Historielærere tager eleverne op af stolen og ind i historien

Kasper Ditlevsen (tv) og Anders Troelsen underviser til daglig i historie og samfundsfag.

Rundt om grundbogen, ud på gulvet og ned i teksten. De to historielærere Kasper Ditlevsen og Anders Troelsen har udgivet øvelsesbogen 86 opskrifter til en varieret historieundervisning, fordi de selv savnede gode ideer til deres undervising.

Hvad laver jeg med eleverne mandag morgen, når jeg står og panikker foran whiteboardet som ny lærer?

Det spørgsmål blev drivkraften bag Kasper Ditlevsens forsøg på at udvikle konkrete øvelser til historieundervisningen i gymnasiet.

Det startede med en Facebook-gruppe for historielærere, og i december udkom bogen Historielærernes øvelsesbog - 86 opskrifter til en varieret undervisning.

“Det var fint at læse om teoretiske didaktiske øvelser og teorier på pædagogikum, men hvor var de praktiske øvelser, som jeg lavede med eleverne mandag morgen?” spørger Kasper Ditlevsen, lektor i samfundsfag og historie på Gefion Gymnasium i København.

Stauning, kaos og kildekritik
God historieundervisning gør eleverne almen dannede. Det er både Kasper Ditlevsen og Anders Troelsen enige om. De er begge historielærere, og i december udkom deres fælles bog Historielærernes øvelsesbog - 86 opskrifter til en varieret undervisning.

Historisk mimeri, Svar-Bazar og Epic rap battles of history er eksempler på udfordrende øvelser, som de to lærere giver eleverne, når der skal undervises i Perserkrigene, industrialisering og velfærdsstatens udvikling efter Anden Verdenskrig.

En del af øvelserne er greb, som Kasper Ditlevsen og Anders Troelsen har udviklet eller videreudviklet fra deres egen undervisning. 

Man bliver sgu lidt rørt af at se, når eleverne udvikler sig og forstår verden bedre. 

Kasper Ditlevsen
Historielærer og medforfatter til bogen

En af favoritøvelserne er Introduktion til kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Den ikoniske valgplakat, Stauning eller kaos, fra Socialdemokratiet i 1935 er kilden, og derefter opstiller bogen tre problemstillinger, som skal belyses af eleverne.

Øvelsens formål er at udfolde det funktionelle kildebegreb i praksis, og lære eleverne at vurdere og bruge kilden på en velovervejet måde.

“Jeg har lige arbejdet med øvelsen med mine 3.g’ere. Alt det, som jeg har forsøgt at fortælle dem om kildekritik det sidste halvandet år, giver nu mening. Man bliver sgu lidt rørt af at se, når eleverne udvikler sig og forstår verden bedre,” siger Kasper Ditlevsen, som i 2015 vandt Politikens Undervisningspris.

Hvad er god historieundervisning?
Historieundervisning har ikke et facit. Det handler om forståelse, formidling og refleksion, mener de to lærere.

Undervisningen skal række ud over pensum og eksamen, for historien er ikke kun tilstede i klasselokalet, men overalt i vores komplekse samfund.

“Jeg vil allerhelst sætte et aftryk hos mine elever, så de bliver aktive historiebrugere. Jeg vil hjælpe dem til at forstå nutiden ved hjælp af viden om fortiden. Eleverne skal kunne skelne skidt fra kanel i den offentlige debat, for min historieundervisning skal række ud over eksamen,” siger Anders Troelsen, lektor i historie og samfundsfag på Sankt Annæ Gymnasium.

Og Kasper Ditlevsen supplerer: “Eleverne skal opnå en historiebevidsthed om, at der er en fortid, fremtid og nutid, som påvirker hinanden. De unge skal have noget ballast til at imødegå vores sindssyge komplekse samfund.”

En luftballon i frit fald
Øvelsesbogen er blandt andet et forsøg på at få eleverne op af stolen og i gang med at debattere historien.

I øvelsen Ballondebat sidder verdenshistoriens vigtigste personer i en varmluftballon, der styrter mod jorden på grund af overvægt. Eleverne indtager de forskellige historiske karakterer, og så skal de argumentere for, hvorfor eksempelvis Hitler er vigtigere end Napoleon. For kun én kan overleve.

“Sidst jeg legede Ballondebat med en klasse, var det Hitler, som overlevede, og det startede en debat om, hvordan mennesker påvirker historien og omvendt. I bogen har vi forsøgt at lave en dag til dag undervisningsplan, som skal hjælpe læreren med at løse forskellige faglige udfordringer,” siger Anders Troelsen.

Hvorfor skal vi ud på gulvet?
Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen tror på, at en elev der har lavet fysiske øvelser i løbet af skoledagen vil være mere motiveret og fagligt fokuseret.

Men de understreger også, at deres opskriftsbog er tænkt som et supplement til den mere traditionelle historieundervisning med arbejdsspørgsmål og tavleundervisning.

Speeddating, 100-meter-redegørelse og sneboldkamp. Rækken af øvelser med kreative navne er lang.

De to historielærere har selv brugt alle øvelserne i deres undervisning med god respons, men det har også været negative reaktioner på legene.

“Den ambitiøse elev kan godt stejle over de sprælske øvelser, og så spørger de mig, om det er eksamensrelevant. Læreren skal turde insistere på, at undervisningen også skal være sjov,” siger Anders Troelsen og tilføjer: “Men hvis man står i en klasse med en meget seriøs dagsorden, så kan det godt være intimiderende som lærer at fastholde den sprælske øvelse.”

En nemmere hverdag
Facebook-gruppen “Kaspers øvelsesbog til historieundervisningen” med over 1100 medlemmer og det tilhørende åbne Google Docs dokument blev grundlaget bag historiebogen.

Projektet med bogen voksede hele tiden i takt med Anders’ og Kaspers ambitioner. Det gik fra et 30 siders Google Docs dokument til en bog på 200 sider.

“Det er nemt nok at sige til lærerne, at eleverne skal drøfte de her tre spørgsmål om emnet. Men vi ønsker at give lærerne mulighed for at indfri deres faglige ambitioner i historie ved hjælp af konkrete praktiske værktøjer. Formålet er at gøre hverdagen nemmere for historielæreren,” siger Anders Troelsen.

Bogen er blevet anmeldt i Gymnasieskolen marts. Læs anmeldelsen her.