Artikel
Læringsforsker: Konkurrencestaten spænder ben for øget læring
knud_illeris

Læringsforsker: Konkurrencestaten spænder ben for øget læring

Mere uddannelse skal sikre Danmark et solidt fodfæste på verdensmarkedet. Men finansministeren og hans økonomer glemmer de mellemregninger, som fører til øget læring, siger professor Knud Illeris, der er redaktør af ny bog om læring i konkurrencestaten.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvis de unge lærer mere, vil Danmark stå sig bedre i konkurrencen med de andre lande. Men andre lande satser også på at øge deres bruttonationalprodukt gennem mere uddannelse, så landene holder hinanden i skak.

”De politikere, embedsmænd og erhvervsledere, som er fortalere for konkurrencestaten med teorier og forestillinger om, hvordan vi skaber størst mulige konkurrenceevne for Danmark, nævner altid uddannelse som nummer et over det, vi skal satse på. Men finansministeren og hans embedsmænd styrer efter økonomiske systemer, som ikke holder, fordi de ikke tager højde for, hvordan mennesket fungerer,” siger Knud Illeris.
Han er professor i livslang læring på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og aktuel med bogen Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed, som også har bidrag af blandt andre økonomiprofessor Ove Kaj Pedersen, professor i ledelse Steen Hildebrandt og professor i pædagogik Thomas Ziehe.

Konkurrencestaten skelner ikke mellem uddannelse og læring
I folkeskolen er stadig flere elever afhængige af særlige foranstaltninger, samtidig med at mange elever med gode forudsætninger kommer i privatskoler. I ungdomsuddannelserne er der et alt for stort frafald, og mange kommer igennem med ringe resultater. Erhvervsuddannelserne undergraves af den evige mangel på praktikpladser. Desuden skader konflikterne mellem statsmagten og lærerne arbejdsmiljøet på skolerne.

Ifølge bogens bidragydere står den moderne konkurrencestat bag den problematiske udvikling, der systematisk erstatter mere rummelige tilgange med test og evalueringer, rapportering og kontrol, statistikker og ranglister, taxametrer og store topstyrede institutioner.

”Den helt grundlæggende fejl er, at konkurrencestaten ikke skelner mellem uddannelse og læring. Den automatiske forestilling er, at hvis man skaber mere og bedre uddannelser, så får man mere læring, men der er en masse mellemregninger, konkurrencestaten ikke tager højde for,” siger Knud Illeris.

Naturligt for mennesket at udligne presset
Et eksempel er, at man ikke nødvendigvis lærer mere af at blive presset af et krav om højere karakterer.

”Der har altid været konkurrence om de gode karakterer i gymnasiet, men konkurrencen er blevet stærkere, og det er en menneskelig reaktion, at man forsøger at udligne presset ved kun at lære det, der er nødvendigt for at få de karakterer, man går efter. Det er ikke identisk med, at man bliver bedst muligt kvalificeret,” understreger Knud Illeris.

Når konkurrencestaten opprioriterer de faglige krav så stærkt, kommer både lærere og elever til at nedprioritere det mere personlighedsmæssige. Det går ud over samspillet mellem den faglige indlæring og elevernes identitetsudvikling.

”Gymnasiet har stadig ordet almendannelse stående i sin formålsparagraf, men for unge i dag er den centrale udfordring i ungdommen at udvikle en personlig identitet. De har brug for at få afklaret: Hvem er jeg? Hvem vil jeg være? Hvad er formålet med tilværelsen? Hvad skal jeg bruge min energi på? Hvad vil jeg?
Det gør en forskel, for mens dannelse defineres ud fra faget, så defineres identitet ud fra eleven. Gymnasiets pensumbestemte faglighed giver nok de unge nogle bud, men de er alt for smalle.”

Unge i klemme mellem faglig læring og kammerater
Når Knud Illeris spørger unge, som ikke er begejstrede for at gå i gymnasiet, hvorfor de alligevel tropper op hverdag, svarer de, at de kommer på grund af frikvartererne og adgangen til det sociale ungdomsliv.

”Det er af afgørende betydning at være til stede i frikvarteret og på de sociale medier, for så er man med i fællesskabet, mens undervisningen er et nødvendigt onde. Slutresultatet er, at en stor del klarer sig, men en ikke helt lille del kommer i en dobbeltposition mellem en faglig læring, som de prøver at klare til det nødvendige niveau, samtidig med at de prøver at definere sig selv i forhold til kammerater og ungdomskultur. De lærere, som magter at få de to ting til at hænge sammen, gør et godt job.”

For Knud Illeris omfatter god læring både det faglige og det personlighedsudviklende.

”Efterskolerne er så populære, fordi de netop tilbyder, at eleverne kan arbejde med deres identitet, samtidig med at de tager folkeskolens afgangsprøve,” siger Knud Illeris.

Ingen modsætning mellem god faglig læring og personlig udvikling
Knud Illeris har hørt mange gymnasielærere sige, at unge fra efterskoler har meget mere med i bagagen. Men 10. klasse er en torn i øjet på politikerne, for hvis unge bruger et år for meget i grundskolen, får de et år mindre på arbejdsmarkedet, og det svækker konkurrenceevnen.

”Der er ikke en modsætning mellem god faglig læring og personlig udvikling. Tværtimod støtter de to parametre hinanden. Når man understøtter unge i at udvikle deres identitet, oplever de, at de kan meget fagligt. Og omvendt: Når de får forståelse for, hvad de vil med sig selv, øger de deres faglige udvikling. Det kan betyde, at de vælger noget fra, og det er fint nok, så længe de gør det bevidst. Mange tager for eksempel matematik på højt niveau, selv om de hverken skal være økonomer eller ingeniører. De gør det for at få et højniveaufag, så de lægger en masse arbejde i noget, de ikke skal bruge videre frem, og som de derfor er mindre engagerede i.”

Første semester et skridt i den rigtige retning
I den seneste gymnasiereform tog man nogle skridt i den retning, Knud Illeris taler om.

”Nu begynder man med en slags orienterings- og indførselssemester, hvor der er tid til at beskæftige sig med spørgsmål om, hvad eleverne vil med deres gymnasietid. Men det varer kun et halvt år, og der er en del tekniske problemer med at skifte studieretning. Men jeg tager det frem for at vise, at der er folk i gymnasieverden, som tænker i de baner, jeg taler om.”

Ellers er den umiddelbare løsning, at politikere og embedsmænd indser, at en hel del af deres styrringsinstrumenter hæmmer læringen.

”De skal holde op med at bruge incitamentsskabende initiativer og de mange målinger og i stedet sætte en bredere tolkning af uddannelsernes mål. Det er første svar på, hvordan man styrker den reelle læring,” siger Knud Illeris.

Vi bør hjælpe hinanden fremfor at konkurrere
Næste skridt til at styrke den reelle læring er, at man skal opgive den dominerende snævre økonomiske tolkning af konkurrencestaten til fordel for en mere bæredygtig og menneskelig udvikling.

”Der vil altid være et vist pres mellem mennesker, og vi skal ikke derhen, hvor man kan blive læge uden at have lært det, en læge skal kunne. Men vi bør indrette samfundet og dets institutioner, så de hjælper hinanden fremfor at konkurrere. Vi skal huske, at konkurrence skaber få vindere og mange tabere. Ingen bryder sig om at være i taberrollen, så det giver endnu flere problemer med læringen,” siger Knud Illeris.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed

Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed, af Knud Illeris (red) med bidrag af Ove Kaj Pedersen, Steen Hildebrandt, Katrin Hjort, Thomas Ziehe, Peter Østergaard Andersen, Etienne Wenger, Søren Langager, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen og Nadja U. Prætorius, forlaget Samfundslitteratur. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater