I undersøgelsen af professionel kapital i de gymnasiale uddannelser har vi set på psykisk velbefindende og trivsel på en lang række forskellige måder. Det noget diffuse begreb ”trivsel” har vi belyst på tre forskellige måder, idet vi har målt jobtilfredshed, engagement og loyalitet. Psykisk velbefindende er også undersøgt på tre måder, nemlig ved at se på stress, søvnbesvær og udbrændthed. I denne artikel fokuserer vi på lærernes psykiske velbefindende.
Et af undersøgelsens mest markante – og negative – resultater er den høje forekomst af søvnbesvær. Dette ses tydeligt i figur 1, idet figuren viser, at alle de skoler, der blev kortlagt i 2015, har en højere forekomst af søvnbesvær end landsgennemsnittet for danske lønmodtagere. Scoren for søvnbesvær går lige fra 22 til 37 point, mens landsgennemsnittet er under 20! Der er altså rigtig mange lærere, der sover dårligt, hvilket er et ret alvorligt symptom.
Scoren for søvnbesvær er baseret på to spørgsmål, hvor det ene går på, hvor let man har ved at falde i søvn, mens det andet handler om at vågne for tidligt om morgenen – altså før man er udsovet. Omkring 10 procent angiver, at de ofte har problemer med at falde i søvn (mod 6 procent i normalbefolkningen), mens 17 procent vågner for tidligt (mod 7 procent). Det er altså især det sidste af de to symptomer, der plager mange gymnasielærere.
Dårlige tanker går i ring
De senere års forskning om søvn har dokumenteret to vigtige ting. For det første sover vi for lidt og for dårligt. Det gælder alle aldersgrupper, men det er mest alvorligt for børn og unge, som i særlig grad har behov for tilstrækkelig søvn. Og for det andet er dårlig søvnkvalitet ikke noget luksusproblem. Dårlig søvn øger risikoen for mange forskellige ting, herunder hjertesygdom, medicinbrug, ulykker, dårlig livskvalitet og almindelig træthed og stress.
Det er derfor vigtigt at få dokumenteret, hvorfor så mange gymnasielærere sover dårligt. Det er ikke nogen let opgave, idet der kan være mange forskellige årsager til dårlig søvn, både private og arbejdsmæssige.
En af de ting, man kunne se nærmere på, er begrebet ruminering, som handler om, at tankerne går i ring, og at man ikke rigtig er herre over de ting, man spekulerer på. Mange vågner for eksempel for tidligt og tænker straks på en dårlig episode på arbejdspladsen eller en konflikt med ægtefællen. Der er især to ting, der kan give ruminering, nemlig uløste konflikter og uafsluttede opgaver.
Hermed er vi fremme ved to af de ting, der kan ligge bag lærernes søvnbesvær – nemlig enten konflikter med ledere, kolleger eller elever eller også en følelse af altid at have noget hængende over hovedet. Men der kan selvfølgelig også være mange andre årsager, som falder uden for rammerne for denne kortlægning.
Lad os vende tilbage til figur 1. Figuren viser nemlig også, hvordan skolerne ligger med hensyn til stress. Også her er gennemsnittet højt, men der er dog seks-syv skoler, der ligger lavere end landsgennemsnittet (den stiplede linje). Som det fremgår, er der meget stor spredning mellem skolerne på begge dimensioner. Igen er vi således fremme ved en af undersøgelsens vigtigste pointer, nemlig at det ikke handler så meget om at være gymnasielærer, men mere om hvor man er det. Skolen betyder mere end jobbet – også for stress og søvn.
En lidt grov tommelfingerregel for hele arbejdsmarkedet er, at cirka en tredjedel af lønmodtagernes stress skyldes arbejdet, mens en tredjedel skyldes private forhold, og en tredjedel har årsager i personligheden. På de enkelte skoler ser regnestykket imidlertid noget anderledes ud. På skoler med et lavt stressniveau er der kun mulighed for at reducere forekomsten med 15-20 procent, mens skoler med et meget højt stressniveau i princippet kan fjerne over halvdelen af de ansattes stress. Men som bekendt er teori én ting, mens praksis er noget helt andet. Måske er det netop skolerne med det høje stressniveau, der er dårligst i stand til at gøre noget ved problemet! I ramme 1 fortæller tre af svarpersonerne om deres stress og manglende trivsel på skolen, og disse udførlige beskrivelser illustrerer på fremragende måde, hvor svært det åbenbart er at få gjort noget ved disse udbredte problemer.
Fremherskende arbejde-privatlivs-konflikt
Som nævnt i indledningen har vi også kortlagt svarpersonernes udbrændthed, men af pladshensyn går vi ikke i detaljer med dette symptom. Analyserne viser, at mønsteret med hensyn til udbrændthed er stort set det samme som med hensyn til stress. Også her er der seks-syv skoler med et lavt niveau, mens resten af skolerne ligger lidt eller meget højere end landsgennemsnittet.
Da undersøgelsen primært handler om professionel kapital, kan det være nærliggende at se på, hvordan sammenhængen er mellem professionel kapital og søvnbesvær. Det belyses i figur 2. Som det fremgår, er der overordnet set en sammenhæng, men der er unægtelig stor spredning omkring den indlagte regressionslinje. Dette er ikke så mærkeligt set i lyset af de mange årsager – både private og arbejdsmæssige – der kan være til søvnbesvær. Man kan også vende argumentationen om og konstatere, at uanset de mange årsager er det stadigvæk skolen med den højeste professionelle kapital, der har det laveste søvnbesvær.
En af de årsager, der ofte nævnes, når det handler om stress og søvnbesvær, er arbejde-privatlivs-konflikt. Til trods for intentionerne i OK 13 ligger gymnasielærerne højt hvad angår arbejde-privatlivs-konflikt. Denne konflikt handler primært om to ting, nemlig tid og energi. Mange føler, at arbejdet tapper dem for begge dele, således at de ikke kan fungere tilfredsstillende i familien og i fritiden i øvrigt. Figur 3 illustrerer denne problemstilling, idet vi her fokuserer på stress.
Som det fremgår, ligger alle de undersøgte skoler højere end landsgennemsnittet hvad arbejde-privatlivs-konflikt angår. Hvis det var meningen med OK 13 at ”normalisere” gymnasierne på dette felt, er det således ikke lykkedes. Figuren viser også den forventede sammenhæng mellem de to dimensioner, idet de skoler, der ligger højt på den ene dimension, også ligger højt på den anden. Når dette er sagt, bør det imidlertid også nævnes, at nogle skoler øjensynligt er bedre til at undgå arbejde-privatlivs-konflikt end andre. Skolernes score går lige fra 43 til 64 point – en forskel på knap 20 point på en skala, hvor en forskel på 5 er mærkbart for de ansatte!
Hurtig indsats påkrævet nogle steder
Når vi ser på det psykiske velbefindende, har undersøgelsen således to hovedresultater. Det ene er, at gymnasielærerne samlet set har betydelige problemer med stress, udbrændthed og søvnbesvær. Især det sidste symptom er alt for udbredt, hvilket er til skade for lærerne, deres undervisning og deres omgivelser. Det andet hovedresultat er, at der – også på dette felt – er meget stor forskel på skolerne. På nogle skoler ligger man i nærheden af landsgennemsnittet, mens andre skoler har så store problemer med lærernes psykiske velbefindende, at en hurtig indsats er påkrævet.
Undersøgelsen har også vist, hvad ”medicinen” består i. Skoler, hvor lærerne trives godt, har to kendetegn: For det første er der god ledelse og godt samarbejde. Med andre ord gode relationer. Og for det andet er man i fællesskab fokuseret på kerneopgaven, hvilket giver mening og engagement hos lærerne. På denne måde vender vi atter tilbage til undersøgelsens centrale begreb, nemlig det professionelle læringsfællesskab.
Jeg er træt og stresset
”Jeg elsker kerneydelsen i jobbet: at undervise, men jeg føler mig generelt stresset. Der er mange undervisningsmoduler, mange skriftlige opgaver, som skal rettes, mange møder og mange udenomsadministrative opgaver (planlægge studieture, kopiere, scanne, skrive ind i Lectio, udfylde undervisningsbeskrivelser, planlægge møder, AT-forløb). Jeg føler kun lige, at jeg får nået det, som er til i morgen – og allerede står der 100 andre deadlines på lur, som skal eksekveres nu. Jeg har aldrig fri om aftenen og arbejder altid en dag i weekenden – oven i en arbejdsuge fra 8- 16. Jeg er træt, mangler overblik og kan ikke se, hvornår der kommer luft i skemaet”.
Ledelsen er ikke anerkendende
”Selv om jeg overordnet er glad for mit arbejde, er jeg ked af, at det tager alt for meget af min vågne tid, og jeg oplever et meget stort og konstant pres i det daglige. Samtidig oplever jeg ikke, at ledelsen anerkender den store indsats og meget tidskrævende manøvre, det er at have så uendelig mange bolde i luften samtidig. Snarere forholder de sig kritisk i forhold til tidsforbruget uden at spørge ind. Dette element stresser mig meget i det daglige”.
Vågner hver morgen med hjertebanken
”Har været ansat i 20 år og har tidligere været tilfreds med mit arbejde. Føler mig for tiden magtesløs over for, hvad fremtiden vil bringe. Vi knokler hos os, og mertid/plustid for alt vores ekstra arbejde er en by i Rusland, vi får at vide, at der ingen penge er. Hvordan kan man bede folk om at arbejde uden at honorere dem?! Vågner hver morgen med hjertebanken over, om jeg kan holde til presset, er 51 år, hvad hulen skal jeg ellers lave?! Kvalitet er næsten et fyord hos min nærmeste leder, bare man kan arbejde hurtigt og bruge mindst mulig tid på forberedelse, så er alt godt. Vi skal være til rådighed 8.00-17.00 på vores skole, og jeg har derfor besluttet ikke at arbejde i weekenden, så nu skal jeg øve mig på ikke at tænke på job, men ellers kan jeg ikke holde til det. Føler, med alle de stramninger, vores ledelse hele tiden kommer med, at jeg konstant er mistænkeliggjort i forhold til mit arbejde, og har på intet tidspunkt fået det, der ligner påskønnelse. Håber, at oplysningerne bruges til noget relevant, for hos os kæmper vi fra dag til dag helt på egen hånd”.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode