Gymnasier kritiserer og klapper af regeringens 'ghettoudspil'

Skoler, lærere og elever kritiserer og roser regeringens udspil om fordeling af elever. Forslaget, om at alle skoler kan være profilgymnasier, forstår de færreste logikken i.

Regeringens længe ventede ”ghettoplan” blev præsenteret af regeringen i boligområdet Mjølnerparken i København i dag.

Planen indeholder forslag, som kan få stor indflydelse på gymnasieområdet. Regeringen ønsker en bedre fordeling af elever med udenlandsk baggrund. Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) er målet at undgå en koncentration af elever af udenlandsk herkomst på enkelte gymnasier.

Der er både ris og ros fra skoler, lærere og elever til regeringens udspil, som kort fortalt handler om, hvem der skal bestemme, hvilke elever som skal optages hvor.

Udspillet går på to ben. På den ene side vil regeringen give flere beføjelser og mere ansvar til de lokale fordelingsudvalg, og på den anden side skal alle gymnasier nu have mulighed for at blive profilgymnasier og optage 25 procent af eleverne efter egne kriterier.
Specielt delen med profilgymnasier bliver voldsomt kritiseret af både ledere, lærere og elever.

Undervisningsministeren har indtil videre kunne give dispensation til at enkelte skoler kan blive profilgymnasier, men det nye forslag skal først vedtages ved lov.

 

Dette forslag fokuserer alt for ensidigt på etnicitet.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand GL

Når det kommer til de lokale fordelingsudvalg, lægger regeringens udspil op til, at de fremover skal kunne se bort fra de normale regler for fordeling af elever, som eksempelvis bopæl. Det kan ske i tilfælde, hvor en skole har store problemer med skæv elevsammensætning. Samtidig skal regionen pålægge fordelingsudvalgene at fordele eleverne mellem sig, og det har gymnasierne på blandt andet den Københavnske Vestegn sukket efter.

For meget fokus på etnicitet
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) støtter formand Annette Nordstrøm Hansen intentionerne om, at fordelingsudvalgene skal gribe stærkere ind over for en skæv elevfordeling, men der hersker også en bekymring over udspillets store fokus på elevernes etnicitet.

“Dette forslag fokuserer alt for ensidigt på etnicitet. Regeringen er nødt til at inddrage andre faktorer som for eksempel forældres uddannelsesbaggrund og boligforhold, som også spiller en stor og væsentlig rolle i forhold til skolernes faglige og pædagogiske udfordringer med elevsammensætningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Skoler kan trække i nødbremsen
Hos Danske Gymnasier er de først og fremmest glade for, at regeringen handler på området. Det har de længe efterspurgt. For som formanden, Birgitte Vedersø, beskriver det, så er der i de senere år sket en stor polarisering mellem skolerne, og det er ikke i nogens interesse.

“Skolerne og fordelingsudvalgene skal tage et fælles ansvar over fordelingen af elever i deres område. Den del af udspillet er rigtig fornuftig, for det giver skoler med en skæv elevfordeling mulighed for at trække i nødbremsen,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Når det kommer til det faktum, at alle gymnasier nu kan blive profilgymnasier, så banker skepsissen på døren.   

“Vi er meget bekymret for den del af udspillet, som omhandler profilgymnasier. Det vil have en fuldstændig kontraproduktiv effekt. For de skoler, som får gavn af at blive et profilgymnasium, er de populære gymnasier, som vil optage de fagligt stærke elever, og forslaget vil så gå ud over de skoler, som i forvejen har den dårligste søgning,” siger Birgitte Vedersø, og tilføjer:

 “Derfor bliver resultatet det stik modsatte, og vi får skabt en endnu dårligere spiral, end vi har i øjeblikket.”

Det er fornuftigt, at det på den måde bliver et politisk ansvar.

Mogens Andersen
Rektor Høje Taastrup Gymnasium

Godt med politisk ansvar
Mogens Andersen er rektor på Høje Taastrup Gymnasium, hvor en stor del af eleverne har udenlandsk herkomst.

Han glæder sig over, at regeringen foreslår, at Regionsrådet kan pålægge fordelingsudvalgene at finde tværgående løsninger og fordele eleverne imellem sig, hvis det er nødvendigt for at løse problemerne.

“Det er fornuftigt, at det på den måde bliver et politisk ansvar. Hvis vi ikke fordeler eleverne mellem fordelingsudvalgene giver det slet ikke mening for Vestegnen, hvor over 30 procent af eleverne har en udenlandsk baggrund,” siger Mogens Andersen.

Han peger dog på, at det også er nødvendigt, at Region Hovedstaden og Region Sjælland også forpligtes til at samarbejde, så der kan skabes en bedre fordeling af eleverne på den Københavnske Vestegn.

Til gengæld er Mogens Andersen meget imod forslaget, om at alle gymnasier kan blive profilgymnasier.

“Det er nonsens. Så skal alle elever sidde og sortere i eleverne, og det hjælper ikke til at løse udfordringerne, som gymnasierne på Vestegnen har,” siger han.

Profilgymnasium vil prøve værktøjerne af i praksis
Rektoren på Frederiksberg Gymnasium, Maja Bødtcher-Hansen, er lidt mere optimistisk omkring regeringens udspil, for hun er først og fremmest glad for, at regeringen gør noget for området.

De regler, vi har i dag, fungerer ikke

Maja Bødtcher-Hansen
Rektor Frederiksberg Gymnasium

“De regler, vi har i dag, fungerer ikke. Vi har allerede en klar fordeling mellem fagligt stærke og svage elever på gymnasierne. Derfor synes jeg umiddelbart, at det er et godt udspil, og før vi skyder det ned, skal vi lige prøve værktøjerne af i praksis,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Frederiksberg Gymnasium er for nylig blevet godkendt som profilgymnasium. Under overskriften kompetent medborgerskab vil de blandt andet tage deres 1.g’ere med på højskole. I dag har 34 procent af skolens elever udenlandsk herkomst.  

“Vi er blandt andet blevet et profilgymnasium for at give os noget råderum til at vælge elever og derigennem skabe de bedst mulige vilkår for læring. Omkring 25 procent af vores profilansøgere har anden etnisk baggrund end dansk, og det er vi rigtig glade for,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Eleverne: Godt og meget skidt
Gymnasieeleverne ser både gode og dårlige ting i udspillet.

For at begynde med det gode så mener formand for Danske Gymnasieelevers sammenslutning (DGS) Jens Philip Yazdani, at det er positivt, at fordelingsudvalgene får øgede beføjelser og forpligtelser til at handle lokalt i forhold til at fordele elever.

“Det er godt, at man lokalt får mulighed for at skabe løsninger, som kan matche behovet for lokalområdet. Der er udfordringer med polarisering af elevgrupper, og det er vigtigt, at man på alle gymnasier møder andre mennesker, som ikke ligner en selv,” siger Jens Philip Yazdani.

Han er dog meget kritisk over for, at regeringen i sit udspil hele tiden nævner elever med udenlandsk baggrund.

“Det er et problem, at italesættelsen handler om, at de brune elever er en byrde, som skal flyttes rundt. Det her handler lige så meget om, at unge fra ressourcestærke hjem med klaver klumper sig sammen,” siger han.

Eleverne er stærkt imod forslaget om, at alle gymnasier får mulighed for at blive profilgymnasier, som må udvælge 25 procent af de optagede elever efter deres egne kriterier.

“Profilgymnasier vil skabe en kæmpe forandring, og virker mod intentionen i udspillet. Det vil skabe en skævhed til fordel for elever fra ressourcestærke elever, mens den brune gut fra Gellerup kommer bagest i køen, fordi han ikke lever op til kriterierne på profilgymansierne,” siger Jens Philip Yazdani.