GL: Gymnasiers vokseværk må ikke blive andres død

Gymnasier konkurrerer om eleverne – og de penge, som følger med eleverne.

Men den konkurrence skal holdes i strammere snor, hvis det står til Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og flere rektorer.

Det ønske har Undervisningsministeriet “lyttet til” i forbindelse med arbejdet med en ny bekendtgørelse om fordeling af elever og kapacitet på ungdomsuddannelserne.

Ifølge Undervisningsministeriet er spørgsmålet for eksempel, om det er en god idé at bruge skattekroner på at udvide en ungdomsuddannelse i en by, hvis det betyder, at gymnasiet i nabobyen bliver drænet for elever?

Fra ministeriet lyder det, at man skal sikre sig, at der er uddannelsestilbud i alle egne af landet, og at der ikke bliver for lang transporttid for nogle unge. Hvordan en ny bekendtgørelse skal sikre det, er det dog ikke muligt at få svar på endnu, og heller ikke hvornår den nye bekendtgørelse er færdig.

Hun advarer mod en udvikling, hvor enkelte skoler bliver større og større, mens andre skoler mister elever.

“Store skoler må ikke udvide på bekostning af velfungerende skoler, som så må dreje nøglen om. Skattekroner skal ikke bruges til en form for institutionstænkning, som resulterer i, at tilbuddene til de unge i visse dele af landet bliver dårligere,” siger Annette Nordstrøm Hansen.  

Hun mener heller ikke, det er til gavn for eleverne, at skolerne begynder at konkurrere om de enkelte uddannelser.

“Uanset om det er erhvervsskolernes higen efter hf eller de almen gymnasiers jagt på htx,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

“Vores opgave som sektor er selvfølgelig, at vi giver det bedst mulige tilbud til rigtig mange unge. Derfor er vi også nødt til at se på kapacitetsudvidelser af skoler i en sammenhæng med fordelingen af elever. Vi skal for eksempel sørge for, at der også er gymnasier på landet,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

“Det er ikke smart, at nogle skoler bygger ud, mens andre står med tomme lokaler,” siger Jan Vistisen.

I dag indgår gymnasierne i fordelingsudvalg inden for et geografisk område, hvor skolerne også skal drøfte kapacitet og udvidelser. Jan Vistisen mener dog, at fordelingsudvalgene kan være en for snæver ramme til at styre udvidelsen af gymnasierne.

“Vi er nødt til at se på, hvordan vi styrer det her overordnet set. Eleverne søger også gymnasier uden for de geografiske områder af fordelingsudvalgene,” siger han.

“Vi er nødt til at have et politisk niveau, som forholder sig til kapaciteten på gymnasierne. Som det er nu, er det nærmest bestyrelsen på det enkelte gymnasium, som bestemmer, om der skal udvides,” siger hun.

Hun mener ikke, at københavnske gymnasier skal udvide så meget, at de også har plads til at optage mange elever fra den københavnske vestegn.