Ledere fralægger sig ansvar for medarbejderes stress

Når medarbejdere bliver syge på grund af stress, er årsagen oftest en kombination af belastninger på arbejdet og i privatlivet. Alligevel fokuserer mange ledere især på de private forhold.

Det er en af konklusionerne i forskningsprojektet Copework, som bygger på samtaler og en spørgeskemaundersøgelse blandt 36 ledere og 28 arbejdsmiljørepræsentanter fra 38 private og offentlige arbejdspladser – heriblandt et enkelt gymnasium og andre uddannelsesinstitutioner. På alle arbejdspladserne var minimum én medarbejder sygemeldt på grund af stress.    

Det er første gang, forskere har undersøgt, hvad der sker på danske arbejdspladser, og hvilken betydning det har, når en medarbejder bliver sygemeldt med stress.

”Mange af lederne fokuserede på den sygemeldtes privatliv eller personlighed som årsagen til sygemeldingen. Problemet er, at lederne dermed fralægger sig ansvaret og skubber det over på medarbejderen,” siger psykolog Yun Ladegaard fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, der har stået i spidsen for projektet.

Resultatet undrer hende.

”De samme ledere anerkender, at deres medarbejdere generelt er udsat for mange belastninger i arbejdet, blandt andet et stort arbejdspres, nedskæringer og fusioner,” siger Yun Ladegaard.  

Ledere er usikre
En del af årsagen er, at lederes viden om stress ofte er begrænset. Mange er usikre på, hvordan de skal håndtere langtidssygemeldte medarbejdere med stress, og de oplever det som et stort pres, viser undersøgelsen.

Kollegerne til den stressramte er bange for selv at blive syge og presser derfor lederen til at handle. Samtidig presser den øverste ledelse på for at få den sygemeldte tilbage hurtigst muligt, så fraværet ikke går ud over produktiviteten.   

”Og så er det nemt at sige, at når de øvrige medarbejdere ikke er blevet syge af de samme arbejdsforhold, så må det være private forhold, der er problemet,” påpeger Yun Ladegaard.

Konsekvensen er, at arbejdsmiljørepræsentanterne ofte slet ikke involveres i stresssygemeldingerne, og det er et stort problem, fastslår Yun Ladegaard. For så bliver det ikke gjort noget for at forbedre arbejdsmiljøet.

”Så får det ikke en effekt på arbejdspladsen, men bliver bare en sygemelding med nogle personlige årsager. Så flytter man fokus fra arbejdsmiljøet og de forebyggende tiltag, der kunne være blevet sat i gang, til noget der er lidt tys-tys,” siger Yun Ladegaard. 

Ingen kontakt
Undersøgelsen viser, at hele 63 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne ikke har haft kontakt med den sygemeldte kollega.

Ifølge Yun Ladegaard er det ofte svært for arbejdsmiljørepræsentanten at få svar på, om årsagen til stress skyldes problemer med arbejdsmiljøet, fordi ledelsens udmeldinger er meget begrænsede. Som sygemeldt har man ikke pligt til at oplyse om sygdommens årsag, og det skal lederen selvfølgelig respektere. Derfor kan det være svært for arbejdsmiljørepræsentanterne at komme på banen, hvis de ikke kender til den pågældende situation.   

”Det kan skabe berøringsangst. De kan blive usikre på, om de må tage kontakt, hvis de kun har hørt et rygte om, at sygemeldingen skyldes stress, siger Yun Ladegaard, der understreger, at det også er svært for den sygemeldte at tage kontakt til arbejdsmiljørepræsentanten. Det er der meget få, der gør.

Forskningsprojektet viser også, at der er et stort behov for at få større viden og åbenhed om stress.

”Det er stadig forbundet med mange fordomme. Der er brug for, at medarbejdere og ledelse ved, hvad stress egentlig er, og at arbejdspladsen har en klar strategi for, hvordan man taler om det og håndterer det,” siger Yun Ladegaard, der anbefaler, at alle arbejdspladser fastlægger en politik om sygefravær og tilbagevenden til arbejdet.