Lærere: Regeringen lægger spændetrøje over historie, religion og old

“Rigtig træls!”
Sådan er reaktionen fra Historielærerforeningens formand David Kyng på regeringens udspil til en ny gymnasiereform.

Regeringen foreslår nemlig, at historie, religion og oldtidskundskab samles i en faggruppe, der har fælles faglige mål.

“Det tvungne samarbejde vil formentligt svække fagligheden betydeligt i alle tre fag, fordi der vil være sider af fagene, som ikke bliver udfoldet,” siger David Kyng.

Oldtidskundskabslærerne deler bekymringen.

“Det er en meget dårlig idé, fordi det vil udvande alle tre fag og skabe forvirring blandt elever og lærere,” siger Rasmus Gottschalck, der er formand for Klassikerforeningen.

Én eksamen er et problem
Det samlede timetal for de tre fag ændres ikke, men fagene skal afsluttes med én mundtlig prøve.

“Det er et kraftig signal at sende, for eksamen og de faglige mål betyder meget for fagenes indhold,” siger Signe Elise Bro, der er formand for Religionslærerforeningen.

Det kan være problematisk at sætte fag sammen, der har forskellige niveauer, påpeger Signe Elise Bro.
Historie skal fortsat være et A-niveaufag, og religion og oldtidskundskab fortsætter på C-niveau.

“I kultur og samfundsfagsgruppen på hf har vi set problemer med, hvor meget fagene skal vægtes ved karaktergivning. Skal historie tælle dobbelt, fordi det er på A-niveau?” spørger Signe Elise Bro.

Emner vil blive udelukket
Regeringen begrunder fagpakken med et ønske om at mindske antallet af de små C-niveaufag i stx og at styrke den humanistiske almendannelse.

”Ved at skabe et nyt, stærkt kulturelt og humanistisk fag ønsker vi at nytænke og styrke almendannelsen. Eleverne vil få lettere ved at se koblingen og synergien mellem de tre fag,” lød det fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i går til pressemødet.  

Religionslærerforeningen frygter dog, at konsekvensen af samarbejdet vil være, at man i religion er nødt til at udelukke fokus på sociologi og samfundsreligion.

“Jeg er også bekymret for, at religion ikke længere kan dække etik, som ellers er enormt vigtig for de unges almendannelse. Men det ligger ikke rigtigt i de to andre fag,” siger Signe Elise Bro.

I en tid hvor der er problemer med radikalisering er der især behov for undervisning af samtidsreligion, påpeger hun.

“Vi har meget fokus på det moderne, men hvis et emne som radikalisering skal trækkes bagud for at tilgodese faget historie, mister vi en brik i kampen mod terror,” siger Signe Elise Bro og henviser til, at ministerier og andre institutioner ofte trækker på religionslærerne, når man skal nå ud til de unge med emner som radikalisering.

Svært samarbejde
Samarbejdet med oldtidskundskab vil i nogen grad give mening, men der er også områder, hvor det vil være svært, fortæller David Kyng.

“Oldtidskundskab er jo baseret på en forestilling om, at det græske og romerske danner grundlag for hele det moderne samfund.  Men som historiker kan man ikke tillade sig at have et så eurocentrisk perspektiv, for vi ved, at der globalt er mange andre kulturer, der har givet vigtige bidrag til udviklingen af det moderne samfund,” siger David Kyng.

Spændetrøje for fagene
Formændene for de tre faglige foreninger understreger, at de går ind for samarbejde mellem fagene, når det giver mening – og når det ikke er et tvunget samarbejde.

“Der vil ikke være nogen synergieffekt af et sådant tvunget samarbejde. Det vil derimod være en spændetrøje på fagene, der vil begrænse deres muligheder, forhindre elevernes faglige fordybelse og deres forståelse af fagene og hæmme samarbejdet med andre fag,” siger Rasmus Gottschalck.

De tre faglige foreninger har sammen skrevet til undervisningsministeren og forligspartierne, hvor de tager kraftigt afstand fra den del af regeringens udspil.

Se deres henvendelse her.