Du er her
Nyhed
|
13. apr 2018

Ingen politisk opbakning til regeringens profilgymnasier

Partierne i gymnasieforligskredsen er ikke kommet langt i forhandlingerne om nye regler for fordeling af gymnasieelever. Undervisningsminister Merete Riisager kan ikke samle opbakning til at udbrede profilgymnasier.

Udbredelsen af profilgymnasier er en rigtig dårlig ide, mener et flertal uden om regeringen. De politiske forhandlinger om nye regler for elevfordeling går meget langsomt.
Af: Johan Rasmussen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har meget svært ved at få politisk opbakning til sit forslag om, at alle skoler skal kunne blive profilgymnasium.

Forslaget vil betyde, at den enkelte skole kan opstille egne kriterier for, hvordan de optager 25 procent af eleverne. Forslaget er en del af regeringens pakke, som skal dæmme op for parallelsamfund.

Jeg kan slet ikke se noget godt i den idé

Marie Krarup
Dansk Folkeparti

Et flertal i gymnasieforligskredsen er dog stærkt imod tanken. Regeringens normale støtteparti, Dansk Folkeparti, kan ikke se det mindste fornuftige i forslaget.

“Det ville betyde, at vi vil få endnu større konkurrence mellem gymnasierne, og i forvejen virker gymnasierne for meget på markedsvilkår. Vi vil få A- og B-gymnasier. Jeg kan slet ikke se noget godt i den idé,” siger gymnasieordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup.

Undervisningsministeren har været kritiseret for ikke at komme med initiativer, som kan gøre noget ved udviklingen med, at gymnasier i især hovedstadsområdet og Aarhus har et stort antal elever med anden etnisk baggrund end dansk, mens mange andre gymnasier næsten kun har elever med etnisk dansk baggrund.

Forslag kan forstærke problemer

Der er fare for, at profilgymnasier forstærker de problemer, vi skal gøre noget ved.

Marlene Borst Hansen
Radikale Venstre

Radikale Venstre undrer sig derfor også over, at når regeringen endelig kommer med initiativer, så er profilgymnasier en del af regeringens løsning.

“Der er fare for, at profilgymnasier forstærker de problemer, vi skal gøre noget ved. Med profilgymnasier kan enkelte skoler trække de ressourcestærke elever væk fra de skoler, som har brug for dem,” siger Marlene Borst Hansen, som er undervisningsordfører for Radikale Venstre.

SF ønsker heller ikke udbredelsen af profilgymansier.

“Med profilgymnasier er der risiko for udbredelsen af A- og B-gymnasier. På nogle skoler vil de fagligt stærke elever samle sig, og så er logikken, at de fagligt svage elever vil være samlet på andre skoler,” siger undervisningsordfører for SF, Jacob Mark.

Socialdemokratiet er på samme linje.

“Profilgymnasier vil forstærke den ulige konkurrence mellem skolerne og vil være en fordel for de gymnasier med flest ansøgere,” siger Annette Lind, som er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Det går langsomt
Ifølge flere kilder har der været meget lidt fremdrift i forhandlingerne om nye løsninger for fordelingen af elever.

“Regeringen fremlagde deres pakke om parallelsamfund med bulder og brag, og siden er der ikke rigtigt sket noget,” siger Jacob Mark fra SF.     

Nye regler for fordeling
Regeringen har også foreslået flere andre regler for fordelingen af elever. Et af forslagene går ud på, at gymnasier får mulighed for at kræve lokale fordelingsregler, hvis andelen af ansøgere med udenlandsk herkomst er fem procent højere end gennemsnittet i fordelingsudvalget - dog skal skal det være på mindst 20 procent.

Et andet forslag lyder, at fordelingsudvalgene får pligt til at iværksætte tiltag, hvis der er udsigt til over 50 procent elever med udenlandsk herkomst blandt ansøgerne til et gymnasium.

Partierne i forligskredsen er mere positive over for de dele af forslaget, men der er dog en frygt for, at reglerne bliver for bureaukratiske.

“Forslagene kan virke lidt omstændige, men vi er glade for, at regeringen kommer os i møde,” siger Annette Lind fra Socialdemokratiet, som har foreslået, at der maksimalt må være 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium.

DF: Skoledistrikter er løsningen
Dansk Folkeparti er dog stik imod at lave fordelingsregler, som er knyttet op på procenttal på elever med anden etnisk baggrund, og foreslår i stedet at indføre skoledistrikter for gymnasierne.

“Vi skal væk fra den uforudsigelighed, hvor eleverne ikke ved, hvilken skole de kan blive optaget på. Med distrikter skal skolerne i et område forpligte sig til at fordele eleverne imellem sig,” siger Marie Krarup og tilføjer:

“Vi skal arbejde hen imod, at det er lige meget, hvilket gymnasium man vælger, da alle skoler har den samme kvalitet.”

S, SF og Radikale Venstre er også åbne for at diskutere skoledistrikter som en måde at skabe en mere lige fordeling af gymnasieelever.

Aktuelt har partierne i forligskredsen bedt Undervisningsministeriet om at lave analysemodeller af skoledistrikter samt at svare på flere spørgsmål om regeringens forslag om nye regler for elevfordeling.

Ministeren: Styrker elevernes frie valg
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ikke ønsket at kommentere de aktuelle forhandlinger. Hun har dog i en mail begrundet, hvorfor regeringen har foreslået, at alle gymnasier skal kunne blive profilgymnasium.

”Opgaven er at løsne op for de kultursammenstød, der finder sted på nogle gymnasier, og samtidig bevare elevernes mulighed for et frit gymnasievalg. Det ligger i regeringens forslag, at institutionerne selv kan fastsætte faglige kriterier for en fjerdedel af deres optag. Forslaget er med til at styrke elevernes frie valg, fordi elever gennem en indsats i grundskolen kan påvirke deres egen situation. Gymnasierne får flere redskaber til selv at løse deres problemer og få indflydelse på sammensætningen af elever. Det er vigtigt at slå fast, at denne mulighed ikke påvirker for eksempel studieretninger, men alene handler om elevernes forudsætninger.”

Undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Brigitte Klintskov Jerkel, ønsker ikke at kommentere forhandlingerne om nye regler for fordeling af gymnasieelever, og det har ikke været muligt at få fat i Venstres ordfører.

GL også imod flere profilgymnasier  

Der er brug for flere værktøjer for at løse udfordringen med fordelingen af elever, og skoledistrikter bør være med i værktøjskassen

Annette Nordstrøm Hansen, formand
GL

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) glæder sig over, at der ikke er politisk opbakning til at udbrede profilgymnasier.

“Profilgymnasier vil øge konkurrencen mellem gymnasierne, og det er lige præcis det modsatte, der er brug for, hvis vi skal have en bedre fordeling af elever,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

Ideen om at lave en model med skoledistrikter, mener hun til gengæld kan være en god idé.

“Skoledistrikter kan være med til at skabe en mere jævn fordeling af elever i et område, men skoledistrikter er ikke nødvendigvis godt alle steder i landet. Der er brug for flere værktøjer for at løse udfordringen med fordelingen af elever, og skoledistrikter bør være med i værktøjskassen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.