På de fleste gymnasier er social kapital et ukendt værktøj. Men det skal der nu laves om på, lyder det fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
”Social kapital er et spændende begreb. Jeg ser det som et konstruktivt forsøg på at beskrive de elementer, der er med til at definere og fremme en god arbejdsplads, og jeg er sikker på, at der er noget at hente for gymnasierne,” siger Kasper Bøcher, der er formand for GL’s arbejdspladsudvalg.
Øget arbejdsglæde
Mange både offentlige og private arbejdspladser arbejder i dag med social kapital. Begrebet fik for alvor vind i sejlene, da Arbejdsmiljørådet i 2008 udgav en såkaldt hvidbog om emnet.
Grundelementerne i en arbejdsplads’ sociale kapital er samarbejde, tillid og retfærdighed. En arbejdsplads med en høj social kapital er et sted, hvor man har et godt samarbejde, og hvor samarbejdet er præget af tillid og retfærdighed.
Som Tage Søndergaard, der er en af landets førende arbejdsmiljøforskere, tidligere har fortalt i Gymnasieskolen, viser både dansk og international forskning, at der er mange gevinster ved at have en høj social kapital – blandt andet øget trivsel blandt medarbejderne og høj kvalitet i ydelserne.
Eller sagt med andre ord: Når den sociale kapital stiger, så stiger arbejdsglæden.
”Vi er i en tid, hvor der bliver skudt på os gymnasielærere fra mange sider. Hvis det her kan hjælpe os til at løfte hovedet og få en større stolthed over det arbejde, vi laver, vil det være fint,” siger Kasper Bøcher.
Fælles strategi
GL’s arbejdspladsudvalg har netop diskuteret emnet på deres seneste møde.
”Det er noget, vi skal arbejde videre med,” fastslår Kasper Bøcher.
Han mener, at GL skal lave en undersøgelse af den sociale kapital på alle landets gymnasier, og han håber, at man kan få Gymnasieskolernes Rektorforening med på idéen.
”En undersøgelse vil vise medarbejdere og ledelse på hver skole, hvor der er nogle udfordringer, som de må lægge en fælles strategi for at få løst,” siger han og fortsætter:
”Selvfølgelig har vi samarbejdsudvalgene, men jeg tror, at man ved at arbejde med social kapital kan speede processen op.”
For lidt snak om kerneopgaven
Tankegangen i social kapital er, at man som medarbejder trives, når man er stolt af sit arbejde. Det bliver man, når man yder en arbejdsindsats af høj kvalitet. Og det kræver, at der er fokus på kerneopgaven.
Netop det stærke fokus på kerneopgaven er endnu en grund til, at gymnasiet bør tage begrebet til sig, påpeger Kasper Bøcher.
”Jeg mener, at der er for lidt snak om den daglige undervisning mellem lærere og ledelse. Det handler tit om økonomi og alle mulige andre ting. Overgangen til selveje, taxameterordningen og 95-procentmålsætningen har været med til at flytte fokus,” siger han.
Ingen klapjagt
Flere undersøgelser viser, at der er stor forskel på den sociale kapital fra den ene arbejdsplads til den anden. Også selvom der for eksempel er tale om folkeskoler, som ligger i den samme kommune og er underlagt de samme betingelser. Konklusionen er, at det er kvaliteten af ledelsen, der er afgørende.
Ifølge Kasper Bøcher kan social kapital være et godt værktøj til at evaluere ledelserne og synliggøre, hvor der er dårlig trivsel blandt de ansatte. Men han understreger, at hans fokus ikke er at få sat gang i en ”klapjagt på ledelserne”.
”Det afgørende er, at medarbejdere og ledelse sammen gør noget for at styrke kerneopgaven og trivslen,” siger han.
Undersøgelser dokumenterer, at en høj social kapital på en arbejdsplads blandt andet giver:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode