Artikel
Gymnasier belønnes for at sende elever til erhvervsuddannelser
Greve Gymnasium 25 lærer elev undervisning

Gymnasier belønnes for at sende elever til erhvervsuddannelser

Ny politisk aftale betyder, at der indføres et såkaldt henvisningstaxameter for gymnasier, der sender elever til erhvervsuddannelser. Der afsættes også penge til erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, at gymnasier skal have penge, hvis de henviser elever til at vælge en erhvervsuddannelse.

De gymnasiale uddannelser vil modtage et sted mellem 15.000 og 20.000 kroner, hvis en elev i løbet af efteråret i 1. g tager et omvalg og seks måneder senere går på en erhvervsuddannelse.

Henvisningstaxameteret bliver dermed en ny betegnelse i taxametersystemet. Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF.

”Jeg er særligt glad for, at vi nu indfører en økonomisk gulerod til de gymnasier, der hjælper de unge videre til et bedre studievalg. Det er nemlig meget vigtigt, at unge, der føler, at gymnasiet alligevel ikke var noget for dem, får hjælp til at skifte til en erhvervsuddannelse, hvis det passer bedre til dem,” siger Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen om aftalen i en pressemeddelelse.

Vi skal vel sætte eleven i centrum og vejlede dem hen til den uddannelse, som matcher dem bedst.

Tomas Kepler, formand
GL

Formand for GL Tomas Kepler undrer sig over, at politikerne vil belønne gymnasier for at lede elever hen til en bestemt type uddannelse.

“Vi skal vel sætte eleven i centrum og vejlede dem hen til den uddannelse, som matcher dem bedst, og ikke vejlede dem efter økonomiske incitamenter,” siger Tomas Kepler.

Han påpeger, at skolerne altid har det udgangspunkt, at eleverne på en ungdomsuddannelse skal vejledes og støttes til at gennemføre den.

“Hvis en ung er havnet på den forkerte uddannelse, så må målet være at hjælpe den unge til at finde den rette hylde. Henvisningstaxameteret virker mere som systemtænkning frem for at tænke på den enkelte elev,” siger Tomas Kepler.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø mener ikke, henvisnignstaxameteret vil gøre den store forskel.

“Det er forkert at tro, at vi holder på elever, som ville have mere glæde af at gå på en erhvervsuddannelse. Vi vil altid vejlede elever til erhvervsuddannelser, hvis det passer bedre til dem,” siger hun.

Det må ikke være afstanden, der afholder unge fra at vælge en erhvervsuddannelse.

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister 

Erhvervsuddannelse på gymnasiet
Det er ingen hemmelighed, at politikerne på Christiansborg mener, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse.

I den politiske aftale, som er første delaftale af det ungeudspil, som regeringen lancerede i december, bliver der også afsat 25 millioner kroner over tre år til at etablere nye udbud af erhvervsuddannelser i områder af landet, hvor der ikke er noget tilbud i forvejen.

Pengene kan for eksempel bruges til, at erhvervsskoler, almene gymnasier og VUC’er kan oprette såkaldte uddannelsessatelitter med erhvervsrettede uddannelser, hvor der ikke findes tilbud i forvejen.

I aftalen nævnes muligheden for, at et alment gymnasium eller VUC kan få dispensation til at udbyde grundforløbet af erhvervsuddannelser.

En anden mulighed er, at en erhvervsskole lejer overskydende lokaler på et gymnasium og udbyder grundforløb af erhvervsuddannelsen.

“Det må ikke være afstanden, der afholder unge fra at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor glæder jeg mig over, at et flertal så tæt på et valg er lykkedes med at blive enige om en aftale til gavn for de unge. Aftalen øger muligheden for at sikre et endnu bedre udbud af erhvervsuddannelser i hele Danmark,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en pressemeddelelse.

Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier er glad for, at almene gymnasier med aftalen får muligheden for at udbyde grundforløb af erhvervsuddannelserne.

“Det er godt, at der dermed kan komme flere uddannelsestilbud til de unge. Det hjælper vi meget gerne med,” siger Birgitte Vedersø.

Problemet er nedskæringer
Formanden for GL siger om denne del af aftalen:

“Der er ingen tvivl om, at der er en reel udkantsproblematik, som bliver forstærket i de kommende år, når der bliver færre elever. Nogle steder kan det derfor sikkert være fornuftigt, at institutioner indgår samarbejde,” siger Tomas Kepler.

Han understreger dog også, at 25 millioner kroner over tre år ikke er mange penge i den sammenhæng.

“En del af udfordringerne for uddannelsesinstitutionerne skyldes de massive nedskæringer, der har været på uddannelse i flere år. Set i det lys er 25 millioner kroner ikke mange penge, og vil nok ikke flytte meget,” siger han.

 

Delaftale om ungeudspil

Henvisningstaxameter:
Gymnasiale uddannelser modtager 25 procent af det samlede tilskud til en elev på et år, hvis eleven i efteråret af 1. g eller 1. hf skifter til en erhvervsuddannelse. Eleven skal gå på erhvervsuddannelsen seks måneder senere.

De nye regler gælder for elever, som begynder i gymnasiet til sommer.

Erhvervsuddannelser i nye egne af landet:
Erhvervsskoler, almene gymnasier og VUC kan oprette såkaldte uddannelsessatelitter med udbud af erhvervsuddannelser, hvor der ikke er tilbud i forvejen.

Der kan blandt andet oprettes udbud af erhvervsuddannelser på almene gymnasier.

Der afsættes 25 millioner kroner til den del af aftalen.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater