Ledelser bløder op på fuld tilstedeværelse

Fra klokken 8 til 16. Sådan lød de formelle krav for tilstedeværelse for lærerne på Erhvervsskolerne Aars efter sommerferien.

Dermed var skolen en af de få gymnasiale uddannelser i landet, som havde fuld tilstedeværelsespligt og så oven i købet med faste møde- og gå hjem-tidspunkter. Ledelsen blødte dog allerede omkring efterårsferien op på kravene, fortæller tillidsrepræsentant Michael Frederiksen.

”Det gav store frustrationer blandt lærerne, at de fast skulle sidde på skolen fra 8 -16. Mange blev stressede over, at de hver dag skulle nå at undervise, forberede sig og holde møder inden klokken 16. Nogle havde svært ved at sætte sig ned og forberede sig på skolen efter en lang dag med undervisning,” siger Michael Frederiksen.

Kan forberede sig hjemme
Nu har ledelsen givet grønt lys for, at lærerne for eksempel retter opgaver hjemme, og at de kan gå hjem og forberede sig, hvis de er trætte i hovedet efter en dag med mange undervisningstimer. Lærerne skal dog aftale det med ledelsen først.

Erhvervsskolerne i Aars er et eksempel på, at skoler erkender, at fuld tilstedeværelse ikke er en god løsning.

Den erkendelse har de fleste ledere tilsyneladende allerede gjort. En rundspørge blandt erhvervsgymnasierne foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforenings områdebestyrelse for erhvervsgymnasier viser, at 63 procent af skolerne har uændrede eller næsten uændrede krav om tilstedeværelse efter sommerferien.

Fuld tilstedeværelse forsvinder
33 procent har fået øget tilstedeværelsespligt – lige fra et mindre antal timer en fast dag om ugen til 30 timer om ugen.

Kun fem procent – eller tre skoler ud af 57 – meldte fuld tilstedeværelsespligt ud efter sommerferien. Erhvervsskolerne Aars er en af dem, men har som beskrevet allerede blødt op på kravene. Det samme gælder ifølge Gymnasieskolens oplysninger de to andre skoler. Med andre ord fuld tilstedeværelsespligt i sin reneste form er nærmest forsvundet, inden den i praksis kom i gang.

Skal give mening
Formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasierne Knud Skovgaard Larsen siger:
”Det viser, at lederne de fleste steder mener, at tilstedeværelsen skal give mening. Hvis formålet med at være på skolen på fuld tid bare er at være på skolen, så giver det ikke mening,” siger han.

Han fortæller også, at mange ledere forstår, at lærerne har forskellige måder at arbejde på. Nogle er ikke effektive, hvis de skal forberede sig, lige når undervisningen slutter, mens andre lærere foretrækker at blive færdige med alle opgaver, inden de går hjem.   

”Jeg tror, det går ud over kvaliteten og engagementet, hvis lærerne ikke får lov til at arbejde på den måde, som er bedst for den enkelte,” siger han.

Ikke plads nok
Knud Skovgaard Larsen henviser også til, at der på mange skoler ikke er pladser nok til, at alle lærerne kan sidde på skolen og forberede sig. Det er praktisk talt umuligt at kræve, at alle lærerne skal være til stede på fuld tid.

Knud Skovgaard Larsen mener, det kan give god mening at have såkaldt fixtid, hvor lærerne skal være til stede på visse tidspunkter af hensyn til fælles forberedelse og møder. Det blev også praktiseret på de fleste skoler før OK 13.

”De opgaver, der skal løses i fixtiden, skal dog være planlagt ordentligt, så spildtid undgås,” siger han.

Gymnasieskolen har tidligere foretaget en undersøgelse, som bekræfter, at ledelsen på de fleste skoler ikke ønsker tilstedeværelsespligt og slet ikke fuld tilstedeværelsespligt. Blandt de almene gymnasier har kun 10 procent af skolerne indført formelle krav om øget tilstedeværelse. Ingen almene gymnasier har dog indført fuld tilstedeværelse.