Lærere tidsregistrerer kun delvist

Lærere tidsregistrerer ikke al deres arbejdstid, viser undersøgelse. Tillidsrepræsentanter genkender billedet.

En medlemsundersøgelse foretaget af GL viser, at 19 procent ikke tidsregistrer al deres arbejde.

Flere lærere svarer i undersøgelsen, at lederne ikke anerkender tidsregistreringen.

En respondent skriver blandt andet til spørgsmålet om, hvorfor vedkommende ikke tidsregistrerer al arbejde: 

”Hvis jeg tidsregistrerede al forberedelse til samfundsfag, ville jeg ikke kunne udføre de tildelte arbejdsopgaver inden for årsnormen, og hos os er overskridelse af årsnormen udtryk for manglende evne eller vilje hos medarbejderen.”

Undersøgelsen viser, at ledelsen ofte ikke udbetaler merarbejde, der ikke er aftalt på forhånd, og det resulterer i frustrationer blandt nogle lærere. En lærer skriver blandt andet:

”TR og jeg havde møde med nærmeste leder og rektor, men da de ekstra timer ikke var forhåndsgodkendt som merarbejde, kunne jeg ikke få løn for dem. Jeg foretrækker at tidsregistrere mindre frem for at være til grin ved ikke at få løn for det antal timer, jeg sort på hvidt har arbejdet.”

Det billede kan Sune Jørgensen, der er tillidsrepræsentant på Nyborg Gymnasium og HF, godt genkende.

”Jeg har nogle skuffede kolleger hver sommer, der er kede af, at de ikke kan få udbetalt merarbejde,” siger han.

Han mener, at det især er unge lærere, der ikke tidsregistrerer al arbejde.

”Som ung lærer bruger du meget tid på at forberede undervisning og rette opgaver. Så det er ikke altid, at de lige får skrevet det hele med,” siger Sune Jørgensen.

Medlemsundersøgelsen viser dog, at der næsten ikke er forskel på de erfarne og unge lærere, når det kommer til ikke at tidsregistrere al arbejde.

Fabriksarbejdermentalitet
Medlemsundersøgelsen viser, at lærerne ikke mener, at tidsregistreringen hænger sammen med den måde, gymnasielærerne arbejder på. 

”Arbejdet er så integreret i min personlighed, at jeg ikke aner, hvornår arbejdet begynder, og fritidsinteresser holder op,” svarer en lærer i undersøgelsen og fortsætter:

”Hvorfor læser jeg bestemte artikler i avisen? Hvorfor ser jeg alle nye museumsudstillinger? Hvorfor læser jeg litteratur? Hvornår tænker jeg på løsninger af elevers vej til forståelse af stoffet? Det er ikke muligt for mig at holde det adskilt, så arbejde og fritid kan ikke afgrænses.”

Sune Jørgensen mener også, at ”fabriksarbejdermentaliteten” ikke hører hjemme hos gymnasielærerne. 

”Det er et mærkeligt job at skulle tidsregistrere. Mange arbejder jo non-stop. Det er imens, vi køber mælk, at vi får den gode ide til undervisningen, eller mens vi slår græs,” siger Sune Jørgensen.

Orker ikke at kæmpe for merarbejde
Finn Andersen, der er tillidsrepræsentant på Støvring Gymnasium, mener, at tidsregistreringen efterhånden fungerer på deres skole, men at det ikke er ensbetydende med, at lærerne er særligt tilfredse med systemet. Der opstår især uenighed mellem ledelse og lærere om, hvor nøjeregnende lærerne skal opgøre deres timer. Det har betydet, at flere lærere lader være med at opgøre små opgaver, fortæller Finn Andersen.

”Folk orker ikke at søge om at tage deres merarbejde op med ledelsen, hvis de forventer, at det vil blive betragtet som værende inden for bagatelgrænsen,” siger Finn Andersen.

Han mener, at lærerne også mister tiltro til systemet, når ledelsen ikke anerkender det.

”Det er en mærkelig situation at skulle tidsregistrere, når du ved, at du ikke får udbetalt merarbejde,” siger Finn Andersen.

Bagateller
På VUC Lyngby har der før været mange problemer med tidsregistrering, fortæller tillidsrepræsentant Helle Schjødt. Lærere og ledelse har dog efterhånden fået bedre greb om tidsregistreringen ved at lave nogle overskuelige opgaveporteføljer, der giver lærerne et bedre overblik over fordelingen af opgaver over året.

Der bliver dog heller ikke udbetalt merarbejde på VUC Lyngby, hvis ikke lærerne kan argumentere for, hvorfor de har brugt længere tid end den normerede, fortæller Helle Schjødt. Hun mener, at ledelsen især afviser at udbetale merearbejde, hvis det hører sig til bagatelgrænsen, men lærerne er ikke altid enige i, hvor den grænse befinder sig.

”Der er nogen, der ikke ser det som bagateller. Har du eksempelvis 15 timer liggende, så er det næsten en halv uges arbejde,” siger Helle Schjødt.

Hun fortæller, at de arbejder for, at merarbejdet, der bliver anset for værende indenfor bagatelgrænsen, kan afspadseres året efter.