Artikel
Gymnasieelever deltog i søvneksperiment
søvn

Gymnasieelever deltog i søvneksperiment

Sofie Houman og flere af hendes kammerater oplevede fordele ved at få en forbedret nattesøvn. Det skete i forbindelse med et søvneksperiment, som Ordrup Gymnasium deltog i. Eksperimentet er et samarbejde mellem søvnvejlederen Mikael Rasmussen og Gentofte Kommune, der nu planlægger at rulle eksperimentet ud i større skala.

Tekst_ Thomas Davidsen

Da gymnasieeleven Sofie Houman deltog i skolens søvneksperiment, var det ikke helt nyt for hende, at der både findes gode og dårlige søvnvaner.
For hendes forældre har vedholdende forsøgt at indføre nogle af de gode vaner – især omkring mobilen.

“Der har været lidt forskellige regler derhjemme. Den mest effektive er jo, at mobilen ligger ude i køkkenet natten over. Den holder bare ikke i længden, for fristelsen til lige at tjekke en besked er alt for stor. Men jeg ved også, hvordan det tit går. Jeg bliver fanget i et loop af gode Tiktoks. Og da jeg har lidt en del af ikke at kunne falde til ro før sengetid, så var jeg faktisk meget lydhør, da vi skulle arbejde med vores nattesøvn i en uge på skolen,” siger Sofie Houman, som går i 2.g på Ordrup Gymnasium,.

10 klasser har deltaget i et søvneksperiment, som er blevet til i et samarbejde mellem Gentofte Kommune og søvnvejlederen Mikael Rasmussen.
Først har eleverne modtaget undervisning om søvnens betydning. Dernæst har de hver aften prøvet nogle nye vaner af op til sengetid.

De har fået en del søvnhygiejniske tips, men der har kun været to faste regler, som de har skullet forholde sig til. Begge regler har til gengæld været udfordrende:

  • Lig mindst otte timer i sengen.
  • Sluk for alle medier en time før, du går i seng.

Det kræver viljestyrke
Sofie Houman var klar over, at hvis hun skulle i mål med at overholde reglerne, så var den største udfordring mobilen.

“Jeg begyndte at lægge den over i den anden side af værelset, når jeg havde sat alarmen til. Bare det, at jeg ikke kan række ud efter den, betyder noget. Når jeg så skulle op af sengen og hen over gulvet, når alarmen ringede om morgenen, var det også slut med Snooze-funktionen, som vi lærte, heller ikke er god for den naturlige døgnrytme.”

Det kræver noget viljestyrke, men Sofie Houman tror på, det ret hurtigt kunne blive en ny rytme at lade mobilen være de fleste aftener.

”Det kan jo skubbe til én, at man kender lidt til forskningen. Og i det hele taget ved noget om, hvor meget søvnen betyder for ens trivsel og evne til at koncentrere sig,” siger hun.

Sofie Houman, der har lidt af uro før sengetid, oplevede en forbedret nattesøvn under søvneksperimentet.

Forskerne råber vagt i gevær, når det gælder de unges søvn. Og det gør de unge på en måde også selv – for der bliver talt ret meget, og næsten kun dårligt, om søvn på gymnasiet, fortæller Sofie Houman.

“Det er måske ikke ligefrem sejt at sige, at man kun har sovet et par timer i nat, men man hører det hele tiden. Enten fordi nogle har hængt ud til sent, eller fordi en har ligget vågen og været nervøs over et eller andet, hvilket de fleste ikke har noget imod at tale om. Til gengæld er det meget sjældent, at nogle kommer og siger, de har sovet skønt i nat. Vi har bare generelt en forstyrret døgnrytme. Vi kommer for sent hjem fra skole, fordi vi lige skal nogle ting. Vi laver lektier for sent, og vi står tidligt op,” siger Sofie Houman.

Når hverdagen melder sig
Sofie Houman lykkedes faktisk i den uge, som eksperimentet varede, at ligge nogenlunde 8 timer i sengen hver nat og erstatte medier med at læse eller meditere i timen før sengetid.

“Jeg fik også lavet mine lektier tidligere, jeg gik som regel en tur om aftenen, jeg sprang middagslure over og gik i seng næsten regelmæssigt. Efter nogle dage kunne jeg virkelig mærke positive resultater. Jeg faldt hurtigere i søvn og sov faktisk også bedre. Efter en uge følte jeg mig generelt bedre udhvilet,” fortæller hun.

Hvis Sofie Houman ikke allerede før søvneksperimentet vidste, hvordan det perfekte søvnskema ser ud, så ved hun det nu.
Og efter hverdagen har meldt sig igen, er hun også klar over, at hun ikke kommer til at leve efter et skema.

“Én ting er, at det er sjovt at deltage i et eksperiment en uge. Men på længere sigt tror jeg, det bliver svært at opretholde den ro og regelmæssighed omkring søvnen hver nat, som det anbefales. Man skal jo også være social om aftenen. Men bare det, at jeg har fået plantet et frø, tror jeg faktisk, kan gøre en forskel på længere sigt,” siger Sofie Houman.

Mindre kan gøre det
Eleverne på Ordrup Gymnasium i Gentofte har modtaget søvneksperimentet blandet, men overvejende positivt, fortæller uddannelsesleder og lærer på skolen Simon Westh.

”I nogle klasser har det fungeret rigtig godt, i andre klasser har eleverne været mere skeptiske – og sådan er det med ’klasser’. De søvnhygiejniske råd kan jo til forveksling ligne noget, som far og mor har sagt til dem i lang tid. Og så kommer vi som skole og siger de samme ting. Det er meget irriterende, når man er ung. De fleste elever siger dog, at det er godt at få sat noget fokus på, hvad manglende søvn betyder for deres trivsel, selvom de godt ved mange af tingene i forvejen,” siger han.

I den uge eksperimentet varede, blev eleverne i sjælden grad konfronteret med deres afhængighed af mobiltelefonen, fortæller Simon Westh.

”Det er en afhængighed, de et eller andet sted godt er klar over, at de har, men der er en del, som har svært ved for alvor at vedkende sig den. Det er meget voldsomt for dem at skulle følge det råd at lægge mobilen i køkkenet en time før sengetid hver aften og først kigge på den igen om morgenen. Men mindre kan også gøre det. Måske formår de at gøre det ind imellem. Måske lykkes de med at skrue ned for forbruget. Det tæller alt sammen den rigtige vej.”

Fasthold samtalen
Det bliver vigtigt, at der bliver fulgt op på søvneksperimentet i hverdagen, hvis effekten skal være blivende, vurderer Simon Westh.

Eksperimentet vil spille en positiv rolle, for nu har vi en fælles referenceramme at tale ud fra.

Simon Westh, uddannelsesleder
Ordrup Gymnasium

”Der er lagt op til, at for eksempel studievejlederne fremover spørger lidt ind til, om man får sovet nok. Og vi vil sætte tid af til, at eleverne kan fastholde en samtale med hinanden om søvn. Og her tror jeg, eksperimentet vil spille en positiv rolle, for nu har vi en fælles referenceramme at tale ud fra. Eleverne er meget ærlige og siger, at de er udfordrede på at opprioritere søvnen, fordi der er så meget, de skal nå. Så det lægger op til, at vi også får snakket om, hvad de med fordel kan prioritere og nedprioritere,” siger Simon Westh.

Der er kun foreløbige resultater fra eksperimentet, fortæller Tina Gørtz, der er projektleder for et partnerskab i Gentofte Kommune, som arbejder på at fremme sundhed og trivsel blandt unge.

“Vi tager det store forbehold over for den første før- og eftermåling, at eleverne var optagede af og positivt stemte over for, at de deltog i et eksperiment af en uges varighed. Vi forventer, at der for de fleste skal mere til for at påvirke søvnvanerne på den lange bane. Men de foreløbige resultater er positive. Der er tale om en generel forbedring af søvnen under eksperimentet, både hvad angår antal timer og selvvurderet søvnkvalitet. Der er flere, som i løbet af ugen har sovet minimum 8 timer, og færre, der har sovet alt for lidt. Så det er gået i den retning, vi håbede,” siger Tina Gørtz, som er tilfreds med, at der er politisk opbakning til at rulle eksperimentet ud i større skala fra dette skoleår og foreløbig frem til sommeren 2023.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater