Rektorer skal fokusere på pædagogisk udvikling

Gymnasiernes drift, økonomi og samarbejde med bestyrelsen har rektorerne godt styr på, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Til gengæld er der behov for, at rektorerne sætter større fokus på gymnasiernes pædagogiske udvikling og det faglige pædagogiske samarbejde mellem lærere og ledere. Rektorerne skal zoome ind på gymnasiernes kerneydelse – undervisning.

EVA’s undersøgelse af ledelse i gymnasiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 122 rektorer på almene gymnasier. Derudover har EVA interviewet bestyrelsesformænd, rektorer og lærere.

Mange projekter
Interviewene med lærerne viser, at nogle lærere savner en mere tydelig retning for skolen og det pædagogiske arbejde. Lærerne fortæller, at der i kraft af det store udviklingspres på gymnasiet sættes rigtig mange projekter i gang på samme tid. Derfor kan det være vanskeligt at se formålet med projekterne, resultaterne af dem og sammenhængen mellem dem.

Spændende arbejde til ingen verdens nytte
Lærerne beskriver hverdagen i gymnasiet, hvor der bliver sat mange både i søen, hvor det ikke er helt tydeligt, i hvilken retning de sejler, om de sejler i samme retning, og hvorfor nogle både pludselig synker. De mange projekter og udviklingspresset gør det endnu mere vigtigt at have en fælles sammenhængende mening med det hele. Som en lærer siger:
”Jeg sidder faktisk med en fornemmelse af, at jeg ikke ved, hvad min skoles strategi er. Jeg er selv på en af bådene, men så er der også alle mulige andre både, og hvad vil vi egentlig? Så bliver det en lidt mærkelig, tom fornemmelse. Går jeg så bare og laver alt det her spændende arbejde til ingen verdens nytte? Det kan godt være frustrerende.”

Større lederfokus på pædagogisk arbejde
Ledelsesvilkårene har ændret sig afgørende i det almene gymnasium som konsekvens af gymnasie- og strukturreformen. Det betyder, at ledelsen har et stort ansvar for at udvikle skolen og dens profil. Undersøgelsen viser, at der er behov for større ledelsesfokus på det pædagogiske arbejde.  

Lærere efterlyser strategi
Nogle lærere efterlyser, at vision og strategi italesættes oftere og ikke kun i forbindelse med den årlige strategiproces.
Der er et behov for, at skolens vision konkretiseres og indgår i det daglige arbejde som et brugbart redskab.

Placering af ansvar
Mellemlederniveauet med de pædagogiske ledere er kommet til at spille en større og tydeligere ledelsesmæssig rolle, fremgår det af EVA’s interview med rektorer, lærere og ledelsesgrupper. En rektor beskriver ansættelsen af pædagogiske ledere frem for inspektorer som en professionalisering af ledelsen i gymnasieskolen.
Efter gymnasiereformen efterspurgte mange lærere, at det blev tydeligt, hvordan ledelsesopgaverne var organiseret, viser undersøgelsen. En pædagogisk leder fortæller:
”En af de ting, vi havde brug for, var, at lærerne mere tydeligt skulle vide, hvem der havde ansvar for hvilket område. Vi havde brug for at optimere det fra elevsynsvinklen også.”

Pædagogiske lederes dobbeltrolle
Interview med lærerne tyder imidlertid på, at der kan være forskel på, i hvilken grad der sker en uddelegering af ledelsesansvar til de pædagogiske ledere, som er tydelig for lærerne. Og at kommunikationen om uddelegering af ledelsen er vigtig.
Lærerne peger på, at uklarheder omkring de pædagogiske lederes rolle kan have betydning for, om de fremstår som legitime ledere i organisationen, og for hvilke opgaver det opfattes som legitimt, at de varetager. De pædagogiske ledere har en vanskelig dobbeltrolle som både ledere og kolleger, der underviser og er med i en faggruppe.
”De kommer fra en særlig faggruppe og underviser også stadig, og det giver bare nogle store udfordringer i forhold til det at være ledelse, som nogle gange skal træffe upopulære beslutninger, der går imod ens faggruppe eller ens kolleger,” forklarer en lærer.

Pædagogiske lederes opgavepres
Undersøgelsen viser, at de pædagogiske ledere oplever et opgavepres.
”Vi har arbejdsområder, som følger kalenderåret. Derfor er det svært lige at rykke noget og sætte tid af til udviklingsprojekter i stedet for. Derudover har vi mange ad hoc-opgaver i hverdagen, det er forventet her. Den måde, vi er indrettet på, gør det svært at lukke døren og bruge tid på udvikling. Hvis vi skal have tid til mere udviklingstænkning, så skal vi tage væk og gerne flere dage,” fortæller en pædagogisk leder til EVA.

Vanskeligt pædagogisk arbejde
Efter gymnasiereformen er studieretningerne blevet et centralt omdrejningspunkt i gymnasiet. Men 75 procent af rektorerne er enige eller overvejende enige i, at det er vanskeligt at skabe sammenhæng og samspil i studieretningerne.
Ifølge undersøgelsen bruger rektorerne i høj grad tid på strategi og pædagogisk udvikling, men vurderer alligevel, at den helt centrale del af skolens strategiske og pædagogiske opgaver er vanskelige.

Lærere savner tydelig kommunikation
En gruppe lærere i undersøgelsen efterlyser tydeligere kommunikation om, hvilke beslutninger der er truffet, og på hvilket beslutningsgrundlag, særligt hvis økonomien er dårlig, og der skal prioriteres, og i forbindelse med udbud af studieretninger og valgfag. En lærer giver et eksempel på, hvordan uklarhed omkring beslutningsgange og grundlaget for vigtige beslutninger skaber mistillid i organisationen:
”Jeg kommer i tanke om et PR-møde, hvor der blev meldt studieretninger ud. Det var meget tydeligt, hvilke kolleger der havde været med til at bestemme de studieretninger. Der var ikke gode argumenter i alle tilfælde, og det føltes som meget dårlig ledelse.”

Fælles udvikling af gymnasiet
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, mener, at det har været en stor mundfuld for rektorerne først at implementere gymnasiereformen, derefter selvejet og senest at overtage bygningerne.
”Nu skal der fokus på pædagogisk ledelse, og vi skal have sat studieretningsgymnasiet på skinner. Det er blandt andet derfor, vi har lavet et samarbejde med Rektorforeningen om at udvikle gymnasieuddannelserne,” siger Gorm Leschly.