Gymnasier: Nedskæringer vil betyde afskedigelser

Allerede til sommer kan gymnasierne komme til at afskedige lærere.

Sådan lyder konklusionen fra Danske Gymnasier, efter det er kommet frem, at stx bliver ramt af nye besparelser på 235 millioner kroner fra 2017.

”Vi kan ikke hente så store besparelser uden at afskedige lærere,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for rektorernes forening Danske Gymnasier.

I sidste uge besluttede partierne bag erhvervsuddannelsesreformen, at nedbarbere taxameteret for stx med 235 millioner kroner om året fra 2017, hvilket svarer til en nedskæring på 3,4 procent ifølge GL’s beregninger. Pengene skal blandt andet bruges til at finansiere erhvervsuddannelsesreformen.

Nedskæringen kommer oven i regeringens udmeldte besparelser på uddannelsesområdet på i alt otte procent fra 2016 til 2019.  

Den nye aftale betyder, at stx skal levere 235 millioner kroner til erhvervsskolerne. I praksis betyder det, at undervisningstaxameteret bliver 2.000 kroner mindre om året per elev, samtidig med at bygningstaxameteret også bliver beskåret.

Konsekvenser for elevernes læring
Anne-Birgitte Rasmussen forklarer, at selvom de værste besparelser for stx først træder i kraft fra 2017, så er skolerne nødt til at tilpasse deres budgetter allerede i 2016.

”I første omgang går det ud over de lærere, som bliver afskediget. Men det får selvfølgelig også konsekvenser for elevernes læring,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, som forudsiger, at lærerne kommer til at undervise mere på grund af besparelserne.

Mange gymnasier kører med overskud i dag, viser skolernes regnskaber. Anne-Birgitte Rasmussen peger dog på, at de fleste gymnasier har en overskudsgrad på to procent eller derunder.

”De penge er allerede væk i 2016,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Historisk store nedskæringer
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ser også meget alvorligt på nedskæringerne.

”Jeg kan ikke huske, at vores sektor har stået over for så store nedskæringer,” siger formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, at nedskæringerne uundgåeligt vil koste på kvaliteten, og det vil også betyde afskedigelser.

”Skolerne har i forvejen effektiviseret i de senere år, og lærerne underviser mere nu. Det er svært at se, hvordan der kan spares mere, uden det for alvor går ud over kvaliteten af elevernes undervisning. Politikerne må tage ansvaret for det kvalitetsfald, som vi vil se,” siger Annette Nordstrøm og peger på konsekvenser som mindre forberedelse, mindre vejledning til eleverne og mindre tid til at rette opgaver.

Samtidig frygter hun, at små skoler uden for de store byområder vil blive ramt meget hårdt økonomisk, og at det ligefrem kan føre til skolelukninger.

Læs: Små gymnasier: Besparelser får konsekvenser for eleverne

Hun opfordrer derfor regeringen til at genoverveje de bebudede nedskæringer på to procent over de næste fire år – eller med andre ord – at omprioriteringsbidraget på to procent om året bliver ført tilbage til sektoren. 

Minister: Pengene skal bruges andre steder
Ved et åbent samråd i Folketinget i denne uge om besparelser på uddannelsesområdet slog undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) dog fast, at omprioriteringsbidraget på to procent om året på uddannelsesområdet skal bruges på andre ting end uddannelse.

Den nye aftale rummer dog ikke kun dårligt nyt. Partierne bag erhvervsuddannelsesreformen besluttede at hæve taxameteret for hhx med 2.300 kroner per årselev.

Før 2013 havde stx og hhx to forskellige arbejdstidsaftaler, og det var en af grundene til, at hhx fik mindre i taxametertilskud end stx. Med den nye arbejdstidsaftale fra 2013 er den forskel i skolernes udgifter udlignet.

”Vi er glade for, at hhx endelig bliver løftet til gavn for undervisningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.