Artikel
Lærere og ledere om hf-reform: Bedre end vi havde frygtet
biologi_undervisning

Lærere og ledere om hf-reform: Bedre end vi havde frygtet

Hf med nye fagpakker og fortsat adgang til universitetet får ros af lærere og ledere. Adgang til hf efter 9. klasse møder dog stor kritik.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasiereformen ændrer hf på mange måder.

Fra næste år kan elever begynde efter 9. klasse.

Uddannelsen sigter nu direkte mod de mellemlange videregående uddannelser, men det er stadig muligt at komme på universitetet med en toårig hf.

Alle elever skal vælge fagpakker, som peger mod en uddannelsesretning for eksempel sundhed eller teknik, og så bliver uddannelsen endnu mere praksisorienteret med praktikophold og projektforløb.

Lars Krogh, der er formand for GL’s stående udvalg for VUC og underviser på Thy-Mors HF, har læst aftaleteksten igennem.

Læsningen har gjort ham i bedre humør, end da han læste regeringens første udspil. Han sidder dog også tilbage med fornemmelsen af, at tiden og implementeringen af reformen vil vise, i hvor høj grad hf bliver ændret.

Stadig på universitetet
Eleverne skal vælge en udvidet fagpakke med 250 timer ekstra, hvis de vil tage en lang videregående uddannelse. Det er et kompromis i forhold til regeringens udspil, hvor en toårig hf ikke skulle give adgang til universitetet.

“En udvidet fagpakke betyder otte lektioner ekstra om ugen. Det vil presse eleverne voldsomt, og det giver problemer for tilrettelæggelsen på uddannelsesstederne,” siger Lars Krogh.

Han frygter derfor, at få elever vil vælge de udvidede fagpakker, og dermed kan de på sigt forsvinde, og så ender det med, at hf alligevel nærmest kun bliver ungdomsuddannelsen for de mellemlange videregående uddannelser.

Eleverne kan dog supplere med hf-enkeltfag efter en toårig hf og dermed få adgang til en lang videregående uddannelse.

For tidligt efter 9. klasse
Formanden for Lederforeningen for VUC, Verner Rylander-Hansen mener, at reformen rummer mange gode ting. Adgang for elever direkte efter 9. klasse er ikke en af dem.

“Hvorfor skal elever efter 9. klasse begynde på et kompliceret hf-forløb sammen med voksne mennesker. De bør går på en treårig gymnasieuddannelse eller på en erhvervsuddannelse,” siger Verner Rylander-Hansen.

Han mener ikke, der er noget fagligt argument for, at 9. klasses elever skal på hf.

“Det er derimod et spareargument, som handler om at få færre elever til at gå i 10. klasse og at få eleverne hurtigere igennem systemet,” siger Verner Rylander-Hansen.

Fagpakker til alle
Alle elever skal vælge en fagpakke, der peger mod en uddannelsesretning som for eksempel undervisning/pædagogik eller erhvervsøkonomi. Eleverne skal også enten i praktik eller igennem projektperioder på 70 timer, som peger mod studier og jobs.

“Det lyder fornuftigt, og det vil betyde, at eleverne i endnu højere grad kan se formålet med fagene, og at vi kan tone undervisningen, men nu må vi se, hvordan det bliver implementeret,” siger Lars Krogh med henvisning til praktikophold og projektperioder.

Verner Rylander ser frem til, at eleverne på hf fremover skal vælge fagpakker, som retter sig mod bestemte typer uddannelser for eksempel inden for undervisning eller sundhed.

“Især på uddannelsessteder med mange hf-klasser kan man udbyde spændende fagpakker i samarbejde med de videregående uddannelser. Jeg mener, vi kan lave nogle relativt velskårne forløb med erhvervsakademier og professionshøjskoler,” siger Verner Rylander-Hansen.

Ødelægger fagsamarbejdet
Dele af gymnasieforliget ligner dog en forringelse, mener Lars Krogh.

I de to faggrupper – kultur- og samfundsfagsgruppen og den naturvidenskabelige faggruppe – bliver der fremover kun trukket et fag ud, som eleverne skal til eksamen i.

“Dermed er formålet med tværfagligt samarbejde i grupperne ikke til stede længere, man ødelægger fagsamarbejdet med denne ændring,” siger Lars Krogh.

Han undrer sig over beslutningen, men tænker, at det kan være for at spare på den vejledningstid, eleverne skal have op til eksamen i faggruppen.

“Det kan vi dog løse ved at lave en 24-timers eksamen,” siger Lars Krogh.

Bedre evaluering
Lars Krogh roser også, at aftalen beskriver, at eleverne skal have mere formativ evaluering.

“Vi kan se, at når vi giver eleverne tæt og individuel feedback, så klarer de sig bedre. Det er især godt for de unge på hf,” siger Lars Krogh.

Gymnasiereformen betyder også 20 ekstra dansktimer og 10 ekstra matematiktimer.

“Det virker lidt som en traditionel måde at tænke på, at flere timer giver dygtigere elever. Alt i alt ser det ud, som om at uddannelsen er blevet lidt mere fagfaglig,” siger Lars Krogh. 

Hf - de væsentligste forandringer

  • Adgang fra 9. klasse   
  • Adgang til universitetet fra toårig hf kræver udvidet fagpakke med ekstra 250 timer.
  • Eleverne skal vælge en fagpakke, som er målrettet et uddannelsesområde for eksempel sundhed eller teknik.
  • Eleverne skal fremover vælge mellem idræt eller praktisk/musisk fag.
  • Danskfaget bringes timemæssigt op på niveau med danskfaget på stx, hhx og htx. (260 timer)
  • Matematik C tilføres 10 timer (135 timer)
  • Prøveformen i kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe og i naturvidenskabelig faggruppe ændres, så ét fag udtrækkes til prøve.
Læs mere om hf efter reformen på GL's hjemmeside
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater