På Vestskoven Gymnasium har de vendt stemningen: Fokus på skolekultur gav lærertrivsel

“Her brokker vi os ikke – her finder vi løsninger!”

Citatet er lånt af en kollega, men det indfanger meget godt kulturen på Vestskoven Gymnasium, mener skolens rektor Trine Ladekarl Nellemann.

Gymnasiet ligger på den københavnske vestegn i Albertslund og hed før 2020 Albertslund Gymnasium og med adresse 600 meter fra det nuværende domicil. For få år siden var det lukningstruet, da det blev fravalgt af mange af de lokale unge, men i dag strømmer eleverne til. Elevtallet er mere end fordoblet, og skolen har nu både stx, hhx, htx og hf.

Skolens lærere og ledelse har arbejdet målrettet med at udvikle en god skolekultur med et studie- og undervisningsmiljø med plads til alle. Resultaterne taler for sig selv: Vestskoven Gymnasium har signifikant høj løfteevne, der er lavt frafald og høj elevtrivsel.

Udviklingsarbejdet har også haft betydning for lærernes arbejdsmiljø. For få uger siden kom resultaterne af skolens medarbejdertilfredshedsundersøgelse(MTU).

“Arbejdsmiljørepræsentanten skrev bare til mig: “Det er sgu flot!” Og jeg kan jo kun give ham ret,” siger Trine Ladekarl Nellemann og smiler.

Skolens lærere roser i MTU’en især det gode kollegiale samarbejde, at der er stor tillid til hinanden, og at man som ansat tør begå fejl.

“Jeg synes, at det er godt, at både lærere og ledere tør afprøve noget nyt, men vi kører selvfølgelig aldrig over for rødt. Man skal kunne blotte sig og tale ærligt om det, hvis det ikke helt lykkes,” siger Trine Ladekarl Nellemann og indskyder:

“Jeg har lige sendt en timefagfordeling ud til lærerne, hvor jeg var nødt til at skrive, at hvis man blev meget ked af det eller overrasket, så skulle man vide, at det var første forsøg på en plan, og at der måske kunne være nogle fejl. Det har stor værdi, at jeg kan sende noget ud, som måske ikke er perfekt, men som jeg kan få andres øjne på også.”

Tillidsrepræsentant Louise Danielsen nikker:

“Vi har fået en meget åben kultur, hvor vi lærere imellem kan tale om det svære i arbejdet. Det, tror jeg, er kommet i erkendelsen af de udfordringer, vi har. Det er helt ok at komme ind på lærerværelset og sige: ”Det her gik bare ikke godt! Hvad skal jeg gøre?” uddyber hun.

Ingen skjulte dagsordener
For heller ikke på Vestegnen gror træerne ind i himlen! De er også ramt af hårde rammevilkår med besparelser, der betyder, at lærerne løber stærkere, samtidig med at de skal håndtere et stigende antal elever, der mistrives eller har brug for mere støtte.

“Vi har jo ikke fundet den hellige gral i forhold til alle de udfordringer, men jeg tror, at den måde, vi samtaler åbent om udfordringerne, og at vi hele tiden forsøger at finde bedst mulige løsninger, har stor betydning for lærernes arbejdsglæde,” siger Louise Danielsen.

Samme konstruktive tilgang ses i samarbejdet mellem rektor og tillidsrepræsentant, fortæller hun.

“Jeg oplever, at vi har et fælles mål om at give eleverne den bedste undervisning. Vi forsøger at finde de kompromiser mellem vores respektive positioner, som bedst muligt får os i mål,” siger Louise Danielsen.

Rektor fortsætter:

“Vi anerkender hinandens positioner, som jo er forskellige. Men jeg oplever samtidig, at vi ikke har skjulte dagsordener.”

Nye kolleger har bemærket, at skolen føles som en lille skole, på trods af at lærerværelset på få år er udvidet fra 35 til knap 100 lærere, fortæller Louise Danielsen.

“Vi har nok bevaret en nærhed på skolen. For eksempel skal man ikke gennem tre ledelseskontorer, hvis man som lærer har et problem. Jeg tror også, at man føler sig inkluderet som lærer, fordi der er meget information. For eksempel skriver rektor hver søndag en informationsmail om løst og fast – lige fra hvem der har SSO i næste uge, til hvem der har fået en baby,” siger Louise Danielsen.

Fælles rammer og frihed
Arbejdsmiljøets gode udvikling for både elever og lærere kan nok tilskrives flere ting, mener Vestskovens rektor og tillidsrepræsentant. Noget er dog også held.

“Flytningen til en helt ny bygning og nyt skolenavn gav os en mulighed for at viske tavlen ren og tænke over, hvordan vi kunne gøre noget nyt,” siger Louise Danielsen.

“Vi har haft meget fokus på kernefortællingen om en god skole, hvor alle mødes med positive forventninger – krav og kærlighed. At skabe en skole, som både medarbejdere og elever er stolte af,” forklarer Trine Ladekarl Nellemann, der desuden har opprioriteret samarbejde med lokalområdets skoler og institutioner.

Det har været en balancegang på én gang at skabe fælles rammer, samtidig med at der er plads til forskellighed.

“Alle skal helst trække i samme retning, men ikke nødvendigvis på samme måde. Vi er mega heldige, fordi vi har en meget stærk lærergruppe af de allerdygtigste undervisere. De er de bedste til at forvalte deres job, derfor forsøger vi at give forholdsvis meget frihed. Men der er også en forpligtelse til aldrig at lade stå til,” pointerer Trine Ladekarl Nellemann.

“Vi er så forskellige både lærere, elever, og i forhold til studieretninger og spidsbelastning, at meget firkantede regler ikke giver mening. Men hvis vi oplever, at der er behov for, at lærerne har samme tilgang til en klasse, så er der altid stor opbakning, fordi tilliden og samarbejdet mellem lærerne er markant,” siger Louise Danielsen.

Fokus på det, vi kan ændre
Både rektor og tillidsrepræsentant peger igen og igen på den konstruktive dialog som væsentlig for arbejdsmiljøet.

“Jeg oplever, at vi har en meget konstruktiv dialog, når vi oplever udfordringer. Vi undgår at tale i konflikt, men prøver at komme i mål bedst muligt, hvad enten det kan løses på lærerværelset, eller det skal videre til samarbejdsudvalget (SU)” siger Louise Danielsen.

“Det lokale SU bliver flittigt brugt til at drøfte alt fra pædagogiske forhold og undervisningstilrettelæggelse til arbejdstid,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

Den konstruktive tilgang betyder ifølge dem, at de forsøger at have mere fokus på det, de har indflydelse på, end det, de ikke kan ændre.

“Lokalt kan vi jo ikke gøre så meget ved de ydre rammevilkår som for eksempel besparelser og grundforløbet, derfor er der ingen grund til at skabe en stor konflikt omkring dem. Vi kan sagtens have snakke om de udfordringer, men de bør ikke være anledning til at bekrige hinanden,” siger Louise Danielsen og tilføjer:

“Så er det mere relevant at have fokus på, at når nu vi har de her rammevilkår, hvor vi ikke har den samme tid som tidligere, hvordan sikrer vi den bedst mulige undervisning uden udbrændthed og stress?”