Lærere ser stort på reformkrav: Mange arbejder ikke med de nye kompetencer

Der er langt endnu, når det gælder de fire nye kompetencer, der kom med 2017-reformen. Karrierelæring bliver prioriteret lavest, viser ny undersøgelse.

Da den seneste gymnasiereform trådte i kraft, vakte det en del debat blandt lærerne, at fire nye ’brede faglige kompetencer’ skulle være en del af alle fag: karrierelæring, innovative kompetencer, globale kompetencer og digitale kompetencer.

Nu, hvor reformen kører på fjerde år, kan mange lærere godt se relevansen i kompetencerne. Men det kniber med at få reformkravet indfriet, viser en undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

85 procent af lærerne finder digitale kompetencer relevante, og 62 procent kan se relevansen i globale kompetencer. 46 procent synes, at innovative kompetencer er relevante, mens 28 procent kan se meningen med karrierelæring. 

Cand. pæd. Laura Cordes Felby færdiggør om en måned sin ph.d.-afhandling om karrierelæring i det almene gymnasium og er medforfatter på en bog om de fire nye kompetencer, der udkom sidste år.

”Det er ikke overraskende, at de digitale kompetencer har mest medvind ude i praksis, men det overrasker mig, at så mange faktisk er positive over for de globale kompetencer,” siger Laura Cordes Felby, ph.d.-studerende på Forskningsbaseret Center for Universitetspædagogik på Aarhus Universitet.

402 lærere har deltaget i Gymnasieskolens undersøgelse, som indeholder en lang række spørgsmål om reformen.

Mangler redskaber
Mens hovedparten af lærerne i undersøgelsen (86 procent) arbejder med elevernes digitale kompetencer i deres undervisning, er det kun omkring halvdelen, der forsøger at udvikle elevernes globale kompetencer og innovative kompetencer. Kun 38 procent arbejder med karrierelæring.

Lærerne har følt, at de selv har stået med hele oversættelsesarbejdet.

Laura Cordes Felby, cand.pæd.
Aarhus Universitet

Laura Cordes Felby er godt klar over, at lærerne har skullet implementere reformen i en tid, hvor der har været nedskæringer i gymnasiesektoren, og at det ikke er en nem opgave. Men kompetencerne er ikke desto mindre et krav, og reformen kører trods alt på fjerde år, understreger hun.

”Det er et klart billede på, at mange lærere mangler redskaber til, hvordan de kan integrere begreberne meningsfuldt i deres fag. Der er brug for kompetenceudvikling,” siger hun.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sidste år viste, at udviklingen af elevernes karrierekompetencer og innovative kompetencer er det område i reformen, som lærerne føler sig dårligst klædt på til at omsætte i praksis.

I Gymnasieskolens undersøgelse svarer knap 40 procent af lærerne, at de føler, de er blevet forhindret i at indfri elementer i reformen. Hovedparten peger på nedskæringer og mangel på tid som årsagen. 

Frustrerede lærere
At lærerne er mest skeptiske over for karrierelæring, kommer ikke bag på Laura Cordes Felby. I sit ph.d.-studie har hun set, hvordan det nye krav har frustreret mange lærere. De synes, det er uklart, hvad der ligger i begrebet, og hvad formålet reelt er. De har følt sig dårligt informeret, og hun forstår dem godt.

Hun forklarer, at der kun er ganske få linjer om karrierelæring og dets indhold og formål i både aftaleteksten om reformen, lov om de gymnasiale uddannelser og læreplanerne.    

”Lærerne har følt, at de selv har stået med hele oversættelsesarbejdet for at få det ind i deres fag. Det har været uoverskueligt for mange. Til sammenligning har flere nok et billede af, hvad det vil sige at have kompetencer inden for de tre andre felter,” siger Laura Cordes Felby.  

Hun ser den uklare definition som den største hæmsko for karrierelæring i gymnasiet.

”For mange er det stadig et fluffy buzzword. Der er et ekstremt stort rum for fortolkning, så lærerne læser vidt forskellige ting ind i begrebet. Det er problematisk.”

Ingen faglig forankring
Men selvom lærerne måske har lidt flere billeder af, hvad der menes med innovative og globale kompetencer, er der også her brug for tydeligere definitioner, mener Laura Cordes Felby.

”Mit overordnede indtryk er, at begreberne bare er drysset lidt rundt i læreplanerne på baggrund af det politiske oplæg, men uden at blive forankret i den faglige forståelse,” siger hun.

Dog er der undtagelser, eksempelvis er de globale kompetencer skrevet godt ind i sprogfagene, nævner hun.

Alle fag vil have gavn af at arbejde med de fire kompetencer. Det kan højne elevernes motivation.

Laura Cordes Felby, cand.pæd.
Aarhus Universitet

Hun peger på, at en stor del af lærerne i undersøgelsen svarer ”hverken eller” på spørgsmålene om, hvorvidt de inddrager de fire nye kompetencer i deres undervisning. I forhold til innovative kompetencer og karrierelæring svarer næsten hver tredje lærer sådan. I forhold til globale kompetencer er det hver fjerde lærer.

”Det ser jeg netop som udtryk for, at mange lærere ikke er klar over, hvad der ligger i begreberne og derfor ikke ved, om de opfylder kravene,” siger Laura Cordes Felby.

Minister: Reformer tager tid
Skal billedet ændres, skal lærerne have hjælp. De har brug for at se gode eksempler på, hvordan de konkret kan arbejde med de fire kompetencer i praksis, mener Laura Cordes Felby.

”Begreberne skal oversættes og tænkes ind i den måde, man arbejder med det enkelte fag på ude på skolerne. Ansvaret for, at det sker, ligger hos ledelsen.”

I sit ph.d.-studie har hun set, hvordan nogle ledelser gør meget ud af at klæde lærerne på til at kunne varetage opgaven med karrierelæring, mens det nye begreb på andre skoler blot har været et kort punkt på et pædagogisk møde.

Hun anbefaler, at man på alle skoler sætter en pædagogisk dag af til at arbejde med de fire kompetencer. Hele skolen bør arbejde med den overordnede almendidaktiske beskrivelse af kompetencerne, og siden kan arbejdet fortsætte ude i de enkelte faggrupper. Har en lærer gode erfaringer, er det vigtigt, at de bliver givet videre, lyder hendes råd.  

”Alle fag vil have gavn af at arbejde med de fire kompetencer. Det kan højne elevernes motivation for faget,” siger Laura Cordes Felby.

Også Børne- og Undervisningsministeriet har en opgave at løfte, mener hun.  

”Det er mit indtryk, at ministeiet efterhånden både har lavet beskrivelser, vejledninger og workshops om de nye kompetencer. Men noget tyder på, at det ikke kommer tilstrækkeligt ud til læreren på gulvet,” siger Laura Cordes Felby.

Gymnasieskolen.dk har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om en kommentar. 

”Det tager altid tid at implementere reformer. Når det er sagt, så er det et område, som allerede følges tæt i følgeforskningen, og den afsluttende rapport vil give et samlet overblik over, hvordan det er gået - også på dette punkt,” skriver ministeren i en mail.