Artikel
“Hallo, jeg er ramt af stress. Jeg har brug for hjælp”
Taler i telefon

“Hallo, jeg er ramt af stress. Jeg har brug for hjælp”

Stressramte lærere går ofte længe med deres problemer, før de opsøger hjælp. Arbejdsmiljøkonsulenter fra DUS og GL fortæller om stress blandt lærere.

Følelsen af kontroltab. Den følelse er meget almindelig hos en del af de gymnasielærere, som arbejdsmiljøkonsulent Lars Lidsmoes taler med.

“En alvorlig stresstilstand kan ramme dine kognitive evner. Du kan miste overblikket, du har svært ved planlægge, du glemmer navne, og du glemmer en del af din egen faglighed. Du bliver dermed ramt på nogle af dine vigtigste arbejdsredskaber og din arbejdsevne. Og det er jo katastrofalt som gymnasielærer,” han.

Lars Lidsmoes arbejder for Danske Underviserorganisationers Sammenslutning (DUS), som tilbyder Rådgivning om psykisk arbejdsmiljø for undervisere herunder medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening.

Lars Lidsmoes og hans kolleger taler med cirka 250 gymnasielærere og lærere på VUC om året. Næsten alle har været i belastende arbejdssituationer i en længere periode, og de fleste har alvorlige stresssymptomer, vurderer Lars Lidsmoes. 

“De fleste er på vej til at blive sygemeldt eller er blevet det. Andre føler, de burde blive sygemeldt, men vil undgå det af frygt for, at det kan påvirke deres ansættelse negativt,” siger Lars Lidsmoes.

DUS oplevede en nedgang i henvendelserne i perioden med nedlukninger under corona, men alvorligt arbejdsrelateret stress har i mange år været et problem og er det fortsat, fortæller han.

“Igennem de seneste mange år har samtalerne med lærerne handlet meget om arbejdspres. Lærere har for meget at lave, og de kan ikke nå at forberede sig ordentligt og rette deres opgaver. Flere føler, at de ikke kan levere et ordentligt stykke arbejde,og at det går ud over eleverne. De er ramt på deres professionelle integritet. Nogle knokler så ekstra på om aftenen, i weekender og ferier for ikke at komme bagud,” fortæller Lars Lidsmoes om flere af de lærere, han taler med.

Skæv arbejdsbelastning 
Han nævner også, at arbejdet på gymnasier kan være organiseret, så der opstår skæve belastninger i perioder. Nogle gymnasielærere har et meget travlt efterår eller forår, og ifølge Lars Lidsmoes er det ikke ualmindeligt, at lærere først henvender sig til rådgivningen i DUS efter en spidsbelastning.

“Vi er som mennesker i stand til at mobilisere ekstra kræfter til at præstere i spidsbelastninger. Der er nogle, som opdager, at de ikke kan nå at restituere i de mindre travle perioder, og dér mærker de for alvor stresssymptomerne,” siger Lars Lidsmoes, som selv er uddannet psykolog.

Mange er forskrækkede og chokerede over, at de har fået stresssymptomer.

Lars Lidsmoes, arbejdsmiljøkonsulent
DUS

Han og arbejdsmiljøkonsulenterne i DUS yder dog ikke psykologhjælp. Derimod kan de henvise til psykologer tilknyttet ordningen, og medlemmer kan få et tilbud om fem gratis psykologtimer.

DUS afholder dog også samtaler med lærerne. Arbejdsmiljøkonsulenterne snakker med lærere og forsøger at afdække årsagerne til deres problemer og give dem et overblik over, hvad de kan gøre her og nu – for eksempel tale med deres tillidsrepræsentant eller nærmeste leder eller blive sygemeldt.

“Mange er forskrækkede og chokerede over, at de har fået stresssymptomer. Jeg fortæller dem, at når man er udsat for en belastning over længere tid, så sker der en reaktion i kroppen. Stress er ikke en sygdom, men vi kan blive meget belastede af stress,” siger Lars Lidsmoes.

Han fortæller også, at nogle lærere har glæde af at snakke om, hvad der især stresser ved arbejdet, og hvad der derimod gør dem glade og giver energi. 

“Nogle nøjes med en samtale med os. Og andre sender vi videre til psykologordningen,” siger Lars Lidsmoes.  

Han peger på, at mange lærere har gået alt for længe i en belastet situation, før de opsøger hjælp.

“Desværre rækker de fleste først ud efter hjælp, når de ikke længere kan klare det selv. Det betyder til gengæld også, at flere har alvorlige stresssymptomer,” siger han. 

GL: Lærere er gået under radaren
Ditte Rask er arbejdsmiljøkonsulent i GL, og hun taler jævnligt med medlemmer, som i højere eller mindre grad er ramt af stress.

“Når medlemmerne ringer, har de ofte gået under radaren i et stykke tid. De har prøvet at løse deres problemer selv. De arbejder i pauserne, de tager arbejde med hjem og tager tid fra deres privatliv. For nogle er det skamfuldt at have følelsen af, at de ikke slår til, og mange taler ikke med deres kolleger eller deres leder om det,” siger Ditte Rask.

Lærere kan desværre have gået lang tid med deres problemer, når de ringer til os.

Ditte Rask, arbejdsmiljøkonsulent
GL

Hun nævner, at stressramte lærere ofte fortæller, at de ikke føler, de kan klare opgaverne inden for tidsrammen. 

“Når du arbejder med mennesker, vil du nødigt gå på kompromis med kvaliteten. Lærere er motiveret af det relationelle og at kunne flytte eleverne. Derfor kan opgaverne være svære at begrænse. Der er en iboende grænseløshed i arbejdet,” siger Ditte Rask.

Undersøgelser har vist, at flere unge oplever mistrivsel, og på nogle gymnasier er diversiteten blandt eleverne også blevet større.

“Det er også med til at øge de følelsesmæssige krav, og nogle lærere kan føle, at de ikke er klædt på til opgaven,” siger hun.

Når en lærer ringer til GL, har en eller flere alarmklokker ofte ringet i et stykke tid. Nogle kan pludselig ikke huske, hvorfor de står i en butik, og mange mister overblikket.

“Nogle siger, at de er begyndt at lave flere fejl, de glemmer mere, opgaver de tidligere nemt løste, kan de ikke finde ud af. De sover dårligt om natten og så videre. Det er stresssymptomer, som kan ramme alle typer mennesker,” fortæller Ditte Rask.

Hvad er problemet?
Det er ikke altid, at stressramte lærere selv er klar over, hvad de har brug for, når de ringer til GL for at få hjælp.

“Når man er stressramt, vælter det nogle gange ud af en. Vi prøver at lytte og sortere i de tematikker, som læreren fortæller os, for at kunne danne et overblik. Handler det om høje følelsesmæssige krav, elever, som ikke trives, kollegiale problemer, problemer relateret til ledelsen,” siger Ditte Rask.

For nogle kan det at tale om det og sætte ord på det for første gang i sig selv hjælpe. GL kan dog også videresende medlemmet til DUS Rådgivning om psykisk arbejdsmiljø

Andre kan også have brug for at tale med GL’s socialrådgiver, fordi de overvejer at gå på deltid og vil høre om, hvilken indflydelse de kan have på økonomi og pension. Andre lærere tager en snak med GL’s karriererådgiver om deres overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal være gymnasielærere eller har brug for at gå andre veje i livet.

“Lærere kan desværre have gået lang tid med deres problemer, når de ringer til os. Der er mange steder, hvor man ikke har en kollektiv arbejdspladskultur til at håndtere stress, og hvor den enkelte går alene med sine problemer alt for længe,” siger Ditte Rask. 

Læs tema om stress i det kommende nummer af Gymnasieskolen, som udkommer efter påske.

Her kan du få hjælp

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater