Mig og mit fag God undervisning er ikke raket­videnskab

Lasse Seidelin Bendtsen fortæller om månelandingen i 1969 og fletter læring om Newtons 1. og 2. lov ind. Eleverne huske bedre, når de får koblet eksempler på teorien, mener han.

God undervisning er ikke raket­videnskab

Lasse Seidelin Bendtsen gør det krystalklart for eleverne, hvad de skal kunne. Han bruger eksempler og historier fra virkeligheden, så teorien er lettere at forstå. Og så sørger han for, at det er trygt at lære nyt.

En pige står med en lille måne i hånden, mens en dreng et par meter derfra holder en jordklode på størrelse med en appelsin op i strakt arm. Mellem dem står fysiklærer Lasse Seidelin Bendtsen med en kopi af Apollo 11, som for 50 år siden førte de første mennesker til månen.

“Og så gjaldt det om at sigte mod månen og håbe på, man ramte rigtigt, for ellers ville man flyve længere ud i rummet til evig tid,” siger han og nærmer sig den lille kopi af månen med rumkapslen og landingsstellet.

Eleverne i 2.k på Borupgaard Gymnasium kigger alle på det lille rumfartøj og smiler af deres lærer, som nu kredser rundt om månen og lægger an til en vellykket landing. Og mens Apollo 11 nærmer sig månen, og inden Neil Armstrong træder ned af den lille stige, får Lasse Seidelin Bendtsen flettet både Newtons 1. og 2. lov ind i fortællingen.

“Eleverne forstår naturvidenskaben langt bedre, når de får billeder på teorien. Jeg bliver ofte overrasket over, hvor effektfuldt det er at bruge eksempler fra virkeligheden. Jeg kan høre, at eleverne bagefter kan forklare teorien ud fra de eksempler, jeg giver dem,” siger Lasse Seidelin Bendtsen, da han inden timen sidder i fysiklokalet på Borupgaard Gymnasium i Ballerup og forklarer om sin undervisning.

Drømmerejser
Lasse Seidelin Bendtsen tager for eksempel også eleverne med på en “drømmerejse” for at forklare dem om varmekapacitet. Med lukkede øjne tager de i tankerne til en tropisk strand og mærker det varme sand og vand mellem tæerne, og på den måde husker eleverne bedre, hvad det handler om, når de skal regne på, hvor meget energi der skal tilføres for at opvarme vand eller sand én grad.

“Det er ikke alle elever, som er særligt interesserede i fysik, når de begynder i gymnasiet. Det gælder derfor også om at smitte dem med en faglig nysgerrighed og glæden ved forstå faget,” siger Lasse Seidelin Bendtsen, som i år har vundet Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris. Sidste år vandt han Politikens Undervisningspris.

Jeg opbygger en kultur, hvor det er positivt at lave fejl, fordi det lærer vi af.

Lasse Seidelin Bendtsen, lærer
Borupgaard Gymnasium

Vigtigt med klarhed
Lasse Seidelin Bendtsen mener, det skal være krystalklart for eleverne, hvad de skal kunne, og hvad der forventes af dem i undervisningen. Især de svage elever, som ifølge ham kan have svært ved at navigere i de “usynlige krav i fagene”, har brug for klarhed i undervisningen. Lasse Seidelin Bendtsen vil ikke bruge begrebet synlig læring om sine metoder, og han vil slet ikke oplære eleverne i udenadslære. I stedet har han udviklet, hvad han kalder “kompetenceskabeloner”. Han peger på en af skabelonerne, som ligger på bordet. “Stjernereglerne” er overskriften på en stjerne med fem takker. Skabelonen skal hjælpe eleverne til at vide, hvad der skal indgå i en udregning i fysik. Lasse Seidelin Bendtsen forklarer entusiastisk, hvordan eleverne dermed nemmere får styr på deres informationer, før de laver en udregning, for eksempel af effekten af en 60 watt pære, som lyser i 10 sekunder. Og hvordan de kommer igennem alle trin for til sidst at skrive en sætning for udregningen.

“Der er mange elever, som blokerer fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre. Kompetenceskabelonerne hjælper både de fagligt stærke og svage elever med konkrete redskaber til at klare sig bedre,” siger Lasse Seidelin Bendtsen

Lasse Seidelin Bendtsen bruger eksempler fra virkeligheden i undervisningen
Det skal være trygt at være i klassen, og eleverne skal turde at lave fejl, mener Lasse Seidelin Bendtsen.  

Komplimenter til Sebastian
Tilbage i klassen beder Lasse Seidelin Bendtsen pænt eleverne om at klappe skærmen ned på deres computere. Efter en gennemgang af hvordan de kan få videnskabsteori ind i den kommende studieretningsopgave, er det tid til et kort fødselsdagsritual, som Lasse Seidelin Bendtsen har indført. Siden sidste fysiktime har Sebastian haft fødselsdag, og nu giver alle i klassen ham en kompliment.

“Du er megasjov”. “Du er vildt god til matematik”. “Du er god at arbejde sammen med”. Sådan lyder det på skift, mens Sebastian smiler forlegent.

“Der skal være tryghed i klassen for at lære, og jeg træner blandt andet eleverne i at give hinanden komplimenter,” forklarer Lasse Seidelin Bendtsen.

“Jeg opbygger en kultur, hvor det er positivt at lave fejl, fordi det lærer vi af, men det kræver, at eleverne er trygge ved hinanden og ved mig,” siger han.

Elever leger kvantespring
Efter komplimentrunden går klassen ud på græsplænen lige foran fysiklokalet. Eleverne bliver delt i grupper af fire, og derefter leger de “kvantespring”. Nogle elever er elektroner, andre er atomer og så videre. Mens eleverne kaster en lille ærtepose til hinanden, forklarer de, hvordan elektronerne springer fra den ene bane til den næste og resulterer i en lyspartikel. Det tager ikke mange minutter, og så er eleverne tilbage i klassen igen. Drømmerejser, fødselsdage og ærteposer. Det virker trygt og hyggeligt, men nytter det noget til eksamen, når censor vil have fakta og teori på bordet? Svaret er ja, siger Lasse Seidelin Bendtsen.

“Ofte får halvdelen af mine elever topkarakterer til eksamen, og der er sjældent nogen, der ligger i bunden,” siger han.

I de senere år er der som bekendt blevet skåret ned på uddannelse, og mange lærere har fået mere travlt. Det mærker Lasse Seidelin Bendtsen også. Han har dog desværre ikke svaret på, hvad man gør som underviser, når man får mindre tid til at forberede sig.

“Men for at overleve som lærer er det vigtigt for mig, at jeg ikke fjerner det, som er sjovt i undervisningen,” siger han.