Dannelse eller manglen på samme var til debat, da 160 personer fra uddannelsesverdenen onsdag mødtes i Den Sorte Diamant til konferencen "Dannelse i konkurrencestaten."
Men selvom arrangementet foregik i Dronningesalen, frokosten blev serveret på fint service og den blanke sorte granitfacade i høj grad signalerede klassisk dannelse a la Gad, så var det den bredere almendannelse, der var på dagsordenen.
En række mandlige forskere og undervisere stod for dagens foredrag, hvor gymnasieeleven Emil Sondaj Hansen fra Aalborg Katedralskole som den eneste under 40 trak aldersgennemsnittet gevaldigt ned.
Hvor kønsfordelingen blandt foredragsholderne var 7-0 i mandligt favør, var tilhørerne en broget skare og talte blandt andet en lang række gymnasielærere.
I konkurrencestatens jerngreb
Rasmus Willig, hvis flotte fuldskæg ikke efterlod nogen tvivl om hans titel som lektor på institut for Samfund og Globalisering på RUC, lagde ud med en hård kritik af konkurrencestaten.
"Konkurrencestaten holder os i et jerngreb. Det, der blev præsenteret som frivillige muligheder, er i dag blevet tvang. Det gælder for eksempel begreber som fleksibilitet, omstillingsparathed og mobilitet," lød det.
Læs et større interview med Rasmus Willig i næste nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i næste uge.
Forinden havde konferencedeltagerne med røde og grønne kort besvaret spørgsmålet:
"Er konkurrencestatens udvikling en hindring for uddannelsessektorens dannelse af unge?"
Lidt mere end halvdelen svarede ja. Et resultat, der stort set var uændret, da spørgsmålet senere på dagen blev gentaget.
Efter Rasmus Willigs bredside til konkurrencestaten kastede Lars Geer Hammershøj, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, sig ud i et af dagens mest konkrete forsøg på at sætte ord på, hvad dannelse egentlig er.
Hans ivrige talestrøm fik tilhørerne til at rette sig op i de bløde stole, og han høstede efterfølgende et af dagens største bifald.
"Dannelse handler om at blive et menneske. Det handler om, hvordan man forholder sig til sig selv, til andre mennesker og til verden omkring en. Dannelsesprocessen går ud på, at man ændrer måden at forholde sig til de ting på," sagde Lars Geer Hammershøj.
Han påpegede, at dannelse ikke er en statisk størrelse, men påvirkes af samfundets udvikling.
"Man kan ikke bare tale om dannelse. For at kende vilkårene for dannelsen er man nødt til at vide hvornår og i hvilket samfund og under hvilke vilkår. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at have almengyldige idealer for dannelse. Måske er der for mange forskellige idealer i dag," lød det fra ham.
To slags dannelse
Lars Geer Hammershøj mener, at dannelsen i dag er splittet op og blevet til to forskellige fænomener.
"Den ene slags dannelse handler om at danne sig til at blive et menneske. Den anden handler om at danne sig til at blive arbejdskraft. Det første handler om livsduelighed, demokrati og medborgerskab. Det andet handler om at være professionel i sin profession, at have faglig dømmekraft, selvstændighed og professionsetik."
Efter forsøget på at definere, hvad dannelse er i dag, talte Hammershøj om risikoen for, at dannelsen forsvinder fra uddannelserne.
"Dannelse er den tredje dimension i uddannelse. De to første er viden og evner, men fordi dannelse er svært at sætte ord på, så bliver det let presset ud. For at forhindre det er der behov for, at dannelsen får nogle mere specifikke begreber og definitioner, så det bliver operationaliserbart."
"Læreren skal tro, at jeg lærer noget"
Hammershøj blev efterfulgt af Ove Kaj Petersen, der udover at være professor på CBS er forfatter til nyklassikeren 'Konkurrencestaten' (2011). Han var noget mere begejstret for samfundsudviklingen end sine to forgængere. De tre endte da også i en større diskussion, da de efter Petersens foredrag var i paneldebat om forholdet mellem dannelse og uddannelse i konkurrencesamfundet.
Efter en stående frokost i Den Sorte Diamants foyer fik deltagerne en engageret opsang af den nordjyske 1.g'er Emil Sondaj Hansen, der på tyve minutter redegjorde for, hvordan karakterræset giver hans klassekammerater stress og angst.
"Lysten til at lære er ikke vores drivkraft i dag. For os handler det ikke om at blive gode til et fag, men om at få høje karakterer. En af mine klassekammerater sagde til mig, at det ikke handler om, at han skal lære noget, men om at læreren skal tro, at han lærer noget," fortalte han med en smittende energi.
Efter seks timer, syv foredragsholdere og en tung chokoladekage til eftermiddagskaffen gik konferencedeltagerne hjem. Måske en anelse mere dannede.
Systime Kurser stod bag konferencen "Dannelse i konkurrencestaten", der blev afholdt i Aarhus tirsdag og København onsdag.
Kommentarer
Det var en spændende konfrontation,særligt mellem Ove Kaj P og Rasmus Willig. Den sætter gymnasielærerens placering mellem to stole tydeligt op: Vi får vores løn for at levere studenter til systemet, men vi opfatter os ofte som frihedskæmpere mod enhver systemtvang. Fraværet af en samlet dannelsesopfattelse à la den klassiske slår ud som mangel på argumenter, når vi skal formulere oplysningsprojektets bestræbelser på at frigøre den enkelte student fra selvvalgt uvidenhed.
Nogle blander endda dannelse og socialisering sammen, således fx. Ove Kaj P ;-)
Desværre er der en fejl i billedteksten. De fire er fra venstre: Martin Breum, Jørgen Carlsen, Arne Vetlesen og Emil Sondaj Hansen.
Der er noget, jeg simpelt hen ikke forstår i denne artikel. Hvorfor skal vi have at vide, at det er "mandlige forskere"...... var det blevet en anden konference, hvis det var "kvindelige forskere"?! Derefter postulerer artiklen en noget bizar sammenhæng mellem det at have fuldskæg og så være lektor på RUC. Tak for denne realoplysning, nu ved jeg altid hvordan, jeg kan kende en RUC-lektor. Nu mangler Gymnasieskolen så bare at fortælle sine læsere, hvilke ydre kendetegn en VUC-lærer har.
Kære Jan Havreland.
Du har ret med hensyn til passagen om fuldskægget og lektoratet. Der er ingen sammenhæng. Den burde have været redigeret ud, men nu lader vi den stå til skræk og advarsel!
Oplysningen om de mandlige forskere kan man dog godt argumentere for relevansen i. Vi lever i en verden, hvor der heldigvis i mange sammenhænge er fokus på ligestilling, og jeg kan da undre mig over, at der ikke har været nogen kvinder blandt de kloge hoveder. Selv om det næppe er bevidst eller af ond vilje fra arrangørens side.
Morten Jest, chefredaktør
Kære Jan og Morten
En gang for alle: I arbejdet med at finde relevante oplægsholdere har der været flere kvindelige oplægsholdere i spil. I udgangspunktet ønskede vi at sætte et blandet hold sammen for at afspejle virkeligheden inden for forskning og undervisning. Men det viste sig, at vores ønsker ikke kunne opfyldes; folk er travle og har fyldte kalendere, omend vi indledte arbejdet allerede i foråret 2014. Der var således også mandlige oplægsholdere, som takkede nej.
Generelt er vi gået efter oplægsholdere med noget på hjerte.
Så nej, vi er ikke enøjede, og vores efterhånden store portefølje af fagkurser og konferencer afspejler også generelt en ligelige fordeling mellem kønnene. Vores mål med konferencen - og med alle vores andre kursusaktiviteter - er et højt fagligt indhold, og med vores hold af oplægsholdere tror vi på, at vi opnåede det.
Med ønsket om en god weekend
Morten Larsen
En ganske udmærket konference på trods af den, ja, skæve kønssammensætning og manglen på en rigtig rød tråd igennem oplæggene, der dog hver især og på forskellig vis havde deres interessante pointer.
Jeg vil dog gerne udtrykke bekymring for - her i dette gymnasieforum - at det er et privat forlag, der med klart kommercielle motiver erobrer markedet for gymnasierelevante kurser og konferencer. Kunne faktisk godt tænke mig, at det var de faglige foreninger i gymnasiesektoren, der stod for denne slags konferenceaktiviteter.