Da undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) fortalte, om regeringens spareplaner for uddannelsessektoren, sagde hun til DR, at ”lige som resten af den offentlige sektor hvert år skal spare, så skal uddannelserne også kigge på, om man kan gøre tingene på en anden måde.”
Hun skrev også i en pressemeddelelse, at udgifterne til ungdomsuddannelsesområdet er steget med 27 procent fra 2008 til i dag.
Beregninger fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser dog, at billedet af, at gymnasierne er blevet dyrere og ikke har sparet, som resten af den offentlige sektor, ikke passer.
Tværtimod viser beregningerne, at skolerne samlet set har effektiviseret og sparet siden 2008.
Uddannelser for færre penge
I forhold til i 2008 modtager alle fire typer gymnasiale uddannelser færre penge fra staten for hver enkelt elev på skolen.
For eksempel bruger htx-uddannelserne næsten ni procent færre penge på hver enkelt elev end i 2008, mens effektiviseringerne på stx, hf og hhx er lidt mindre.
Hvis man går tilbage i de tidligere finanslove, står det da også sort på hvidt, at der har været udmøntet effektiviseringskrav på alle taxametre i for eksempel 2011, 12 og 13 på henholdsvis 0,6 procent, 1,2 procent og 1,9 procent.
Underviser mere end tidligere
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, konstaterer, at der er sparet og effektiviseret på gymnasieuddannelserne i flere omgange.
”Gymnasielærerne har aldrig undervist så meget, som de gør i dag. Der er ingen tvivl om, at lærerne oplever, at de bliver presset, og mange er bekymrede for konsekvenserne for elevernes læring. Hvis regeringen fastholder deres bebudede besparelser, vil det være helt afgørende, at ressourcer givet til undervisning bindes til undervisningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Vi har effektiviseret
Formanden for Danske Gymnasier, rektor Anne-Birgitte Rasmussen, kan heller ikke genkende undervisningsministerens fremstilling af en sektor, som ikke har sparet og effektiviseret.
”På alle gymnasierne er der blevet effektiviseret i de senere år,” siger Anne Birgitte Rasmussen, som medgiver, at udgifterne til gymnasierne er blevet større, som undervisningsministeren peger på, men at det alene skyldes, at gymnasierne også har optaget langt flere elever. Og som tallene viser, så er hver enkelt elev blevet billigere at uddanne.
Ifølge hende vil en besparelse på otte procent over de næste fire år ramme voldsomt, og det vil især gå ud over de mindre gymnasier i de tyndest befolkede områder.
”Vi vil ikke være i stand til at kunne tilbyde et godt og varieret uddannelsesudbud alle steder i landet,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode