At undervise muslimer i islam

Som religionslærer bliver jeg ofte spurgt, om det ikke er en stor udfordring at undervise klasser med mange muslimer i islam. Jo, det er specielt, men samtidig ser jeg det også som en fornem og vigtig opgave. Ifølge læreplanen skal vi som religionslærere undervise alle stx- og hf-elever i islam. Her bidrager de muslimske elever som oftest positivt med et udgangspunkt om, at religion er væsentligt, interessant og helt normalt. Det er heller ikke sådan, at de er eksperter på forhånd, tværtimod ved de typisk kun lidt om de fem søjler, og fasten er den eneste af disse, som de udfører. Men de vil meget gerne lære og er meget optagede af fx den formative periode, som de typisk ikke ved meget om.

Der, hvor det kan blive lidt hot, er, når vi kommer ind på forskellige måder at være muslim på. Her underviser jeg altid i kvindelige imamer, homoseksuelle muslimer – ved hjælp af Abdel Aziz Mahmouds modige film Helvedes homo – og tværreligiøse ægteskaber. Det kan afføde heftige debatter, men som regel ender det med, at vi bliver enige om, at ingen har ret til at dømme andre, og at religion altid vil være et spørgsmål om fortolkning. På min skole er det en tradition at fejre Pride Week, og jeg har flere gange haft Sabaah ude i min undervisning. Engang imellem spørger mine elever, hvad jeg egentlig er ude på, men det fremkalder som regel en god snak om det at være minoritet og føle sig andetgjort. Denne følelse kan jo gå på tværs og være fælles for folk med minoritets-etnicitet, -krop, -køn, -seksualitet, -religion osv. og være en fællesnævner og en indgang til at forstå nogen, som man egentlig troede, man var dybt uenig med.

Undervisningen i religion for elever, for hvem religion er nærværende i dagligdagen, kan også være et godt udgangspunkt for at tale om negativ social kontrol. Her kan vi komme ind på, hvad der er kultur, og hvad religion er, da vi jo med Mikael Rothsteins ord – som altid står på mine allerførste slides – må sige, at kultur ikke altid er religion, men at religion altid er kultur. Det er vigtigt, at muslimske elever bliver præsenteret for at forholde sig til, hvad der egentlig er dogmer i islam, og hvad der faktisk som fx tørklædet er kulturelt betinget. På den måde får eleverne øjnene op for, hvor svært det egentlig er at slå andre i hovedet med religiøse argumenter, da disse kun vil give mening for dem med samme kultur og fortolkning som en selv.

I stedet for at gå op i hvorvidt Muhammed-tegningerne kan vises eller ej, bør vi fokusere på at skubbe en lille smule til muslimske elevers billede af deres religion ved at vise dem nye perspektiver og holde fast i, at religion er noget, vi tror. Muslimske elever kan blive både lettede og provokerede af at blive præsenteret for, at religion aldrig kan være entydigt sandt eller falskt, men altid vil være et spørgsmål om fortolkning i en given tid i et givet rum. Dette gør opgaven så meget mere uomgængelig. At undervise muslimer i islam kan på den måde blive både dialogskabende og integrationsfremmende.