Lærere om almendannelse: Vi skal gøre den synlig for eleverne

Flere hold og mindre tid til forberedelse. Det har været realiteten for landets gymnasielærere i flere år på grund af nedskæringer. Det øgede arbejdspres har fået mange lærere til at skubbe almendannelsen i baggrunden. Det har en undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) blandt andet vist.

”De ting, der ikke er direkte målbare til eksamen, fjerner man hurtigt fra sin undervisning. Og det er ikke almendannelse, man lige vender ved kaffemaskinen,” siger Mikkel Pedersen, der underviser i samfundsfag og religion på Tønder Gymnasium.

Tony Søndergaard Andersen, der underviser i dansk og engelsk på Odense Katedralskole, ser samme tendens. Selv har han forsøgt at trække i en anden retning og har i de seneste seks-syv år arbejdet meget bevidst med almendannelse i sin undervisning.

”Vi skal huske på, at gymnasiet er meget andet end at skulle til eksamen,” siger han.

I starten af december deltog de begge i opstarten af et nyt netværk bestående af gymnasie- og højskolelærere. Formålet er at diskutere almendannelse i praksis, udveksle erfaringer og undersøge, om de to skoleformer kan lære noget af hinanden. Det er GL og Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der står bag initiativet. De 16 lærere i netværket var samlet til oplæg og diskussioner i to dage på Den frie lærerskole i Ollerup.

Både Mikkel Pedersen og Tony Søndergaard sagde med det samme ja til at være med, da de blev spurgt. Det har de ikke fortrudt.

”Det er enormt vigtigt at diskutere dannelse, og jeg har nydt at få et åndehul til at gøre det. Vi har været omkring mange forskellige vinkler på begrebet, og det har virkelig været inspirerende,” fortæller Mikkel Pedersen.

Frihed har en bagside
Højskolernes frie skoleform med livsoplysning i centrum er på mange måder en diametral modsætning til gymnasiernes obligatoriske fag, læreplaner og karakterer. Men selvom rammerne er forskellige, viste det sig hurtigt, at de to grupper af lærere på mange punkter har den samme opfattelse af, hvad almendannelse er, og hvad det er, man gerne vil.

For Tony Søndergaard Andersen var det en øjenåbner at høre højskolelærerne fortælle, at de frie rammer ikke altid er lykken, og at de nogle gange kan savne ’retning’.

”Som gymnasielærer kan man nogle gange godt føle sig klemt, fordi der er så meget, man skal nå. Man kan være lidt misundelig på højskolelærernes frihed. Derfor var det interessant at høre, at det også har en bagside,” siger han.

Mikkel Pedersen bed mærke i det samme:

”Eksamen og karakterer kan godt ødelægge noget for os, men det driver jo også undervisningen. Alt bliver ikke godt, hvis vi brænder læreplanerne. Det, synes jeg, er en ret væsentlig pointe.”

De nævner begge højskolernes måde at tænke fællesskab på som noget af det, der inspirerede dem. De mener, at landets gymnasier med fordel kan skrue op for italesættelsen af, at eleverne er en del af et fællesskab, når de går på et gymnasium. Det er nemlig også dannelse at lære, hvad det indebærer.

”Det forpligter at være en del af et fællesskab. Man er mere end bare sig selv. Det skal vi insistere på og sige tydeligere,” siger Mikkel Pedersen.

Vigtigt at tale om dannelse
At lære eleverne om fællesskab er netop én af de ting, Tony Søndergaard Andersen lægger vægt på. Når han placerer eleverne i en hestesko, giver alle elever i sine 1.g-klasser en fast arbejdsmakker og i perioder beder eleverne om lægge mobil og bærbar væk, handler det om at skabe gode betingelser for dialog, nærvær og fællesskab i klasserummet – og i sidste ende om dannelse. Og det er også sådan, han begrunder valgene over for eleverne.

Han mener, det er vigtigt, at man som lærer taler om almendannelsen i undervisningen, så den bliver synlig for eleverne.

”Hvis vi ikke fortæller eleverne, hvornår vi arbejder med dannelse i fagene, så opdager de det jo ikke. Vi kan ikke forvente, at de selv skal regne det ud,” siger Tony Søndergaard Andersen, der sidste år vandt en særpris for sit arbejde med dannelse ved uddelingen af Politikens Undervisningspris.

Han taler også om almendannelse, når han skal forklare, hvorfor eleverne for eksempel skal læse Rifbjergs Den kroniske uskyld, Naja Marie Aidts novelle Torben og Maria og tekster, der handler om FN’s verdensmål.

”Naja Marie Aidts novelle handler om social arv. I de 20 år, jeg har været lærer, er der kommet flere gymnasiefremmede elever. Jeg vil gerne minde eleverne om, at ikke alle har de samme forudsætninger, og at man har et valg, hver gang man møder et andet menneske. Tager man sig af den elev i klassen, der mistrives, eller holder man vedkommende udenfor?”

Ind i mellem bringer han også sig selv i spil og fortæller eleverne, hvad dannelse er for ham personligt.

”Af og til må de godt mærke, at deres lærer er et menneske med holdninger,” siger han.

Vigtigheden af at tydeliggøre, hvornår der foregår almendannelse i undervisningen, fyldte meget i snakken, da netværket af gymnasie- og højskolelærere mødtes. For Mikkel Pedersen var det dybt inspirerende og en helt rigtig vej at gå. Både for ham selv og for landets gymnasier generelt.

”Det vil jeg helt sikkert gøre noget mere,” siger han.

Man skal kunne orientere sig
I gymnasiet er almendannelsen stærkt forankret i fagene. Den viden og de kompetencer, fagene giver eleverne, er kernen. Eleverne skal forstå det enkelte fags metoder og måde at anskue verdenen på og indse, at det ofte er nødvendigt at trække på flere fag for at forstå sammenhænge og løse udfordringer. Men det handler også om at gøre eleverne til reflekterede, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige samfundsborgere. Om at gøre dem til hele mennesker, understreger de to lærere.

”Vi skal hjælpe eleverne med at kunne forholde sig til den verden, der venter på dem. Dannelse er at have en social, kulturel og faglig viden, så man er i stand til at orientere sig og tage noget ansvar på sig,” siger Tony Søndergaard Andersen.

”Alt det, du lærer, er ikke noget værd i sig selv. Det er, hvad du bruger det til, der er det afgørende.”

Mikkel Pedersen er enig:

”Du er ikke almendannet, fordi du har lært en række teorier i samfundsfag, kan bøje verber i engelsk og har læst flere af de store forfattere i dansk. Det handler om at få en forståelse af sig selv som menneske og af den verden, man er en del af.”

De taler begge om vigtigheden af at udfordre elevernes syn på verden. Mikkel Pedersen nævner som eksempel, hvordan hans samfundsfagshold i dagens modul har arbejdet med en række teoretiske forklaringsmodeller på, hvorfor man bliver kriminel.

”Her talte vi om, hvad teorier egentlig er, og hvilke begrænsninger de har. Her er det en virkelig vigtig dannelsespointe for mig at få dem til at se, at der er andre sandheder og forklaringer på verden end den, de selv har,” siger han.

”Det bliver simpelthen for småt”
Ifølge de to lærere gør det store fokus på karakterer, som mange gymnasieelever har i disse år, det endnu vigtigere at prioritere almendannelsen højt.

”Gymnasiets store problem er, at det er blevet til et præstationsrum. Tør eleverne ikke kaste sig ud i diskussioner, fordi de er bange for at sige noget forkert, så hæmmer det dialogen i klasserummet,” siger Tony Søndergaard Andersen, der har skruet ned for karaktererne og op for feedbacken i de seneste år.

Han tager altid sine nye 1.g-klasser med ned til skolens indgang, hvor der over døren på latin står ’literis et humanitati’ – for kundskab og dannelse.

”Og så understreger jeg, at der ikke står noget som helst om det samlede karaktergennemsnit. Det er bare for at sige: Prøv nu at høre her, det kan ikke være karaktererne, der er pointen med, at I går her i tre år. Det bliver simpelthen for småt. Det skulle da helst også handle om fester, idrætsdage, julekoncerter og alle de andre ting, som gymnasiet også er.”

Mikkel Pedersen mener, at det vil være en god idé, hvis alle faggrupper tager en snak om, hvad man vil med det konkrete fag i forhold til almendannelse, så man får skabt en modvægt til elevernes fokus. Han nævner, at han og kollegerne i KS-gruppen på Tønder Gymnasium har fået et godt udbytte af to kursusdage om netop dannelse og motivation.

”Vi gik fra at diskutere store spørgsmål om dannelse til at konkretisere, hvad en god time består af. Vi lavede et sæt dogmeregler, så vi i hver time altid gør det tydeligt, hvad eleverne skal arbejde med og hvorfor, samt hvordan de skal arbejde med stoffet og hvorfor,” fortæller han.

Næste møde i netværket er endnu ikke fastlagt. GL og Folkehøjskolernes Forening i Danmark vil i den kommende tid vurdere, hvordan samarbejdet skal fortsætte.