Universitetsrektor: Del med andre – og du lærer mere

Hanne Leth Andersen kommer til at møde en vis procentdel af fremtidens studenter. Når de stempler ind som universitetsstuderende, forventer hun først og fremmest, at de er studieparate. Det vil ifølge hendes ordbog sige, at de har en høj faglighed, kan bruge fagene som redskaber og er åbne over for nye måder at lære på.

Men først og fremmest vil universitetsrektoren gerne møde gode læsere.  

”Det er alfa og omega for fremtidens studenter, at de er kritiske og analytiske læsere. De skal kunne overskue de forskellige genrer, forstå, hvordan de forskellige typer af tekster er bygget op, og vide, hvornår de skal skimme, scanne og analysere. Og de skal kunne adskille løse påstande fra velbegrundede faglige tekster. Det er en afgørende kompetence i den globale, mediebårne verden, de skal fungere i,” siger Hanne Leth

Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet.

Det er ikke nok at kunne læse på dansk. Fremtidens studenter skal kunne flere fremmedsprog, fastslår hun.

”Det er en kom­petence, de får brug for både som studerende og på arbejdsmarkedet. Jo yngre man er, jo lettere lærer man fremmedsprog, så det er i folkeskolen og gymnasiet, der skal sættes ind.”

Og kan man læse rigtig godt, har man også redskaberne til at blive god til at skrive, tilføjer hun.

Skal kunne se sig selv
For at være studieparat er der også en række mere personlige kompetencer, der skal være på plads. Studiekompetence handler nemlig også om at kende sine egne styrker og svagheder og vurdere egen indsats, mener Hanne Leth Andersen.

”Jeg mener, at gymnasiet – gennem fagene – skal gøre mere for at hjælpe eleverne med at opdage, hvad de er gode til, og blive afklarede på, hvad de interesserer sig for, og i hvilken uddannelsesmæssig retning de skal gå. Nogle unge, der er færdige med gymnasiet, aner ikke, hvad de vil. Gymnasielærerne skal se den enkelte og lære den enkelte at se sig selv,” lyder det fra RUC-rektoren.

Studiekompetencer er imidlertid ikke nok. Hanne Leth Andersen forventer også, at fremtidens studerende har en stor portion almendannelse med i rygsækken. Ifølge hende vil det først og fremmest sige, at man er et selvstændigt menneske, der tager ansvar for sine holdninger, handlinger og medmennesker og har evnen til at samarbejde.

”Samarbejde holder – og det gør det også ude i arbejdsvirkeligheden. Man skal ikke have den illusion, at man taber noget ved at dele med andre. Al erfaring, også indenfor forskning, viser, at ens viden udvikler sig, hvis man deler ud af den. Så del med andre – og du lærer mere. Generøsitet er både godt for samfundet og for en selv.”

Uddannelse er kultur
Faktisk betragter hun ansvarlighed, selvstændighed og samarbejdsevne som helt bærende piller i det danske uddannelsessystem.

”Det er de kompetencer, der gør, at der er så meget initiativ, kreativitet og innovation i vores samfund. Holder vi ikke fast i de værdier, så risikerer vi at tabe det, der netop er vores måde at kunne gøre os på i et globalt samfund og på et globalt marked,” siger Hanne Leth Andersen og understreger, at uddannelse i høj grad handler om kultur.

”Uddannelse er ikke noget uafhængigt. Det hænger sammen med værdierne i samfundet. Man kan ikke uden videre kopiere et andet lands model.”

Og apropos kultur, så skal fremtidens studenter også kunne afkode andre kulturer, hvis de vil kunne kalde sig almendannede, fastslår hun.

”Vi får mere og mere brug for at kunne forstå andres måder at agere og ytre sig på. Vi skal ikke kun have mere kendskab til andre, men også til os selv. Det er den eneste vej, hvis vi vil undgå misforståelser, der udløser konflikter handelsmæssigt eller politisk, som vi for eksempel så det med Muhammed-tegningerne,” siger Hanne Leth A­ndersen.