Artikel
Prikskemaer giver lærere tidligere overblik over eksamensbyrde
eksamen_02_0

Prikskemaer giver lærere tidligere overblik over eksamensbyrde

Mange gymnasier har en opfattelse af, at lærere ikke må kende til deres eksaminer i eksamensperioden, før den endelige plan offentliggøres, men det er misforstået, mener Jeppe Kragelund, der er næstformand for GL.

Eksamensperioden er lige om hjørnet, og dermed går mange lærere en periode i møde, hvor de ikke ved, hvilke dage de skal have eksaminer eller være censorer, og om de skal så langt væk hjemmefra, at det kræver en overnatning.

Men sådan behøver det ikke at være. Ved at bruge prikskemaer kan lærerne få at vide, hvilke dage de muligvis skal eksaminere og censurere i eksamensperioden. På den måde ved lærerne, om de skal sørge for børnepasning, og om de overnatter hjemme.

“Mange skoler har en misforstået opfattelse af, at lærere ikke må kende til deres eksamens- og censurbegivenheder, før elevernes eksamensplan offentliggøres umiddelbart før eksamensperioden,” siger Jeppe Kragelund, der er formand for Uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Med prikskemaer kan lærerne råde over deres egen fritid,” tilføjer han.

52 %
af lærerne kender først deres eksamensplan ved begyndelsen af eksamensperioden. 

Ifølge en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening tidligere har lavet, er der stor forskel på, hvornår gymnasielærere bliver informeret om deres arbejdsopgaver i forbindelse med eksaminer. 

Nogle skoler vælger at benytte såkaldte prikskemaer eller lignede som en indikator på, hvornår lærerne skal regne med at være eksaminatorer og censorer, så lærerne ved det i bedre tid. Men det er langt fra alle skoler, der gør brug af dem. 

52 procent af lærerne modtager først ved begyndelsen af eksamensperioden en oversigt over eksamens- og censuropgaver, viser undersøgelsen. Det vil sige, at lærerne på samme tid som eleverne får at vide, hvornår de skal være censorer eller have eksaminer, i hvilke fag og hvor i landet.

Rimeligt at vide, hvis man skal sendes langt væk
Gymnasieskolen har været i kontakt med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der bekræfter, at det er tilladt, at lærere informeres om begivenheder i eksamensperioden, inden de fastsatte datoer for eksamensplanen offentliggøres, hvis ikke det er muligt, at hele eller dele af eksamensplanen kan udledes. For eksempel ved brug af prikskemaer.

Pointen er, at det er rimeligt at vide, om man skal sendes til Frederikshavn, hvis man bor i København. 

Jeppe Kragelund, næstformand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Et prikskema er en plan over lærernes eksamensbegivenheder i eksamensperioden, hvor der tilføjes ekstra, falske begivenheder for at sikre, at hverken lærere eller elever kan gennemskue den præcise eksamensplan. Planen kan dog justeres indtil den endelige offentliggørelse.

“Pointen er, at det er rimeligt at vide, om man skal sendes til Frederikshavn, hvis man bor i København. Vi ved, at vi skal være til rådighed inden for almindelig arbejdstid, men det er rimeligt at vide, hvis man ikke skal overnatte hjemme,” slår Jeppe Kragelund fast.

Han ser nemlig ingen mening med at tilbageholde oplysninger, hvis det kan gavne lærerne.

“Lad os hjælpe hinanden med en bedre planlægning af eksamensperioden. Det er da ikke rimeligt, at vi skal stå til rådighed i halvanden måned udenfor almindelig arbejdstid,” siger Jeppe Kragelund.

Inden vi fik prikskemaer, vidste vi ikke, hvor meget vi skulle lave i eksamensperioden og hvornår. Det var lidt en stressfaktor i forhold til et privatliv, der skulle hænge sammen.

Lisbeth Junge van West, dansk- og tysklærer,
Rosbog Gymnasium & HF

Stressfaktor ikke at kende til eksaminer
Jeppe Kragelund har hørt om flere skoler, der er begyndt at bruge prikskemaer. På Rosborg Gymnasium og HF i Vejle, hvor han selv arbejder, har de brugt prikskemaer de seneste to år. Det er både han selv og Lisbeth Junge van West, der også er lærer på skolen, glad for.

”Inden vi fik prikskemaer, vidste vi ikke, hvor meget vi skulle lave i eksamensperioden og hvornår. Det var lidt en stressfaktor i forhold til et privatliv, der skulle hænge sammen. Det er rart i god tid at kunne planlægge sig ud af, hvilke dage man for eksempel ikke kan hente børn,” siger Lisbeth Junge van West, der underviser i dansk og tysk.

Lærerne på Rosborg Gymnasium & HF får udleveret et prikskema, mellem en og halvanden uge før den endelige eksamensplan bliver offentliggjort. Det gør, at lærerne bedre kan planlægge deres arbejde resten af skoleåret, mener Lisbeth Junge van West.

Else Holme Behnk står for planlægningen af eksaminer på Rosborg Gymnasium og HF.

“Eksamensplanlægning er det muliges kunst, hvor man balancerer mellem ministeriets udtræk, bekendtgørelsesfastsatte krav til antal eksaminer og årsprøver samt hensynet til, at både elever og lærere skal have en så god eksamensplan som muligt,” siger Else Holme Behnk, der i denne artikels faktaboks giver tre gode råd til eksamensplanlægningen. 

Eksempel på et prikskema

På planen er det muligt at se de dage, man ikke er hjemme. Står der ‘censur/eksamen’, har man enten censur på en nærliggende skolen eller egen eksamen, som kan afvikles indenfor normal arbejdstid.

Kilde: Jeppe Kragelund.

3 gode råd til planlægning af eksamen

  • Skab så god tid som muligt mellem de forskellige prøver, som eleverne skal til.
  • Forsøg at få lagt mundtlige årsprøver ind, før eleverne skal til deres første mundtlige eksamen i 1.g.
  • Hvis muligt, så giv lærerne et pusterum fra eksaminerne i forbindelse med helligdage i eksamensperioden.

Kilde: Uddannelsesleder Else Holme Behnk, der står for planlægningen af eksaminer på Rosborg Gymnasium og HF. 

GL anbefaler

Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker at forbedre forholdene omkring eksamen og censur og har derfor samlet anbefalinger til god praksis i forbindelse med censur og eksamen.

Se dem her

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater