Omgivet af portrætter af tidligere statsministre gør elever fra Holstebro Gymnasium og HF sig klar til at fremlægge deres idéer for politikerne.

Elever giver politikere gode råd om fremmedsprog

Flere elever på Holstebro Gymnasium og HF var utilfredse med, at de ikke fik den supersproglige studieretning. Forleden var de inviteret til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at fortælle politikerne om, hvordan man kan få flere elever til at vælge fremmedsprog.

Eleverne rykker lidt tættere sammen. De taler stille og kigger en sidste gang på noterne. Omgivet af portrætter af Poul Schlüter, Anker Jørgensen og Helle Thorning-Schmidt forbereder de sig på at levere deres pitch til politikerne. Så bliver døren åbnet, og 2.B fra Holstebro Gymnasium og HF bliver lukket ind til mødet i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Eleverne er sammen med deres lærere Mette Karlsen og May Louisa Højgaard blevet inviteret til at fortælle om deres idéer til at få flere elever til at vælge fremmedsprog.
20 minutter senere træder de igen ud af udvalgsværelset på Christiansborg. Med varme kinder og lidt højere stemmeføring drøfter de besøget. 

“Det var nervepirrende,” siger Julie, der er en af de seks elever, som klassen har valgt til at pitche klassens idéer til politikerne.

“Men vi fik en god modtagelse,” siger Adam, der påpeger, at de ikke må referere fra mødet.

“Det er fedt at mærke, hvordan man kan få indflydelse. Det her er jo noget helt andet end at sidde i klassen og snakke om problemet,” siger Signe.

Men det er heller ikke, en hvilken som helst klasse der er inviteret til at tale med politikerne, men en klasse med to lærere, der har løftet teori videre til praksis, påpeger rektor Peter Damgaard Lunde, der også er taget med til København. 

“Lærerne har gjort et kæmpe stykke arbejde,” siger han.

Det innovative kom i spil
“Det hele startede faktisk med en gang brok,” fortæller May Louisa Højgaard, der underviser i tysk, fransk og dansk.

Sidste år, da eleverne havde ønsket studieretning på Holstebro Gymnasium og HF, var der ikke nok, der havde valgt den supersproglige til at oprette den. I stedet blev der oprettet en studieretning med engelsk A, fransk eller tysk A og samfundsfag B. Det var en del af eleverne utilfredse med.

Situationen ærgrede også lærerne, men samtidig inspirerede utilfredsheden dem. De to lærere valgte at gøre problemstillingen til en del af klassens arbejde med innovation.

“Vi greb chancen, fordi vi kunne se, at det var et problem, som vi ikke behøvede at forklare nærmere. Eleverne var næsten allerede i gang med at definere problemstillingen, og de var i den grad motiverede for at følge den til dørs,” siger May Louisa Højgaard.

“På den måde kom den innovative proces mere i spil,” fortæller Mette Karlsen, der underviser i samfundsfag og matematik.  

Som samfundsfagslærer er jeg meget stolt af, at eleverne ser et problem og tør formulere en løsning, som er blevet så godt modtaget.

Mette Karlsen, lærer
Holstebro Gymnasium og HF

Flere elever vælger fremmedsprog
Eleverne blev sat til at finde løsninger på problemet med, at færre elever vælger fremmedsprog. En af idéerne er den såkaldte omvendte brobygning, som eleverne allerede har taget hul på. Det går ud på, at gymnasieeleverne tager ud til folkeskoler og underviser i fremmedsprogene.

“Vi underviser eleverne i sprog, men vi fortæller også om, hvorfor vi har valgt sprog, og hvilke erfaringer vi har gjort os. Vi forsøger også at vise, hvilke muligheder man har med sprog,” fortæller Julie.

Eleverne håber, at besøgene blandt andet kan være med til at eliminere nogle af fordommene om sprog.

“Jeg skal ofte forsvare, at jeg har valgt fransk på A-niveau. Mange mener, at det er nok at have engelsk,” siger Signe og tilføjer:

“Men hvis jeg i fremtiden for eksempel skal handle med virksomheder i fransktalende lande, så opnår jeg ikke den samme kontakt, hvis jeg taler engelsk med dem, som hvis jeg taler fransk.”

Tiltaget har allerede båret frugt, da det i år lykkedes for Holstebro Gymnasium og HF både at oprette studieretningen med engelsk A, fransk eller tysk A og samfundsfag B samt den supersproglige studieretning med engelsk A, fransk eller spansk A og tysk B.


Det var Nicoline, Samaa, Signe, Adam, Julie og Julie, der stod i forreste række foran politikerne og pitchede klassens idéer.

Stolt samfundsfagslærer
Til udvalgsmødet forklarede eleverne også politikerne, hvorfor der bør være et lovkrav om, at kommuner og skoler laver lokale sprogstrategier.

“Sprogstrategier er vigtige, for at fremmedsprog kan blive prioriteret højere, for både skoler og kommuner er pressede. Og så kræver det investeringer,” siger Adam.

Mette Karlsen smiler.

“Som samfundsfagslærer er jeg meget stolt af, at eleverne ser et problem og tør formulere en løsning, som er blevet så godt modtaget,” siger hun og tilføjer:

“Normalt kan elever deltage i innovative konkurrencer, hvor de skal løse et problem, men det kommer jo ofte ikke så meget videre. Her har vi en sag, der har fået national relevans.”

Lige nu afhænger det meget af lokale ildsjæle, der sparker døre ind. 

May Louissa Højgaard, lærer
Holstebro Gymnasium og HF

Kun tysk på folkeskolerne
Lærerne er enige med eleverne om, at det kræver en prioriteret indsats blandt andet med lokale sprogstrategier og ressourcer for at få flere elever til at vælge fremmedsprog.

“Lige nu afhænger det meget af lokale ildsjæle, der sparker døre ind. Som lærer kan man måske holde til at gøre den ekstra indsats i et par år, men så løber tiltaget nok ud i sandet, hvis ikke det bliver prioriteret højere,” siger May Louisa Højgaard og tilføjer:

“Men vi gymnasielærere er også afhængige af, at der er nogle sproglærere i folkeskolerne, som vi kan samarbejde med.”

Der udbydes kun tysk som andet fremmedsprog i de omkringliggende folkeskoler, forklarer hun. Derfor er det sværere at starte den omvendte brobygning i fransk og spansk. 

Besked til ministeren
Lærerne foreslår også, at der åbnes op for, at skoler må lave flere forsøg med studieretninger med fremmedsprog, og at initiativerne støttes økonomisk.

Samfundsfagslæreren ser blandt andet nye fremtidsperspektiver i at kombinere samfundsfag med flere fremmedsprog.

“I et Europa, hvor Brexit slår igennem lige om lidt, kommer tysk, fransk og spansk til at fylde meget mere. Derfor skal vi være mere bevidste om at lade eleverne eksperimentere med flere fagkombinationer,” siger Mette Karlsen.

Efter en rundvisning på Christiansborg tager elever og lærere videre til Nationalmuseet for at se Tysklandsudstillingen. Senere skal de på live på DR P4’s eftermiddagsprogram.

Kort tid efter at undertegnede har taget afsked med elever og lærere, sender May Louisa Højgaard en sms med et billede fra Folketingets hjemmeside, hvor Børne- og Undervisningsudvalget beder børne- og undervisningsministeren om at kommentere på materialet fra Holstebro Gymnasium og HF.

“Det går hurtigt,” skriver May Louisa Højgaard.