Artikel
Filosof: En verden af bissetricks udfordrer dannelsen
Foto_Mads Vestergaard

Filosof: En verden af bissetricks udfordrer dannelsen

Filosof Mads Vestergaard advarede på dannelseskonference mandag om opmærksomhedsøkonomiens manipulation.

Tekst_ Morten Jest

Hvis der er noget, gymnasielærerne virkelig skal have øje på i den digitale dannelse af eleverne, er det de ”bissetricks”, de digitale teknologier disses hovedaktører – Facebook, Google og så videre – bruger i den kommercielle kamp om kunderne.

Sådan lød beskeden fra filosof, forfatter og foredragsholder Mads Vestergaard, der under titlen ”Dannelse til myndighed og demokrati i en digital tidsalder” indledte Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) og Danske Gymnasiers (DG) fælles – og på grund af corona – udskudte konference om almendannelse i går, mandag.

Formålet med konferencen var at følge op på en tidligere afholdt temadag om dannelse samt fokus på at skabe større viden og bevidsthed om, hvad gymnasiernes almendannende arbejde er, og hvordan vi kan genkende og anerkende sporene efter almendannelse i samfundslivet.

I bestræbelserne på at fostre den myndige borger har vi fået øjnene op for, at digitalisering måske ikke er løsningen på alting, men også har mørke sider, sagde Vestergaard og tog på ægte filosofisk maner udgangspunkt i et Immanuel Kant-citat fra 1784: ”Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er den manglende evne til at bruge sin egen forstand uden en andens vejledning.”

Oplysning er jo et helt centralt begreb, når vi taler dannelse, og Mads Vestergaard centrerede sit indlæg og energiske spankuleren på scenen om fire centrale digitale punkter, der udfordrer oplysningen og dermed dannelsen, og som netop dækker over betegnelsen ”bissetricks” – manipulative elementer, der ikke altid er fair i forhold til menneskehjernen.

Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Immanuel Kant
Preussisk filosof (1724-1804)

Vanedannende design snører
Først og fremmest er der et væld af digital misinformation. I dag også kendt som fake news. De usande eller fabrikerede nyhedshistorier har dog altid været bragt, forklarede Mads Vestergaard og viste eksempler på avancerede af slagsen helt tilbage fra kolonikrigene i Nordamerika.

”Men på grund af de teknologiske muligheder, vi har i dag, kan det være svært at kende forskel på sandhed og løgn. Der er ganske enkelt opstået nye betingelser for at blive snøret,” sagde han og viste en foto-shoppet kenyansk avisforside om præsidentens kollaps efter indtagelse af for meget Viagra.

Dernæst er der den evige kamp om målgruppernes opmærksomhed online. Man kan kalde det en slags opmærksomhedsøkonomi, hvor man ligefrem omtaler de store spillere som ”Attention Merchants”, der konstant udvikler vanedannende design og produkter i jagten på, hvilke betingelser der virker bedst.

”Vi lever i en informationstidsalder, hvor vi hele tiden bombarderes med information fra alle mulige steder, så vi bliver nødt til at blive i stand til at vælge omhyggeligt,” lød det fra filosoffen.

Os mod dem. Det er det, der virker i populisme.

Mads Vestergaard
Filosof

Datadrevet manipulation
Mads Vestergaard kom derefter ind på de aktivitetsmobiliserende følelser, der spilles på i digitale fora – for eksempel fra politikere, interessegrupper, konspirationsteoretikere og lignende.

”At skabe vrede, indignation eller frygt har vist sig at være det mest effektive med hensyn til viralitet,” forklarede Vestergaard over endnu et citat fra 1700-tallet, denne gang Humes ord om, at fornuften er en slave af passionerne.

”Os mod dem. Det er det, der virker i populisme. Vi er de gode, de andre er de onde.”

Endelig er der den digitale overvågning – eller ”overvågningskapitalismen”, der forsøger at påvirke os til at ændre vores adfærd – hvilket ofte kan være i modstrid med vores egne interesser. Dermed opstår der nye magtforhold – for viden er som bekendt magt.

”Det kan trykke lige der, hvor det gør ondt eller giver håb. Vi er gået fra god, gammeldags overtalelse med argumenter til datadrevet manipulation,” sagde Mads Vestergaard.

Hans opfordring til de mange lærer- og ledelsesrepræsentanter i salen var derfor at sætte ind på flere fronter over for de unge.

”Vi skal oplyse – og også oplyses om! – disse tricks og de økonomiske incitamenter, der ligger bag.”

Og, påpegede han, det er okay at sige, at eleverne ikke skal sidde med deres telefoner i timerne, ligesom det nogle gange kan være en idé at lave skærmfri undervisning – endda med tavle og kridt. Teknologien er ikke altid afgørende, når eleverne skal lære kildekritik.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater