Både lærere og ledelse på Rødovre Gymnasium er enige om, at der er behov for mere tid til SRP i år, fortæller vicerektor Jacob Hasemann, tillidsrepræsentant Susse Sjørslev Christensen og arbejdsmiljørepræsentant Ane Edelvold Berg.

Her får lærerne mere tid til SRP

Flere lærere har måttet tage til takke med en halvering af censor-tiden til SRP og SOP. På Rødovre Gymnasium får lærerne derimod mere tid i forhold til tidligere. Men der er også en grænse for, hvor mange SRP'er en lærer kan have.

En time mere. Det får lærerne på Rødovre Gymnasium til censur og eksamination ved studieretningsprojektet (SRP) i år.

Aftalen er indgået mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanter, som er vant til at forhandle, da Rødovre Gymnasiums lærere arbejder under en lokal arbejdstidsaftale.

Tidligere var arbejdet som censor på den store skriftlige opgave en fast norm sat til to timer af Undervisningsministeriet. Men som et resultat af gymnasiereformen, hvor opgaven blev ændret til både at indeholde et skriftligt produkt og en mundtlig prøve, er det blevet en del af lærernes arbejdstid.

“Vi var ret enige om, at vi lærere skal have en time ekstra her det første år med SRP, hvor alt er nyt. Jeg forudser, at man som lærer lige skal finde sig til rette, for vi har ingen rutiner at trække på. Og vi er nødt til at tage en snak om forskellige ting, blandt andet om hvor meget videnskabsteorien skal fylde, fokuspunkterne og hvad vi siger til eleverne,” fortæller tillidsrepræsentant Susse Sjørslev Christensen og tilføjer:

“Før i tiden, hvor begge lærere læste opgaven, tog vi ofte sådanne samtaler med hinanden, men nu da det kun er den ene lærer, der skal læse opgaven, må man tage samtalen med censor. Så der bliver sikkert behov for at tale mere sammen.”

Vi vurderer, at der er behov for ekstra tid til overhøring og snak med censor.

Jacob Hasemann, vicerektor
Rødovre Gymnasium

Først meldte Børne- og Undervisningsministeriet ud, at det kun var den ene lærer - eksaminatoren - der skulle læse SRP-opgaven, sidenhen ændrede ministeriet det til, at begge lærere kunne læse opgaven. På Rødovre Gymnasium har man dog bevidst holdt fast i den første retningslinje. 

“Her har vi meldt lidt skarpt ud, men det har vi gjort af hensyn til lærernes arbejdspres. Jeg ved godt, at man kan have lyst til at få den anden lærer ind over opgaven, men hvis alle lige skal læse lidt for hinanden, så bliver arbejdsopgaven alt for stor,” forklarer vicerektor Jacob Hasemann.

I forhold til arbejdsmiljøet og arbejdspresset giver beslutningen mening, men den er stadig lidt frustrerende, mener tillidsrepræsentanten.

“Man skal huske på, at som lærer har jeg været igennem en faglig proces og vejledning med eleverne, og når de så skriver opgaven, så er de ude af mine hænder. Det giver lidt et tomrum, fordi man fagligt gerne ville følge den helt til dørs og have snakken og være med til at bedømme opgaven,” siger Susse Sjørslev Christensen.   

Nye opgaver har givet øget arbejdspres
Men ikke nok med at lærerne på Rødovre Gymnasium får en ekstra time til lærerforberedelsen af SRP, lærer og censor får også dobbelt eksamenstid per opgave.

“Det skyldes, at vi vurderer, at der er behov for ekstra tid til overhøring og snak med censor,” forklarer vicerektor Jacob Hasemann og tilføjer:

“Det er faktisk på samme måde, som vi aflønner alle andre eksamener her på skolen.”

Der var også bekymringer hos lærerne om, hvordan det rent praktisk kunne lade sig gøre, hvis man skulle have sine hold op til eksamen og SRP, og man også selv skulle ud som censor.

Ane Edelvold Berg, arbejdsmiljørepræsentant
Rødovre Gymnasium

Og tiden skal nok blive brugt, mener tillidsrepræsentanten.

“Det er jo en helt anden form, end vi er vant til, så vi skal nok også forberede os på en anden måde. Vi skal finde ud af, hvordan vi afvikler censorsamtalen, hvor vi skal blive enige om mange ting på ganske kort tid,” siger Susse Sjørslev Christensen. 

Aftalen er faldet i god jord hos lærerne.

“Aftalen er nok også lavet, fordi vi i de første år med reformen har haft en oplevelse af, at nogle af de andre nye opgaver har givet et øget arbejdspres for eksempel i forbindelse med studieretningsopgaven (SRO),” siger Ane Edelvold Berg, der er arbejdsmiljørepræsentant på skolen.

Maksimum 12 SRP'er
Udover den nye aftale om arbejdstiden til SRP har skolens ledelse også indført en grænse for, hvor mange SRP’er en lærer kan have.

“Man må maksimalt have 12 SRP’er i år, for vi vurderer, at det bliver en uoverskuelig opgave med flere, hvis man både skal nå at være eksaminator og censor,” siger Jacob Hasemann.  

Ane Edelvold Berg nikker.

“Inden var der også bekymringer hos lærerne om, hvordan det rent praktisk kunne lade sig gøre, hvis man skulle have sine hold op til eksamen og SRP, og man også selv skulle ud som censor,” fortæller Ane Edelvold Berg.

“Vi har været ret spændte på, om det gik op med den grænse, men det er stort set lykkedes,” siger Jacob Hasemann.

Det er problematisk i forhold til at fastholde en national standard for SRP.

Susse Sjørslev Christensen, TR
Rødovre Gymnasium

Mega ulempe
Vicerektor, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant er alle enige om, at det er et godt tiltag, at eleverne fra i år skal afslutte SRP med en mundtlig prøve. 

“Men jeg kan ikke lide selve konstruktionen, fordi man tager den gamle votering væk, hvor man ofte brugte en del tid på at tale sammen om opgaverne og drøfte for og imod. Nogle gange vendte man endda tilbage til censor senere, fordi man lige skulle tjekke noget. Det skal man nu nå på fem minutter,” siger Jacob Hasemann.

Ane Edelvold Berg er enig.

“Det kan opleves som alt for meget, at man har fjernet AT og lagt de AT-faglige mål sammen med SRP. Der opstår derfor en  tvivl om, hvor meget eleverne skal tale om metode og videnskabsteori, og hvor mange faglige mål de skal nå,” siger Ane Edelvold Berg.

Selvom de tre føler, at de er kommet frem til en god aftale omkring tiden til SRP, så ville de foretrække, at der var en fast fælles norm som tidligere.

“Det er en mega ulempe, at alle skoler selv skal finde ud af, hvor meget tid de giver til det, for det kan jo resultere i, at det bliver meget forskelligt fra skole til skole. Det betyder, at eleverne kan sidde over for en lærer og en censor, som har fået meget forskellig tid til at forberede sig i,” siger Jacob Hasemann.

“Det er problematisk i forhold til at fastholde en national standard for SRP,” påpeger Susse Sjørslev Christensen.   

Netop den pointe har Gymnasieskolernes Lærerforening også fremført. Foreningen har i den seneste tid fået en del henvendelser fra frustrerede lærere og tillidsrepræsentanter - især fra det erhvervsgymnasiale område - der fortæller, at de pludselig har måttet nøjes med halvdelen af tiden til censur sammenlignet med før gymnasiereformen fra 2016. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at stille op til interview om problematikken.