Artikel
OK 18-processen skudt i gang
skolemoede_marselisborgok18

OK 18-processen skudt i gang

Det første af en lang række skolemøder om kravene til de kommende overenskomstforhandlinger viste blandt andet, at GL’s medlemmer føler sig dårligt behandlet af modparten.

Tekst_ Morten Jest
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Umiddelbart kan det virke tidligt. Der er jo nærmest et helt år til, at forhandlingerne om den kommende overenskomst, OK 18, for alvor går i gang.

Sådan vil mange sikkert tænke. Situationen er imidlertid den, at det faktisk er nu, der skal smedes som faglig organisation. Det er nemlig de kommende måneder, at kravene til den kommende overenskomst skal diskuteres blandt GL’s medlemmer på skolerne, så det er krav, medlemmerne kan identificere sig med, der vedtages på repræsentantskabsmødet i slutningen af april i år.

Derfor har GL iværksat møder på en række skoler i hele landet. Dels for at lytte til medlemmernes ønsker og overvejelser, dels for at skabe grundlag for lokale diskussioner på lærerværelserne.

”Vi vil gerne opnå med den her proces, at medlemmerne føler sig inddraget samt får indsigt fra centralt hold. Det skylder vi dem,” siger hovedbestyrelsesmedlem og formand for GL’s overenskomstudvalg Tomas Kepler med henvisning til de senere års overenskomstforhandlinger, hvor GL af medlemmer er blevet beskyldt for ikke at have lyttet eller kommunikeret godt nok.

Tomas Kepler påpeger, at det er hovedbestyrelsens håb, at medlemsmøderne vil fremme, at der vil finde gode diskussioner sted lokalt, for eksempel gennem en ordentlig organisering af GL-klubben, så TR kan sendes afsted til repræsentantskabsmøderne op til OK 18 med et klart mandat.

”Det handler også om medlemsdemokrati. Beslutningerne skal også træffes nedefra. Vi må alle have en interesse i, at det her ikke opleves som en lukket top-down proces eller noget lignende. Medlemmerne skal opleve, at fagforeningen lytter og italesætter den virkelighed, de oplever – også i en OK-proces,” siger han.

Den danske model under pres
Første møde løb af stabelen mandag på Marselisborg Gymnasium i kulturhovedstaden Aarhus, hvor Tomas Kepler ridsede nogle udfordringer op og gennemgik nogle hovedområder, foreningen kunne tænkes at stille krav indenfor. Disse hovedområder er blevet til gennem medlemsundersøgelse, TR-undersøgelse, repræsentantskabsmøder, projektet professionel kapital og skolemøder i løbet af 2016, men et af formålene med denne række af skolemøder er også at lytte til kommentarer til GL’s OK 18-udspil og give rum til eventuelle andre ønsker og krav.

”Helt grundlæggende er overenskomstforhandlingerne et forum, hvor vi kan kræve, at modparten skal lytte til vores medlemmers virkelighed. GL kan jo ikke forhandle en finanslov, men vi kan stå vagt om den danske model. Den har modparten ikke taget alvorligt ved de seneste forhandlinger – måske er klokken således to minutter i tolv for den danske model, men det skal ikke være GL, der trækker tæppet væk under den. Det er arbejdsgiver, som er til eksamen. Hvad vil de med OK-systemet og den danske model? Modellen er baseret på ligeværd i aftalesystemet, på dialog og fælles aftaler om, hvad der er mest hensigtsmæssigt,” siger Tomas Kepler, som på Marselisborg-mødet også lagde vægt på, at OK 18 ikke kan fjerne de igangværende nedskæringer – det er en anden kamp. Problemet er dog, at Moderniseringsstyrelsen ser en tæt sammenhæng mellem udgiftspolitikken og overenskomstforhandlingerne. Og dermed reelt underminerer den danske model.

Det var da heller ikke til at tage fejl af, at mange af de fremmødte medlemmer ikke er tilfredse med situationen og den måde, hvorpå mange ledelser og – især – Moderniseringsstyrelsen og de ansvarlige politikere på Christiansborg agerer. Der er næsten et element af opgivelse i følelsen af at være blevet kørt over gentagne gange. Det må snart stoppe, for systemet kan ikke klare mere, lød beskeden.

”Vi må finde en ordning, så vi kan sanktionere, hvis ledelsen ikke overholder, hvad der er aftalt,” sagde et medlem.

En anden pegede på vigtigheden af, at tidsregistreringen og principperne omkring den fungerer.

”De uger, man arbejder for meget, skal give noget ekstra, for man ’effektiviserer’ så at sige ved at arbejde hurtigere – men ikke så grundigt – og den tid kommer man så til at mangle i de tynde perioder.”

Frustration
Der blev også talt om at lægge et større synligt pres på ledelserne ved at udstille de dårlige eksempler, så de får sværere ved at få ansøgere.

”Ledelsen har større behov for at vise, hvem der bestemmer, end for at række en hånd ud,” sagde en af de fremmødte.

Midt i resignationen og frustrationerne er der dog også en lyst til at kæmpe, så det ikke – i en meget snarlig fremtid, hvis udviklingen fortsætter uændret som nu – bliver nødvendigt at skulle sige til de danske forældre, at man som faggruppe ikke længere er i stand til at levere den fornødne kvalitet, der skal skaffe den kommende generation adgang til gode uddannelser og jobs, for eksempel i udlandet.

”Det kunne være fedt, hvis GL ved de kommende forhandlinger kom og sparkede døren ind med nogle offensive krav, som kunne ryste arbejdsgiver bare en smule. Jeg føler, at gymnasieskolen stille og roligt bliver kørt i sænk. Jeg savner, at GL er mere offensiv og krævende. Men jeg ved ikke, om det nytter,” lød det også.

Listen over alle medlemsmøder kan ses i den trykte januarudgave af Gymnasieskolen eller på GL’ hjemmeside gl.org.

GL’s krav til OK 18 skal vedtages på repræsentantskabsmødet den 26. april. Selve forhandlingerne begynder først næste vinter, når kravene formelt er blevet udvekslet.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater