Du er her
Interview
|
17. maj 2018

Generation Fremtidsplan

Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen

”Unge i dag oplever, at de skal præstere på alle de arenaer, hvor de færdes,” siger Jens Christian Nielsen, ph.d. og lektor på DPU ved Aarhus Universitet.

Foto: 
Jacob Nielsen
Hver dag er de på jagt efter succes – både fagligt og socialt. Og de bebrejder sig selv, hvis de ikke kan leve op til samfundets og egne krav. Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen tegner et billede af nutidens pressede gymnasiegeneration.
Af: Tina Rasmussen

De skal være målrettede og score høje karakterer. Helst kun 10- og 12-taller. Og de skal se godt ud, gå til de rigtige fester, være veltrænede og få mange ’likes’ på de sociale medier. Hver dag føler nutidens gymnasieelever, at der bliver stillet krav til dem om, at de skal præstere på alle fronter. Både fagligt og socialt skal de være en succes. Det billede af unge i gymnasiet er gået igen i mange undersøgelser i de senere år. 

Igen og igen har meldingen været den samme: Mange gymnasieelever – især piger – føler sig pressede, stressede og mistrives og har dermed risiko for at udvikle angst eller depression. Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen nikker genkendende til billedet. Han er ikke i tvivl om, at unge i dag er underlagt et større pres end tidligere generationer. Et pres, der både kommer fra samfundet og fra dem selv. 

”Unge i dag oplever, at de skal præstere på alle de arenaer, hvor de færdes. De har et stort fokus på, hvordan de fremstår, og føler, at de hele tiden skal optimere sig selv,” siger Jens Christian Nielsen, ph.d. og lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. 

Når man hele tiden har følelsen af, at man skal performe, bliver det svært at finde ro og acceptere de perioder, hvor tingene ikke lige kører. 

”Alt skal fremstå rigtigt,” siger Jens Christian Nielsen. 

Samtidig bliver de unge i dag konstant overvåget og lader sig fremvise på de sociale medier på en måde, som ingen tidligere har prøvet. Det forstærker præstationskulturen yderligere, påpeger han. 

”De er meget bevidste om, hvordan man skal fremstå på de sociale medier. De ved, at man bliver bedømt på udseende og fremtoning, og det betyder noget for dem, om deres opdateringer bliver ’liket’ tilstrækkeligt,” forklarer Jens Christian Nielsen.

Han påpeger, at man hurtigere end før kan komme til at føle sig udenfor. 

”Da jeg var ung, hvor der kun var fastnet­telefoner, kunne man godt have misset en invitation, fordi man ikke havde været hjemme. I dag kan alle få fat på alle hele tiden, så er man ikke blevet inviteret til en fest, kan man meget let føle sig alene og uden for fællesskabet.”

Han mener ikke, at man bare kan bede de unge om at lægge mobilen væk, når den er en så central del af adgangen til – og deltagelsen i – ungdomslivets fællesskaber. Desuden bliver for eksempel Facebook også brugt i mange faglige sammenhænge, under­streger han. 

Reformer har øget karakterræs
Det er ikke mindst jagten på høje karakterer, der presser de unge. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viste for nylig, at næsten halvdelen af eleverne kun er tilfredse med deres præstation, hvis de får 10 eller 12, og at mange anser top­karakterer som nødvendige for at få et godt liv. Det er uddannelsessystemets indretning, herunder de stigende adgangskrav, der er årsagen til karakterjagten. De reformtiltag, der har været, gør, at karakterræset i dag fylder meget mere end for 10 år siden, lyder analysen fra ungdomsforskeren.  

”De unge skal tidligt vælge, hvilken vej de ønsker at gå i forhold til uddannelse og erhverv, de kan få et højere snit, hvis de tager flere højniveaufag end nødvendigt og går hurtigt i gang med at læse videre, og på de videregående uddannelser venter fremdriftsreformen på dem,” siger Jens Christian Nielsen. 

Det spiller også en afgørende rolle, at poli­tikerne hele tiden italesætter, hvor vigtigt det er, at de unge vælger rigtigt, bliver så dygtige som muligt og ikke spilder tiden, pointerer han.

De skal altid kunne komme op med et svar over for forældre, lærere og studievejledere, der viser, at de er på vej et sted hen.

Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker
Aarhus Universitet

”Samfundet har en række tydelige forventninger til de unge i dag. Det siver ind i dem. Jeg kalder dem for ’generation fremtidsplan’. De ved, at det bliver forventet, at de har en plan for deres liv. Det gælder om at være i udvikling. De skal altid kunne komme op med et svar over for forældre, lærere og studievejledere, der viser, at de er på vej et sted hen.”

Ifølge Jens Christian Nielsen er det ikke underligt, at mange elever stræber efter at få så gode karakterer som muligt. Kun på den måde kan de holde alle døre åbne og komme ind på deres drømmeuddannelse – også selvom den kræver et tårnhøjt snit. Men desværre tror mange, at de slet ikke kan bruge deres gennemsnit til noget, med mindre det er meget højt. Dermed er en del af det karakterpres, de unge lægger på sig selv, unødvendigt, vurderer han. Selvom adgangskvotienterne er steget, er det kun syv procent af studiepladserne, der har en adgangskvotient over 9. Halvdelen af de studerende optages på uddannelser helt uden adgangskvotient, og har man 7 i snit, klarer man karakterkravet til 80 procent af alle uddannelsespladser.

“Men det er mange unge slet ikke klar over, så her ligger en informationsopgave for studievejlederne,” siger Jens Christian Nielsen. 

Jens Christian Nielsen

Fernis skal væk
Men kan de unge slet ikke se, at de er nødt til at dæmpe forventningerne til sig selv en smule?

Jo, det kan de i et eller andet omfang godt, vurderer ungdomsforskeren. Når man taler med dem, formår de at forholde sig reflekteret og kritisk til det og kan for eksempel tydeligt se, at de billeder, der bliver lagt på Instagram og Facebook, ofte er glansbilleder af virkeligheden. Men samtidig kan man mærke, at de lader sig påvirke og selv stræber efter at fremstå på en måde, der lever op til ungdomslivets perfektions- og præstationsidealer, forklarer han.   

”De har svært ved at se, at de ikke står alene med presset. Det vil være rigtig godt, hvis gymnasierne kan tage det op i undervisningen og hjælpe de unge med at skrue lidt ned for kravene og fjerne noget af den fernis, som de føler sig tvunget til at putte på,” siger Jens Christian Nielsen.  

Han mener, at det i dag er en del af lærer­rollen at påtage sig dens slags diskussioner og hjælpe eleverne med at sætte nogle rammer.  

”Jeg ser det som en del af gymnasiets dannelsesopgave at hjælpe de unge med at håndtere de udfordringer, der nu engang er i deres liv, så de trives. Vi kan ikke forvente, at de unge kan klare det alene.”

Det vil i sidste ende give mentalt sundere og dygtigere elever, vurderer han. 

”På det enkelte gymnasium må man finde ud af, hvordan man pædagogisk vil håndtere det. Det er ikke nødvendigvis noget, alle lærere skal bidrage direkte til. Nogle vil have nemmere ved det end andre,” siger Jens Christian Nielsen. 

Han påpeger, at det kan være lettere for lærere end for forældre at opdage mistrivsel, fordi lærerne i højere grad oplever, hvordan eleverne interagerer med hinanden, og hvem der har hvilke positioner i klassen. 

Uheldig nulfejlskultur
Kampen om gode karakterer skaber store udfordringer for læringskulturen i gymnasiet. Mange lærere kan fortælle om en nulfejlskultur. Elever tier stille i timerne, så de ikke risikerer at sige noget forkert, der kan gå ud over deres karakter, og de undgår at nævne det, der var svært i en skriftlig opgave, så der ikke kommer ridser i lærerens positive indtryk. 

Flere undersøgelser viser samme billede: Der er kommet et for stort fokus på præstation frem for læring i gymnasiet. En god karakter betyder alt. Det går ud over elevernes lyst til at tænke kreativt og udfordre sig selv.   

”Når karaktererne bliver de unges fikspunkt, rammer det læringen,” siger Jens Christian Nielsen og fortsætter:

”Opgaven for gymnasierne er derfor at få skabt et undervisningsrum, hvor fokus er et andet sted.”

15 gymnasier laver i øjeblikket forsøg med såkaldte karakterfrie klasser. Her bliver der i to år skruet ned for antallet af karakterer og op for den formative feedback. De karakterfrie klasser er et udmærket initiativ til at mindske præstationskulturen. Det kan være med til at skabe et trygt under­visningsrum, ændre elevernes indstilling og dæmpe presset i en periode, mener Jens Christian Nielsen. Men langtidseffekten tvivler han på. 

”Så længe det i sidste ende er de tal, der står på eksamensbeviset, der tæller, er det svært at ændre de unges indstilling til karakterer for alvor.”

Så længe det i sidste ende er de tal, der står på eksamensbeviset, der tæller, er det svært at ændre de unges indstilling til karakterer for alvor.

Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker
Aarhus Universitet

Nulfejlskulturen skyldes dog heller ikke kun karaktersystemet og adgangskravene, påpeger han. 

”De unge har generelt en frygt for at lave fejl og blive udstillet som forkerte, og så er vi tilbage til, at de helst vil præstere godt hele tiden. Og frygten bliver sandsynligvis forstærket af, at de ved, at de hurtigt kan blive hængt ud på de sociale medier.” 

Ens egen skyld
Ifølge Jens Christian Nielsen er det også karakteristisk for nutidens gymnasieelever, at de føler, at de selv skal skabe deres fremtid. Og de ser det som deres egen skyld, hvis de ikke lykkes med det, de gerne vil. Det er ikke antallet af studiepladser, der er skyld i, at de ikke kan komme ind på den uddannelse, de allerhelst vil. Det er ikke arbejds­markedet, der er skyld i, at de ikke får drømmejobbet. Det er alene deres egne kompetencer, der skal sikre dem succes i livet. 

”Vi lever i en kultur, hvor alle er blevet gjort ansvarlige for deres eget liv – både succes og fiasko. Det gør de unge mere sårbare. Men det er nogle samfundskræfter, der er meget svære at lave om på,” siger Jens Christian Nielsen, der mener, at samme slag som tidligere derfor kan give flere blå mærker i dag. 

Igen skal noget af forklaringen findes i den retorik, der bliver brugt om uddannelse, mener han. 

”De unge hører hele tiden, at det handler om ’dit valg’ og ’din fremtid’, og det gør det også. Men det handler jo også om deres klasse­kammerater og resten af landets unge, og de glemmer, at der både er nogle politisk bestemte uddannelses- og samfundsstruk­turer samt sociale mønstre, der spiller ind.”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.