Ekspert: Den vigtigste buffer mod stress udfordres under nedskæringer

Nedskæringer kan føre til mistrivsel og stress, siger psykolog og stressekspert Malene Friis Andersen. Her fortæller hun, hvorfor stress opstår, og hvordan arbejdspladsen kan forebygge det.

Den vigtigste buffer mod stress er social støtte og tillidsfulde relationer mellem kolleger og ledelse, fortæller psykolog og stressekspert Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men lige netop den buffer kan blive udfordret på en arbejdsplads under nedskæringer og forandringer, mener hun.

“Hvis vi grundlæggende har en følelse af, at vi er på samme hold, at vi har hinandens ryg, og at jeg kan gå til nogle og få en snak, når noget er svært, så er det den bedste buffer mod stress. Men nedskæringer og forandringer kan udfordre og ligefrem reducere den sociale støtte, som netop skal være en buffer mod stress,” siger Malene Friis Andersen i et interview med gymnasieskolen.dk.

I videoen herunder fortæller hun, hvorfor stress opstår, hvorfor stress ofte bliver et individuelt problem, og hvordan arbejdspladsen kan forebygge stress.

 

Stress - hvorfor opstår det på gymnasier Interview med Malene Friis Andersen