Artikel
Lærere kan forhindre stress hos gymnasieelever
Greve Gymnasium 11 undervisning

Lærere kan forhindre stress hos gymnasieelever

Gymnasielærerne har ikke bare et stort ansvar, men også mulighederne for at forhindre, at eleverne får stress. Det siger stressekspert Thomas Pape.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Både kravene fra eleverne selv og det omkringliggende samfund bliver højere og højere. Resultatet er, at flere og flere gymnasieelever får stress. Det kan gymnasielærerne spille en vigtig rolle i at forhindre, lyder det fra stressekspert og forfatter Thomas Pape.

En undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har netop vist, at halvdelen af landets gymnasieelever ofte eller dagligt føler sig stressede.

Lærere spiller vigtig rolle
Selvom det ikke er lærerne, der er drivkraften bag de øgede krav til gymnasieleverne, så har de en unik position i forhold til at hjælpe eleverne til at undgå stress.

”Som lærer er man styrmand eller træner for eleverne. Selvom eleverne fremstår som om, de har styr på det hele og kan virke superarrogante, så er de et sted i deres liv, hvor de er ekstremt søgende og sårbare. Det må man ikke undervurdere. Som lærer er det derfor vigtigt, hvad du siger, hvordan du taler og hvordan du viser, at du engagerer dig i eleverne,” siger Thomas Pape og uddyber:

”Der bliver stillet højere og højere krav til eleverne fra både omgivelserne og dem selv, og samtidig er opgaverne i gymnasiet blevet sværere. Det smitter selvfølgelig af på lærerne. Man risikerer desværre, at eleverne derfor bliver enormt bange for at begå fejl. I denne uge har jeg haft seks gymnasieelever på klinikken, og de var alle sammen bange for at tale foran klassen, fordi de ikke ville sige noget forkert. Det kan lærerne afhjælpe.”

Stress smadrer studielivet
Thomas Pape kan fortælle utallige skrækhistorier om gymnasieelever, der bruger for meget tid på skolearbejdet, fordi de opstiller alt for høje krav til sig selv. I sidste ende kan det betyde, at de lærer mindre, end de ellers ville.

”Den studiekultur, som de unge lever i, handler i høj grad om at lære udenad. De ved, hvad de forskellige lærere har af fokusområder og indretter sig efter det. Det bliver meget papegøjeagtigt. De fokuserer kun på karaktererne, og så bliver læringen sekundær,” siger han.

Thomas Pape peger desuden på, at stress svækker indlæringen.

”Vi ved, at man efter 45-60 minutter ikke kan rumme mere viden og derfor skal holde pause. Det gør de unge bare ikke. Jeg sidder med gymnasieelever, der læser fem timer i streg uden pause og nærmest får dårlig samvittighed, hvis de holder pause. Det er vigtigt, at gymnasielærerne bliver klædt på til at lære eleverne, hvordan de kan læse mest effektivt,” siger han.

Pigerne er hårdest ramt
DGS' undersøgelse viser, at pigerne i gymnasiet er meget hårdere ramt end drengene. Mere end hver femte pige føler sig dagligt presset i deres hverdag på gymnasiet, mens ”kun” hver tiende dreng dagligt er mærket af presset.

De tal bekræftes af Thomas Pape, der fortæller, at cirka 95 procent af klienterne på hans stressklinik i Aarhus er piger.

Han forklarer skævheden sådan her:

”Vi ser også i samfundet som helhed, at kvinder langt oftere rammes af stress og depression. De forsøger både at være en god kæreste, en god veninde, spise det rigtige, have den smarteste telefon, være i de rigtige netværk, se godt ud og dyrke den rigtige sport. Drengene er bedre til at fokusere på én ting og skære resten fra.”

Og at pigerne er mere stressede end drengene, skal gymnasielærerne være mere opmærksomme på, mener han.

”Som lærer ville jeg være meget opmærksom på pigerne, især de kloge, stille piger. Det er i høj grad dem, der får stress. Man skal prøve at forstå, hvad der foregår inde i deres hoveder, nemlig at de konstant forsøger at være perfekte i alt, hvad de gør.”

Ledelsen har et ansvar
Skal man for alvor stressen blandt gymnasieeleverne til livs, så skal skoleledelserne på banen, mener Thomas Pape. Han peger på, at eleverne ikke er beskyttet af arbejdsmiljøloven på samme måde, som lærerne er.

”Jeg kender ingen skoler, der har en nedskreven politik for, hvordan de håndterer stress blandt eleverne, og det er et kæmpe problem. Jeg oplever ofte, at ledelsen og lærerne synes, at eleverne er lidt pylrede, og at ledelserne er trætte af at høre om stress og trivsel. Men de skyder sig selv i foden. Hvis de tog det seriøst, ville færre elever droppe ud, og så ville skolerne få flere taxameterpenge,” siger Thomas Pape.

Studieliv uden stress udkom i fredags på forlaget Turbine og koster 249 kroner.

 

Det kan du gøre som lærer

  • Få eleverne til at tale sammen to og to – og dernæst fire og fire. Derefter er de lettere at få til at tale foran hele klassen.
  • Italesæt hvad du bedømmer eleverne på: Er det ud fra, hvor meget de siger i timerne, deres afleveringer eller eksamen? Det gør det gennemskueligt for eleverne.
  • Fortæl eleverne, at de ikke skal være bange for at være uperfekte, og at der er plads til at begå fejl i dit klasselokale. Vis det gerne med eksempler.
  • Tal med eleverne om, hvordan de skaber balance mellem studie og fritid.
  • Snak med eleverne om, hvordan de forbereder sig på den spidsbelastning, som eksamensperioden er.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater