Finanslov som frygtet

Julen nærmer sig. Det bliver dog uden gaver til gymnasieuddannelserne. I regeringens finanslovsforslag for 2017 var der, som det nok er de fleste bekendt, lagt op til fortsatte nedskæringer. Med fredagens aftale mellem Venstre-regeringen og støttepartierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative blev nedskæringer på 250 millioner kroner således cementeret.

Aftalen har naturligt nok ikke bragt velsignet julebud i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), selvom man til det sidste havde håbet, at det var lykkedes at påvirke regeringen og forligsparterne til at ændre beslutningen. Specielt set i lyset af, at der fra sommeren 2017 skal implementeres en gymnasiereform.

“Det er de dårligst tænkelige vilkår at søsætte en gymnasiereform på. Reformens succes kommer blandt andet til at afhænge af skolernes ressourcer. Man må med den her finanslov spørge sig selv, om politikerne mener det alvorligt med hensyn til reformens intentioner,” lyder det fra GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen.

Nedskæringerne i 2017 er en videreførelse af det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent årligt i perioden 2016-2020.. Dertil skal de almene gymnasier smide yderligere 3,7 procent som følge af EUD-budgetforliget. Det vil i alt betyde 1,6 milliarder kroner fjernet fra sektoren i 2020 i forhold til 2015.

Den første finanslov med nedskæringerne – altså for 2016 – har allerede haft store konsekvenser i form af lærerstillinger. Således er der nu 1.000 færre stillinger i sektoren i forhold til samme tidspunkt sidste år – mens der har været en marginal stigning på 0,8 procent i antallet af elever.

Derfor både frygter og forventer GL yderligere beskæftigelsesmæssige konsekvenser med den nye finanslov. En del af de førnævnte 1.000 færre stillinger har ikke været deciderede fyringer, men er blevet udmøntet som udløb af årsvikariater, der ikke er blevet genopslået, pensionering og frivillige fratrædelser. Der er dog skruet så meget på håndtagene, at flere regulære afskedigelser formentlig fremadrettet vil være uundgåelige.

“Det bliver elever og kursister – og dermed fremtidens arbejdsmarked – der bliver taberne, når ressourcerne ikke står mål med intentionerne i reformen. Det er jo paradoksalt, når de netop var at styrke fagligheden, blandt andet i form af tættere kontakt til lærerne og styrket feedback på opgaver,” siger Annette Nordstrøm Hansen.