Artikel
Formand for matematiklærerne: For mange går i gymnasiet
elever til prøve

Formand for matematiklærerne: For mange går i gymnasiet

Det er tydeligt i matematiktimerne, at flere elever har svært ved at klare det faglige niveau i gymnasiet, mener formand for matematiklærerforeningen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

7 ud af 10 unge vælger i dag at gå i gymnasiet. Flere af dem har meget svært ved at følge med i undervisningen i matematik, konstaterer formanden for matematiklærerforeningen, Morten Olesen, som repræsenterer matematiklærerne i stx, hf og VUC.

Ifølge ham er nogle af dem ganske enkelt for fagligt umodne til at koncentrere sig og har ikke den vedholdenhed, det kræver at forstå de komplicerede problemstillinger, som faget matematik byder på.

Alle elever skal have matematik på mindst C-niveau, men for nogle af de unge er det niveau også svært at tackle.

”Matematik kræver meget høj koncentration, vedholdenhed og en stor arbejdsindsats, som nogle elever ikke er modne til i 1.g. Matematik er kendetegnet ved, at man formulerer komplekse problemstillinger kortfattet, men at det kræver lang tid at løse dem,” siger han.

Nemt at give op
Han konstaterer blot, at for mange elever har svært ved at følge med i matematik.

”Matematik er et fag, hvor det er nemt at give op, men meget svært at komme tilbage igen,” siger Morten Olesen og ærgrer sig over, at det netop er det, mange elever gør – giver op – enten i matematik eller i det hele taget i gymnasiet.

En tendens som ifølge ham er blevet værre.

”Det er en udvikling, som er sket samtidig med, at flere elever er blevet sluset ind i gymnasiet. Der er nogle elever, som skulle have valgt noget andet end gymnasiet. Jeg mener, at for mange elever vil være bedre tjent med en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet,” siger Morten Olesen.

Når 7 ud af 10 går i gymnasiet er det så nødvendigt, at alle skal have matematik?

”Det er rigtigt, at et fag ikke har godt af at blive påtvunget eleverne. Som sagt er der nogle elever i 1.g, som ikke er fagligt modne til at koncentrere sig om matematik i gymnasiet. Nogle af dem klarer sig senere godt, når de tager matematik på et gymnasialt suppleringskursus (GSK),” siger Morten Olesen, som netop selv underviser kursister på GSK.

Ikke bare regne
Morten Olesen mener dog, det ville være en glidebane, hvis eleverne kunne vælge matematik C fra, fordi de har for svært ved at klare faget.

”Matematik handler ikke bare om at kunne regne. Det handler om at træne logisk og strukturel tankegang. Det er kompetencer, som har en generel værdi, lige meget hvad du senere skal være. Matematik på C-niveau underbygger det almendannende i gymnasiet,” siger Morten Olesen.

Med andre ord: Hvis for mange elever har for svært ved matematik og/eller andre fag er det ikke fagene, der er noget galt med, men snarere elevernes parathed, når de begynder i gymnasiet, mener Morten Olesen.

Hvad er konsekvenserne af den udvikling, du beskriver?

”Problemet er, at nogle elever kommer ud med en studentereksamen, som de ikke kan bruge til noget.”

De kan vel stadig blive optaget på videregående uddannelser, som ikke kræver et bestemt karaktergennemsnit?

”Jeg har selv undervist på DTU, hvor der var frit optag. Flere af de studerende måtte efter et år erkende, at de ikke kunne følge med på det niveau, det krævede. Desuden tror jeg også, det kun er et spørgsmål om tid, før studenter ikke kan blive optaget på videregående uddannelser uden specifikke karakterkrav i enkelte fag,” siger Morten Olesen.

Hvad skal man så gøre?

”Det er vigtigt, at eleverne i folkeskolen får en passende vejledning, så de vælger rigtigt."

Hvad kan I som undervisere gøre?

"Vores opgave som undervisere er at undervise eleverne ud fra det niveau, de er på, og så bringe dem så langt som muligt. Det gør vi, uanset hvilken elevgruppe vi har,” siger han.

 

 

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater