Forskere: Ledere i gymnasiet mangler didaktiske kompetencer

Få ledere på landets gymnasier træder over dørtærsklen til klasseværelset og kigger på undervisningen. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

I undersøgelsen, som 1.366 lærere har deltaget i, svarer hele 70 procent af lærerne nej til, at rektor eller en anden af skolens ledere af og til overværer deres undervisning. Kun en ud af fire lærere har en leder, der observerer deres undervisning.

Ikke kontrol
Det er et stort problem, at så få ledere kommer ud i klasserne, mener professor Lars Qvortrup, Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

”Ledelsen på alle gymnasier burde gøre det. Som leder i gymnasiet er det ens væsentligste opgave at sørge for, at der bedrives god undervisning,” siger Lars Qvortrup.

Målet med observationerne er ikke kontrol, men forbedring af undervisningen gennem vejledning og feedback, understreger han.

Øget behov med OK 13
Også Peter Henrik Raae, lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, er kritisk overfor, at så få gymnasieledere interesserer sig for, hvad der sker i klasseværelserne.

”Det er en vigtig ledelsesopgave at udvikle undervisningen,” siger Peter Henrik Raae.

Han mener, at OK 13 har gjort behovet for, at lederne påtager sig opgaven endnu større.

”Principielt sker der nu en nulstilling af den enkelte lærers arbejde hvert år. Dermed bliver det en leders forpligtelse at tage en diskussion af lærerens arbejdsopgaver for at kunne lave en fornuftig opgaveportefølje. Det kræver, at man har været ude i klasserne og set undervisningen,” siger Peter Henrik Raae.

Svært at åbne døren
Men det kan være svært for lederne at åbne døren til klassen for at observere undervisningen og efterfølgende gå i dialog med lærerne. Dels er der stadig en kultur i gymnasiet, der gør, at undervisningen bliver betragtet som den enkelte lærers anliggende, dels er lederne ikke rustet godt nok til opgaven, mener de to uddannelsesforskere.

”Lederne mangler nogle didaktiske kompetencer. De har brug for noget efteruddannelse, hvis de skal blive i stand til at varetage opgaven. Lederne skal jo ikke bare se på undervisningen, men bidrage med noget bagefter,” siger Lars Qvortrup og uddyber:

”De er blandt andet nødt til at vide, hvad de skal lægge mærke til, når de overværer undervisningen, hvordan de skal systematisere deres iagttagelser, og hvordan de skal give en didaktisk feedback.”

Ud af kontorerne
Peter Henrik Raae er enig. Det er på høje tid, at lederne bliver klædt på til at gå ind i faglige diskussioner og sparre med lærerne.

”Lederne er nødt til at komme ud af kontorerne og ind i diskussionen om, hvad god undervisning er. I den kommende tid vil en større pædagogisk og didaktisk indsigt i den grad blive et ledelseskrav – især når det gælder mellemlederne,” siger han.