Færre elever får konsekvenser for små gymnasier

Ungdomsårgangene er blevet mindre, og flere unge er begyndt at vælge erhvervsuddannelser. Det betyder færre elever til det almene gymnasium.

Mindre ungdomsårgange og en politisk dagsorden, om at unge skal vælge en erhvervsuddannelse, presser gymnasierne. Specielt de små gymnasier rammes hårdt, når antallet af elever falder.

Det var dårligt nyt for mange gymnasier, da antallet af ansøgere til ungdomsuddannelserne blev offentliggjort. Ifølge data fra Danske Regioner er der 1423 færre unge i år end sidste år, som har søgt ind på det almene gymnasium.

Specielt de mindre gymnasier i landdistrikterne rammes hårdt af den nedadgående kurve, og konsekvenserne heraf er afskedigelser, mindre udbud af studieretninger og færre penge til at styrke studiemiljøet på skolerne.

På Faaborg Gymnasium på Fyn har 56 unge søgt ind. Sidste år lød ansøgertallet på 67. Det er en kedelig udvikling, som får store konsekvenser for det lille fynske gymnasium, som må skære ned fra tre til to 1.g klasser.

“Afskedigelser kan desværre ikke undgås. Jeg forestiller mig, at vi har fundet et minimumsleje her, som vi kan fungere på. Der vil ske en aktivitetsnedgang på skolen, men nu skal vi først have det fulde overblik, så vi ved, hvordan vi skal handle herfra,” siger Sophie Holm Strøm, rektor på Faaborg Gymnasium.

Flere unge til erhvervsuddannelserne
Flere rektorer, som Gymnasieskolen har talt med, peger på, at effekten af politikernes målsætning, om at unge skal tage en erhvervsuddannelse, er begyndt at træde i kraft. 

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 19,4 procent af elever i 9. og 10. klasse, som har søgt optagelse på en ungdomsuddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det er en stigning på knap et procentpoint.

Samtidig er søgningen til de gymnasiale uddannelser faldet fra 74 procent i 2017 til 73,1 procent i år.

“Der bliver færre unge i vores område. Den demografiske udvikling og den uddannelsespolitiske dagsorden virker til at have en stor effekt på ansøgertallene. Det betyder noget for os som institution,” siger Sophie Holm Strøm.

Besparelser på studiemiljøet
På Grenaa Gymnasium har de modtaget 87 ansøgninger til deres stx-afdeling. I 2017 lød ansøgertallet på 121. Det betyder helt konkret, at de må gå én klasse ned på stx.

Færre elever betyder færre penge til styrkelse af det gode studiemiljø

Helene Bendorff Kristensen, rektor
Grenaa Gymnasium 

Rektor Helene Bendorff Kristensen håber på, at hun kan undgå afskedigelser ved ikke at genansætte vikarer. Men fremtiden er usikker.

“Færre elever betyder færre penge til styrkelse af det gode studiemiljø. Eksempelvis musical, talentprogrammer og fælles aktiviteter. Alt det, som er med til at gøre det sjovt at gå i gymnasiet. Oveni har vi de årlige 2 procent besparelser, som skal findes. Det er svært,” siger Helene Bendorff Kristensen.

Hun peger på, at et forhøjet grundtilskud til de små gymnasier kan være en af løsningerne.

En anden bekymring går også på de sproglige studieretninger, som bliver sværere at opretholde. Sidste år søgte 81 elever ind på stx på Nakskov Gymnasium, og i år har de modtaget 53 ansøgninger.

“Jeg tror desværre ikke, at vi kan oprette spansk A som studieretningsfag til næste år. Men vi har stadig et godt studietilbud til de unge i Nakskov, og det er vigtigt for lokalsamfundene at de små gymnasier bevares,” siger Peter J. O. Rasmussen, rektor på Nakskov Gymnasium og HF.

 

Bedre markedsføring af gymnasiet
De selvejende ungdomsuddannelsers økonomi er baseret på antallet af elever, fordi hver enkelt elev udløser taxameterkroner. En række mindre gymnasier i landdistrikterne bliver derfor ramt hårdt på økonomien, når færre unge vælger det almene gymnasium.

På Grenaa Gymnasium forsøger de at kigge fremad og tænke i løsninger.

“Vi vil lave et 360 graders eftersyn af os selv. Det er vigtigt, at vi kigger på vores markedsføring, brobygning, og hvordan vi får sat eleverne mere i spil i den sammenhæng. Vi skal udover rampen og have fortalt flere unge, at vi har et godt og moderne uddannelsestilbud til dem,” siger Helene Bendorff Kristensen, rektor på Grenaa Gymnasium.

En alvorlig situation
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, udtrykker også stor bekymring over kombinationen af fortsatte besparelser og vigende søgning til gymnasiet, som formentlige vil føre til yderligere tab af værdifulde lærerkræfter i sektoren.​

Hun frygter, at især de mindre provinsgymnasier kan få svært ved at opretholde et alsidigt udbud og spændende studiemiljø, når søgningen går tilbage.

“Mindre ungdomsårgange og politiske ambitioner om at flytte unge fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne vil påvirke søgningen til gymnasierne. Når det samtidig garneres med indførelse af karakterkrav, fortsatte besparelser og uberettiget negativ omtale af gymnasieuddannelserne i den offentlige debat, står vi i en situation, som kan blive alvorlig ganske hurtigt,” siger Annette Nordstrøm Hansen.