Undervisningsministeriet vil slå hårdere ned på gymnasieelevers fravær, men de nye tiltag er ren symbolpolitik, mener formanden for DGS.

Lærere savner fælles løsning på fravær

Undervisningsministerens initiativer til nedbringelse af fravær i gymnasiet risikerer at fjerne fokus fra den enkelte elev, mener lærere og elever. De savner en fælles diskussion med undervisningsministeren, så de sammen kan udarbejde konkrete løsninger.

Fraværet skal ned. Meldingen var klar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), som i går fremlagde initiativer, der skal medvirke til at nedbringe fraværet på de gymnasiale uddannelser.

Undervisningsministeren har meldt ud, at hvis en elev overskrider en fraværsprocent på 15 procent indenfor et kvartal, så bør skolen foretage en individuel vurdering af elevens studieaktiviteter.

Det er alt for sent at gribe ind, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), som efterlyser en opsøgende studievejledning.

“Der skal være fokus på den enkelte elev hele vejen igennem, og det kræver lærere og studievejledere, som har tid til løbende at snakke med eleverne, hvis de er blevet væk fra sidste uges danskundervisning,” siger Jens Philip Yazdani, der er formand for DGS.

Han kritiserer også fraværspakken for at skubbe gymnasierne til at presse de unge yderligere. DGS mener, at undervisningsministeren underkender, at der kan være rigtig gode grunde til, at man ikke kommer i skole. Eksempelvis stress, sygdom og problemer i hjemmet.

Her er det vigtigt, at reglerne ikke bliver for rigide til, at lærerne ikke kan tage individuelle hensyn til eleverne, fastslår Jens Philip Yazdani.

Vi savner en fælles drøftelse, så vi sammen kan gøre noget ved problematikken,

Annette Nordstrøm Hansen, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Individuelle hensyn er også vigtige for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som mener, at skolerne allerede i dag gør et stort arbejde for at nedbringe fraværet blandt eleverne.

“Det er klart, at der også er en frustration hos lærerne, når nogle elever har for højt fravær. Det betyder meget for den daglige undervisning. Men vi skal passe på, at reglerne ikke bliver så stramme, at vi ikke kan tage individuelle hensyn til eleverne,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Fem initiativer og fraværsprocent
Ifølge de nye retningslinjer fra Undervisningsministeriet skal lærerne fra næste skoleår registrere fravær ens, når eleverne ikke kommer til timerne. Ministeriet oplyser, at den nuværende praksis varierer fra skole til skole, og undervisningsministeren ønsker derfor at gøre fraværsregistreringen mere transparent og retfærdig.

Undervisningsministeren vil også stille krav om, at den gennemsnitlige fraværsprocent på hvert klassetrin skal fremgå af skolernes hjemmeside.

Det, mener GL, skaber en unødvendig konkurrence skolerne imellem.

“Det er endnu et af de initiativer, hvor man skal måle skolerne op mod hinanden. Jeg synes, at det er et underligt konkurrenceparameter. Er det virkelig det interessante i den her sag?” spørger Annette Nordstrøm Hansen retorisk.

Det er DGS enig i. For fraværsprocenten siger ikke noget om, hvordan det er at gå på det pågældende gymnasium. Det er forfejlet at tage fraværsprocent som en målestok for, hvor meget eller hvor lidt engagerede eleverne er, mener Jens Phillip Yazdani.

Gymnasiesektoren savner en fælles diskussion
I GL deler man ministerens dagsorden om at nedbringe fraværet, men foreningen savner en fælles diskussion af, hvad det er, man konkret kan gøre.

“Det er fint, at der sættes fokus på emnet. Men det undrer mig, at ministeren ikke gør det i samarbejde med elevforeningerne og os som lærerforening. Vi savner en fælles drøftelse, så vi sammen kan gøre noget ved problematikken,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hos DGS ville man også gerne have været med ved planlægningsbordet. Det ville have kvalificeret udspillet, mener Jens Philip Yazdani.

“Merete Riisager har lavet et symbolpolitisk udspil, det skal signalere, at hun er hård ved de ‘dovne’ elever. Det havde helt afgjort været bedre, hvis vi som sektor havde fået lov til at komme med et kvalificeret bud på, hvad vi kunne gøre ved fraværsproblematikken,” siger han.