Børne - og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal i den kommende tid både forhandle en ny model for elevfordeling og en økonomisk styring og struktur for gymnasierne på plads. Hun mener, tingene skal kobles sammen.

Minister varsler opgør med gymnasiernes selveje-model 

Selveje-modellen for gymnasierne er gået for vidt, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun vil også forhindre, at private gymnasier suger elever til sig efter en ny model for elevfordeling vedtages.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har en klar ambition om at gøre op med den frie konkurrence og de selvejende gymnasier.

“Noget af det, som falder mig for brystet i forhold til ungdomsuddannelser, er, at siden gymnasierne blev taget væk fra amterne og fik selveje, så har vi fået en model, hvor det er bestyrelserne på skolerne, der bestemmer, hvor vi har og skal have uddannelser i Danmark.”

Vi er gået fra, at beslutninger om uddannelse er demokratisk bestemt, til at det kan blive afgjort af en bestyrelse.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

Sådan lød det fra ministeren, da hun sidst på dagen i går holdt en såkaldt rundbordssnak med en række fagmedier på hendes område som børne- og undervisningsminister.

“Vi er gået fra, at beslutninger om uddannelse er demokratisk bestemt, til at det kan blive afgjort af en bestyrelse, om der skal være en uddannelse et bestemt sted i landet. Det betyder, at skoler kan udkonkurrere hinanden ned under gulvbrædderne. Nu går vi ind i et årti, hvor der er mindre ungdomsårgange, og hvis ikke vi gør noget ved den her model og konkurrencen, så lukker ungdomsuddannelser mange steder i Danmark,” fortsatte børne- og undervisningsministeren.

Gymnasiekolen.dk var til stede sammen med 14 andre fagmedier, og der var kun tid til at stille nogle få spørgsmål.

Så hvis det stod til dig, så ville du lave en anden model end de selvejende gymnasier?
“Ja, det er meget præcis det, jeg siger,” svarede hun.

Skal gymnasierne være statsstyret?
“Nej, det mener jeg ikke. Det, jeg siger, er, at vi skal have en ny model for gymnasierne. I forhold til da gymnasierne lå under amterne (Før 2007, red.), er det godt, at skolerne har fået lov til at styre en større del af deres budget selv. Men nu har skolerne fået lige lovlig meget styring over deres budgetter. Jeg tror, vi skal rykke tættere på midten mellem de to yderpunkter,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun mener, at skolerne i flere år har fået lov til at styre deres kapacitet alt for meget selv, og at nogle skoler har skruet op og tiltrukket elever, mens andre skoler dermed står med tomme lokaler.

“Hvis et gymnasium lukker, så kommer der ikke et nyt gymnasium i stedet for. Så lukker det bare, og der hvor man havde et godt og blomstrende ungdomsliv i området forsvinder.” 

Private gymnasier skal stækkes
Under den store krystallysekrone i mødelokalet i ministeriet svarede børne- og undervisningsministeren på en række spørgsmål om inklusion i folkeskolen, nationale test, efterskolernes rolle, muslimske friskoler, dagplejemødre og meget meget mere. 

Vi er jo lige vidt, hvis vi laver en model for elevfordeling, og så er der en gruppe unge, som bare tager et andet sted hen.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

Hun nåede dog også at svare på spørgsmål om gymnasierne. Blandt andet om en ny model for elevfordelingen mellem gymnasierne. I sidste uge udkom en rapport med anbefalinger af modeller om elevfordeling. Ekspertgruppen bag rapporten anbefaler en klyngemodel, hvor tre-fire skoler placeres i en klynge, og at de unge i lokalområdet vælger skole inden for klyngen. Modellen skal kombineres med en meget stram kapacitetsstyring, anbefaler ekspertgruppen.

Ekspertgruppen har ikke ikke haft mandat til at inddrage private gymnasier i anbefalingerne. 

Pernille Rosenkrantz-Theil mener dog, at de private gymnasier også skal tages med i overvejelserne i forhold til en ny model.

“Ja, det mener jeg absolut, vi bliver nødt til. Vi er jo lige vidt, hvis vi laver en model for elevfordeling, og så er der en gruppe unge, som bare tager et andet sted hen,” sagde hun.

Baggrunden for ekspertgruppens arbejde er, at der er sket en kraftig polarisering af fordelingen af gymnasieelever i de senere år. Flere gymnasier har fået en stor andel af eleverne med anden etnisk herkomst end dansk, mens etnisk danske elever søger væk fra de lokale gymnasier.  

Den udvikling skal stoppes, slår ministeren fast:

“Hensigten er, at forskellige unge skal lære hinanden at kende for at få skabt den sammenhængskraft, som undermineres ved, at eleverne er opdelt og klumper sig sammen bestemte steder. Så lærer man ikke nogen at kende, som er anderledes end en selv. Det gælder også, når det sker på Rysensteen Gymnasium eller Det Frie Gymnasium - effekten er den samme,” sagde Pernille-Rosenkrantz-Theil.

Vil du indføre kapacitetslofter for private gymnasier?
“Det får vi at se.”

Glad for klyngemodel
Ministeren sagde, at hun ikke har lagt sig fast på en bestemt model for elevfordeling, men hun ser nogle fordele i klyngemodellen på grund af, at eleverne stadig har lidt mere frit valg i forhold til en distriktsmodel, hvor de unge hører til ét lokalt gymnasium.

Men under alle omstændigheder bliver en stram kapacitetsstyring en del af planen, mener ministeren.

Området skal ses samlet
Dermed bliver elevfordeling og børne- og undervisningsministerens ønske om at stække gymnasiernes selveje koblet sammen.

En arbejdsgruppe på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet har længe arbejdet på et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelserne. Rapporten kommer ifølge børne- og undervisningsministeren om “mægtig kort tid”, og som hun siger, så skal man “nærmest være ignorant” for ikke at kæde et nyt taxameter- og tilskudssystem sammen med elevfordeling og kapacitetsstyring.

“Vi bliver nødt til at se på det samlet, og vi vil komme med en ny model for området,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.