Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil med en ny undersøgelse blandt andet have undersøgt gymnasieelevernes grundlæggende viden og basale færdigheder i forhold til tidligere generationer.

Minister vil bruge 2,6 millioner kroner på endnu en undersøgelse om faglighed

Undervisningsministeren vil igen undersøge fagligheden i gymnasiet. Hun bliver ved, til hun får de resultater, hun ønsker, lyder kritikken fra oppositionen og GL.

Hvad kan danske gymnasieelever i forhold til de svenske og norske elever? Det er et af de spørgsmål, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have svar på i en ny ekspertundersøgelse om faglighed i gymnasiet i de seneste 50 år.  

Eksperter skal finde svar på flere spørgsmål om fagligheden blandt andet via spørgeskemaundersøgelser. Og hvis det er muligt, skal eksperterne også sidde og læse gamle gymnasieopgaver fra de seneste 50 år og sammenligne dem med de opgaver, som nutidens gymnasieelever afleverer i dag.

Undervisningsministeren vil snart offentliggøre rammerne for en ny ekspertundersøgelse om fagligheden i det almene gymnasium i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik.

Gymnasieskolen.dk har allerede nu læst udbudsmaterialet, hvor der blandt andet står, at undersøgelsen ikke må koste mere end 2,6 millioner kroner eksklusiv moms.

Der lyder dog kritik af, at undervisningsministeren sætter endnu en undersøgelse om faglighed i gymnasiet i gang. Tidligere i år offentliggjorde Undervisningsministeriet en undersøgelse om faglighed i gymnasiet gennem 50 år, der var lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Det grænser til det patetiske. Vi har lige brugt penge på en stor undersøgelse om fagligheden i gymnasiet.

Jacob Mark, undervisningsordfører
SF

Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at kompleksiteten er steget i fagene, men at der på trods af det stadig er fordybelse i fagene. Undersøgelsen viste også, at læreplaner og eksamener har ændret sig meget gennem tiderne blandt andet på grund af den teknologiske udvikling. Men om fagligheden er steget eller faldet, kunne eksperterne bag undersøgelsen ikke konkludere.

Kritik af undersøgelsen
Oppositionen kritiserer, at undervisningsminister Merete Riisager sætter endnu en undersøgelse i gang om fagligheden i gymnasiet.

“Det grænser til det patetiske. Vi har lige brugt penge på en stor undersøgelse om fagligheden i gymnasiet, og så sætter ministeren en ny undersøgelse i gang, fordi den første ikke viste, at eleverne var dygtigere før i tiden,” siger Jacob Mark, som er undervisningsordfører for SF.

Han mener, at det ser ud, som om undervisningsministeren bliver ved med at spørge, til hun får de svar, hun gerne vil høre.

“Hun bliver ved med at sige, at kravene til at gå i gymnasiet ikke er høje nok, og at fagligheden er faldet. Jeg synes, at gymnasierne løfter mange unge på trods af deres sociale baggrund, og at gymnasierne er en succeshistorie. Jeg forstår ikke, man bliver ved med at grave efter den dårlige historie,” siger Jacob Mark.

Jeg er sikker på, at lærerne har styr på fagligheden.

Annette Lind, undervisningsordfører
Socialdemokratiet

Betvivler ikke fagligheden
Undervisningsordfører for Socialdemokratiet Annette Lind er enig.

“I stedet for at se tilbage på tavleundervisning og kontrol, så skal vi da hellere se på udvikling, og hvordan vi ruster eleverne til fremtiden. Jeg betvivler ikke fagligheden i gymnasiet, og jeg er sikker på, at lærerne har styr på fagligheden. Jeg synes, det er udtryk for mistro til gymnasierne at sætte endnu en undersøgelse i gang,” siger Annette Lind.

I den nye undersøgelse skal eksperterne komme vidt omkring. De skal blandt andet vurdere undervisningsbeskrivelser fra udvalgte lærere og skoler 10 år tilbage. Den leverandør, som skal udføre opgaven, skal også gennemføre spørgeskemaundersøgelser med lærere og undervisere i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og på de videregående uddannelser. Eksperterne skal blandt andet vurdere, hvilken udvikling der ses i “balancen mellem viden, færdigheder og kompetencer i undervisningens indhold”.

Som det står i udbudsmaterialet, skal undersøgelsen give svar på, “om eleverne i dag forlader gymnasiet uden samme grundlæggende viden og fortrolighed med basale færdigheder som tidligere generationer”.

I den første undersøgelse fra EVA blev det undersøgt, hvilke faglige krav der er blev stillet i læreplaner, bekendtgørelser og eksamenssæt de seneste 50 år - den intenderede faglighed. Men nu skal den “grundlæggende faglighed” undersøges.

Svært at sammenligne faglighed
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) undrer man sig over, at undervisningsministeren sætter endnu en undersøgelse om fagligheden i gymnasiet i gang.

Formand Annette Nordstrøm Hansen mener, det er meget svært at sammenligne fagligheden i gymnasiet i de seneste 50 år.

“Alene den store teknologiske og samfundsmæssige udvikling, vi har været igennem, betyder i sig selv, at eleverne har nogle andre kompetencer i dag end for 10, 20 eller 50 år siden. Diverse reformer og nye læreplaner afspejler den tid, de er blevet gennemført i, og har defineret fokus i gymnasiet gennem årene. Så ja, faglighed har ændret sig, men det er en næsten umulig opgave at sammenligne faglighed over årene på en fornuftig måde,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener heller ikke, det giver mening at sammenligne eksamensopgaver med Sverige og Norge, da vores nabolande ifølge hende definerer faglighed på en anden måde end os og har bygget deres gymnasiale uddannelser op på en anden måde.

Formanden hæfter sig også ved de 2,6 millioner kroner, som skal bruges på undersøgelsen.

“I en tid hvor der afskediges lærere, og alle lærere er pressede på grund af de årlige nedskæringer, så virker det provokerende at bruge så mange penge på en undersøgelse, der synes umulig at lave, så den kan anvendes.,” siger Annette Nordstrøm Hansen.  

Ministeren vil et spadestik dybere
Det har ikke været muligt at interviewe undervisningsminister Merete Riisager om den nye undersøgelse.

I en mail til gymnasieskolen.dk argumenterer hun for, hvorfor hun mener, at der er brug for endnu en undersøgelse. Hun forklarer, at den nye undersøgelse skal se på det egentlige faglige niveau hos gymnasieeleverne gennem en længere årrække, og det er forskelligt fra undersøgelsen tidligere i år, som undersøgte den intenderede faglighed og de faglige krav til eleverne.  

”Nu skal vi et spadestik dybere, og der vil blive kigget både på undervisningsbeskrivelser og eksamensbesvarelser tilbage i tiden, så vi kan se på udviklingen i forhold til i dag. Både undervisere i gymnasiet, på universiteterne og i folkeskolen vil også blive spurgt om deres vurdering af elevernes faglighed. Og det tilsammen skal give et mere præcist billede af, hvordan fagligheden i gymnasiet har udviklet sig. Det, synes jeg, er helt essentielt, når vi skal diskutere om, og hvordan der eventuelt skal sættes ind politisk i fremtiden,” skriver undervisningsministeren.

Brug for arbejdsro
GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen minder om, at sidste skoleår var år nul for en ny gymnasiereform, og hun mener derfor ikke, der er brug for, at der “sættes politisk ind i forhold til gymnasierne”.

“En bred forligskreds har lige gennemført en reform, og det har undervisningsministeren også selv været med til. Lad os nu få arbejdsro til at implementere den,” siger Annette Nordstrøm Hansen.