Forbilledlig formidling

At skrive en introduktion til et helt kontinent – fra homo sapiens rejste sig for cirka 60.000-100.000 år siden til nutidens cirka 40 nationalstater – synes som en uoverkommelig opgave, men det er lykkedes de to forfattere at skrive en forbilledlig klar og velskrevet bog om Afrikas historie. Bogen består af 18 kapitler fordelt på fire afsnit: 1) Afrika til cirka år 1500 – natur og menneskeliv; 2) Afrika 1500-1945 – Afrika i verdensøkonomien; 3) Afrika 1945-1989 – fri og afhængig og 4) Afrika efter 1989: den nye begyndelse. Bogen er tiltænkt fagene historie og samfundsvidenskab, og den tværfaglige tilgang fungerer glimrende. Med en svag slagside til det samfundsfaglige. Ambitionen præsenteres i indledningen som ”et samlet overblik over historien og dens indvirkning på fremtiden”,  og som sådan fungerer introduktionen som overordnet grundbog. Kan den som sådan stå alene? Uden tvivl, men de fleste undervisere vil nok supplere med kilder fra andre udgivelser (for eksempel Hilligsø Munks Afrikas historie eller Gilkærs Afrikas historie efter 1890).  På trods af bogens introducerende karakter viger forfatterne imidlertid ikke tilbage fra mere komplekse forklaringsmodeller, og de tør godt vise, at forskere kan være uenige. Historiens motor diskuteres flere steder: Er det økonomien? Er det naturressourcerne? Eller er det ideer, teknologi og kulturelle forhold, som driver historien? Denne form for diskuterende formidling er langt mere medrivende og stimulerende end den slaviske gennemgang af begivenheder. Man mærker, at man er i hænderne på garvede formidlere.

Bogen slutter af med et tankevækkende kapitel om Vestens forestillinger (læs: fordomme!) om Afrika, og det er bogens store fortjeneste, at læseren efter endt læsning vil have en langt grundigere forståelse af, hvilke udfordringer Afrika står over for, hvorfor de er opstået, og hvorfor 37 procent af alle Afrikas unge ønsker at forlade kontinentet. Jeg mindes ikke, at jeg som censor er stødt ind i deciderede Afrika-forløb (bortset fra Sydafrika og apartheid), men jeg er ikke i tvivl om, at Afrika – fortid og fremtid vil ændre på det. Det er da i hvert fald på tide.