikke kender the do’s and dont’s. I Tyskland kan du miste en ordre alene ved at sige ’du’ i stedet for ’Sie’.”

Hun håber, at Brexit kan være med til at ændre synet på fremmedsprog i Danmark.

”Tyskland og Frankrig kommer til at spille en større rolle i EU og politisk for Danmark. Det vil være helt uforståeligt, hvis vi bliver ved med at tro, at engelsk er nok.”

Lav reformen om
Men hvem peger pilen på, når ansvaret for sprogfagenes nedtur skal placeres? De seneste mange års politiske beslutninger bærer et stort ansvar, mener Lykke Friis.

Hun nævner gymnasiereformen i 2005, der skrottede den ­traditionelle inddeling i sproglige og ­matematiske studenter og fik andelen af stx-­studenter med mindst tre fremmedsprog på deres eksamensbevis til at styrtdykke. I 2019 var tallet sølle tre procent.

Den nye gymnasiereform, der trådte i kraft i august 2017, skulle vende udviklingen, men endnu er intet sket. Godt nok er der nu 17 procent, der har mindst tre fremmedsprog, men det skyldes primært, at mange flere har valgt latin på C-niveau. Sandsynligvis fordi reformen lader elever, der tager latin C, slippe billigere i forhold til matematik og naturvidenskab, vurderer fagfolk.

Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene, vil de fortsat bløde. 

Lykke Friis, direktør
Tænketanken Europa

I stort set alle øvrige sprogfag er der nedgang eller status quo. Kun én procent af stx-studenterne i 2020 har fransk fortsættersprog på A-niveau, og seks procent har tysk fortsættersprog på A-niveau, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ifølge Lykke Friis er der brug for en ny struktur, så det bliver sværere at fravælge sprog. Hun foreslår, at der indføres studieretninger, der kombinerer sprog med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau, og at man kobler et ekstra sprogfag på den populære studieretning med engelsk og samfundsfag. Og så skal det være et krav, at eleverne fortsætter med det andet fremmedsprog, de har haft i folkeskolen, så slutniveauet kan blive højere.  

”Vil man ændre udviklingen, kommer man ikke uden om at ændre reformen,” siger hun.

Udvikling koster penge
Men skal flere vælge sprog i gymnasiet og senere på universitetet, er det også nødvendigt, at man kigger på ­lærernes kompetencer og selve under­visningen. Ifølge Lykke Friis er der brug for et ”pædagogisk løft hele vejen op igennem fødekæden”.

”Den her situation skyldes givetvis også, at der mange steder ikke under­vises på den mest stimulerende ­måde. Jeg er blandt andet bekymret for, at der i folkeskolen stadig er for ­meget fokus på grammatik frem for at ­lære eleverne at kommunikere,” siger ­Lykke Friis.

Hun mener, at det, der vil give den største effekt, er at indføre tysk allerede fra 1. klasse, hvilket man har eksperimenteret med i Sønderjylland. 

”Når børnene leger sprogene ind, bliver de afmystificeret,” siger hun og foreslår, at man bør gøre det samme med fransk.

Desuden anbefaler hun, at både folke­skolen og gymnasiet skruer op for brugen af partnerskoler, så det bliver helt almindeligt, at danske klasser møder tyske, franske og spanske klasser i virtuelle fælles timer og på udvekslingsture.

”Eleverne finder med det samme ud af, at de kommer tættere på deres nye kammerater og får indsigt i kulturen, hvis de kan deres sprog. Det viser dem tydeligere end noget andet, hvad det er, sprog kan.”

Hun opfordrer i det hele taget sproglærerne i gymnasiet til at lade det kulturelle være en central del af undervisningen og bruge rollemodeller, for eksempel danske skuespillere, hvis tyskkundskaber har sikret dem roller i vores naboland.

”Du fanger i hvert fald ingen unge ved at løfte pegefingeren og fremhæve, at Danmarks eksport er afhængig af, at de vælger sprog.”

Men pædagogisk opkvalificering og nye tiltag er ikke gratis, understreger Lykke Friis. Hun nævner den nationale fremmedsprogsstrategi, som den daværende VLAK-regering lancerede i 2017, men som ”nærmest var blottet for penge” og derfor ikke har kunnet forhindre sprogfagenes deroute.

”Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene i folkeskolen, gymnasiet og på de videregående uddannelser, vil de fortsat bløde,” fastslår Lykke Friis.