Ledere om OK 21: Selvfølgelig skal vi drøfte arbejdsopgaver og tid med lærerne 

Det er fornuftigt, at lærere og ledere har en løbende dialog om arbejdsopgaver og timeforbrug. Og det er en god ide, at TR og ledelse drøfter planlægningstal og timeforbrug. Lederforeninger for stx, hf og VUC ser gode ting i ny overenskomst.

På mange måder er den nye overenskomst for gymnasielærere beskrivelsen af en god og fornuftig praksis, som ifølge to lederforeninger allerede finder sted på mange skoler.

I den nye overenskomst, som til april skal sendes til urafstemning blandt medlemmerne, står der blandt andet, at der skal være en løbende dialog mellem ledelse og lærer og en godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal.

Overenskomsten forpligter også ledelsen til blandt andet at drøfte det samlede timeforbrug med tillidsrepræsentanten og at give indsigt i planlægningstal i slutningen af normperioden.

Det er indlysende fornuftigt, at ledelsen og læreren er i dialog om opgaverne.

Birgitte Vedersø, formand 
Danske Gymnasier

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø og formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum mener, at det lyder som en fornuftig praksis, som ifølge dem allerede finder sted på mange skoler. Derfor vil den nye overenskomst heller ikke vende op og ned på hverdagen ude på skolerne, mener de.

Flere samtaler om året
“Det er indlysende fornuftigt, at ledelsen og læreren er i dialog om opgaverne, hvordan opgaverne skal gribes an og tidsforbruget af dem,” siger Birgitte Vedersø, som også mener, at det er fornuftigt, at ledelsen og lærere har en systematisk dialog.

På Gefion Gymnasium har lærerne tre årlige samtaler med deres nærmeste leder om arbejdsopgaver og tidsforbrug. Tidligere var der fire årlige samtaler, men ifølge Birgitte Vedersø mener både ledere og lærere, at tre samtaler er nok. 

Danske Gymnasier har ikke spurgt alle rektorer, om ledelsen på den enkelte skole har sat samtaler med lærerne om arbejdsopgaver og timeforbrug i system. Men Birgitte Vedersø hører, at det er praksis mange steder.

Ifølge den nye overenskomst skal leder og underviser drøfte arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit pr uge.

Det lyder ifølge Birgitte Vedersø som en fornuftig praksis. 

“Det er en måde at sikre, at man ikke kommer over normen. Ved den første samtale efter grundforløbet er der nogle, som har arbejdet flere timer end normen, og så bliver vi eksempelvis enige om, at de afspadserer mere og udjævner det i den kommende periode, når der er mindre pres på,” siger Birgitte Vedersø.

Hun fortæller også, at samtalerne kan handle om, at en klasse er svær og tager længere tid at forberede undervisning til for læreren, men at der så eksempelvis er en anden klasse, som læreren bruger lidt mindre tid på.

“Det kan også være, at man snakker om, at det ikke er nu, der skal sættes et udviklingsprojekt i gang, men at det skal vente til næste kvartal,” siger Birgitte Vedersø.

Desværre er løsningen nogle gange, at lærerne må sænke ambitionsniveauet.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Ikke mere merarbejde
Hun mener ikke, at overenskomsten kommer til at betyde, at ledelserne som udgangspunkt kommer til at godkende mere merabejde, end de gør nu. I den nye overenskomst står der, at de godkendte timer ved kvartalssamtalerne “danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning”, men det tilføjes også, at “det ikke udgør en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde.” Det er med andre ord stadig ledelsens skøn om en lærer, som har arbejdet flere timer i løbet af normperioden, skal have det godkendt som merarbejde.

Birgitte Vedersø mener dog, at god praksis for ledelserne i forbindelse med kvartalssamtalerne er, at tidsforbruget ikke bare får lov at vokse og vokse, som skoleåret går.

“Vi har kun de ressourcer, vi har på skolerne, og derfor er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere er i systematisk dialog om arbejdsopgaverne, og hvordan de prioriteres, så tidsforbruget ikke bliver for højt. Det er forfærdeligt, men af og til må ledelsen sige til en lærer, at der ikke er råd til at honorere den kvalitet, vedkommende leverer. Desværre er løsningen nogle gange, at lærerne må sænke ambitionsniveauet,” siger Birgitte Vedersø.

Tillidsrepræsentanten inddrages
I den nye overenskomst skal tillidsrepræsentanten i slutningen af normperioden drøfte opgørelsen af lærernes tidsforbrug, og det skal sammenholdes med ledelsens planlægningstal.

“Det er også fornuftigt. Den drøftelse kan bruges til at finde ud af, hvordan man skal prioritere næste skoleår. Tallene kan vise, om noget har udviklet sig skævt over skoleåret. Det er også en måde, at TR tager medansvar for helheden for skolen,” siger Birgitte Vedersø.

På Gefion Gymnasium vil det dog ifølge Birgitte Vedersø ikke være nyt at dele planlægningstallene med tillidsrepræsentanten.

“Vores TR kender kender planlægningstallene for samtlige medarbejdere. Hvert hold er prissat, og øvrige opgaver er inddelt i store, mellem og små opgaver. Det er budgettal og en indikation og ikke et udtryk for, hvor man præcis skal ende. Nogle hold tager længere tid, og andre er nemmere,” siger Birgitte Vedersø.

Vi har ikke hemmelige skufferegnskaber.

Pernille Brøndum, formand
Danske HF & VUC

God drøftelse med TR
Pernille Brøndum, som er formand for Danske HF & VUC og rektor på Nordvestsjællands HF og VUC, hæfter sig også ved, at den nye overenskomst betyder, at leder og TR sætter sig ned og drøfter medarbejdernes samlede timeforbrug sammenholdt med ledelsens planlægningstal i slutningen af normperioden. 

“Det kan godt være spændende, hvad den drøftelse giver af refleksioner. Jeg synes, det er fint, at TR bidrager med at se på tallene og kan komme med nuancerede bud på planlægning og evaluering af skoleåret,” siger Pernille Brøndum.

Hun nævner som et eksempel, at ledelsen og TR kan se, at der er en tendens til at  udviklingsarbejde giver merarbejde, fordi der ikke er sat nok tid af til det.

“Vi kan lave en analyse af skoleåret, og så kan begge parter tage opgaven på sig at få skoleåret til at køre smidigt,” siger Pernille Brøndum.

Ifølge hende vil tillidsrepræsentanterne i VUC-sektoren dog ikke få nye planlægningstal at se på grund af den nye overenskomst.

“Vi har ikke hemmelige skufferegnskaber. Tallene er lagt frem. Det er budgettal for undervisning og andre opgaver, og de ligger fremme ved skoleårets begyndelse. Men derfor kan det stadig godt være fornuftigt at drøfte og analysere tallene for hele skoleåret,” siger Pernille Brøndum.

Foregår gnidningsfrit
Overenskomsten slår fast, læreren har krav på løbende dialog og godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Ifølge Pernille Brøndum vil det på de fleste VUC’er ikke forandre praksis særlig meget.

“Det, jeg hører, er, at man monitorerer timeforbruget, og at det de fleste steder foregår gnidningsfrit. Både leder og lærer har en forpligtelse til at holde øje med, at timeforbruget ikke bliver for højt. Jeg tror, at der de fleste steder er løbende dialog mellem nærmeste leder og lærer, så spørgsmålet er, hvor meget forandring overenskomsten vil betyde på det område,” siger Pernille Brøndum.

Hun erkender dog, at kvartalsvise samtaler mellem leder og lærere er en mere systematisk måde at have en dialog på.

Lederen skal reagere på det, hvis der løber for mange timer på.

Pernille Brøndum, formand
Danske HF & VUC

“Mange ledere skal bruge meget tid på det her alt efter, hvordan det bliver praktiseret i virkeligheden, og det kan godt blive en udfordring. Jeg er heller ikke sikker på, at alle lærere har lyst til at have denne samtale hvert kvartal. Til gengæld skal man altid tage samtalen med det samme, hvis der er et problem, og ikke vente til næste kvartal,” siger Pernille Brøndum.

I overenskomsten står der, at de lokale parter kan fravige eller supplere bestemmelserne, så med andre ord kan man eksempelvis aftale at have flere eller færre samtaler, men ledelsen kan ikke diktere det. 

Pernille Brøndum mener ikke, at overenskomsten betyder, at ledelsen skal til at udbetale flere penge for merarbejde.

“Nej, hvis en lærer arbejder flere timer, end der er afsat til opgaverne, så skal man netop tale om det og eventuelt tilpasse opgaverne. Lederen skal reagere på det, hvis der løber for mange timer på. Vi har ikke så mange penge på skolerne, så derfor er der eksempelvis ikke råd til, at en lærer udvikler et nyt spændende forløb hver gang,” siger Pernille Brøndum.

Ledere for erhvervsgymnasier vil ikke blande sig
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier ønsker ikke at kommentere overenskomsten, da den ikke har været til urafstemning blandt medlemmerne endnu. Det vil være unødig indblanding, skriver formand Ole Heinager i en sms til gymnasieskolen.dk.