Artikel
Elever lærer om vandforsyning på den hårde måde
20150423bamboocityweb009

Elever lærer om vandforsyning på den hårde måde

Dansk vandteknologi kan blive det nye eksporteventyr til en verden, som hungrer efter drikkevand. At Danmark kan noget særligt, finder elever fra tre gymnasier ud af, da de skal transportere vand så langt som muligt med bambusrør.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Eleverne må hverken spilde vand eller tid, så de går straks i gang med at fjerne skillevægge i de tre-fire meter lange bambusrør, som de skal bruge til at transportere så meget vand som muligt over så lang afstand som mulig på tre minutter.
De tre grupper har to timer til at løse opgaven, og det giver bonus at bygge i højden, så konkurrencen foregår i et lokale med 12 meter til loftet.
Konkurrencen indgår i den årlige Forskningens Døgn og er arrangeret af VIA University College i Horsens, som er begyndt at uddanne forsyningsingeniører.

I 2050 forventes seks milliarder mennesker at bo i byer, så der bliver brug for at hente vand fra oplandet.

”En by som New York henter hovedparten af sit vandforbrug fra bjerge 150 til 200 kilometer væk, så der er brug for at transportere vand langt,” siger uddannelseschef Lotte Thøgersen i sin velkomst.

Lille del al vand kan drikkes
I Danmark er vi gode til at håndtere vand. Det skyldes, at vandværkerne har et godt ledningsnet med meget lidt spild.

”Vi bruger teknologi til at holde øje med lækager og til at simulere, hvordan vi kan transportere vand. Kun 0,6 procent af det vand, vi har i verden, kan bruges til drikkevand, så det er vigtigt, at vi passer på det. Derfor er vandforsyninger ude i verden lydhøre over for vores teknologi,” fortæller projektleder Carsten Vejergaard fra Horsens Vand i sit oplæg til eleverne, der repræsenterer fire klasser fra tre gymnasier.

Fanget af opgaven
Det vægter højt, at elevernes konstruktioner er tætte. Men de har ikke et computerprogram til at simulere, hvordan vandet strømmer igennem bambusrørene, så de må prøve sig frem.

”Vi skal ikke have vandskader, så tænk, prøv af, tænk igen og forbedr,” anbefaler lektor Martin Møhl fra VIA University.

En gruppe ser tilfreds til, da naboerne afprøver deres konstruktion, og vandet pibler ud flere steder

”Jeg tror, vi vinder,” siger Pernille Halgrener fra 1. hf på Horsens HF & VUC.

Til sin egen overraskelse er hun fanget af opgaven.

”En vandmesse lyder ikke særlig spændende, men vi får lov til at være kreative. Det havde jeg ikke regnet med, men det er lettere at forstå, hvad der skal til for at gøre en vandforsyning tæt, når vi selv former den,” siger Pernille Halgrener.

Undervisning må gerne være en oplevelse
Faktisk skulle Pernille Halgrener og hendes klassekammerater ikke have deltaget i konkurrencen, men da en anden klasse meldte afbud få dage før Forskningens Døgn, slog fysik- og geografilærer Hans Legard til.

”Vi arbejder i forvejen meget praktisk i undervisningen, så jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle sige ja, selv om det var med kort varsel. Når eleverne arbejder med en konkret problemstilling, tænker de ikke på det som et fag eller et emne, hvor de skal gøre læreren glad. Undervisning må gerne være en oplevelse, og eleverne husker bedre, når de har haft tingene i hænderne.,” siger Hans Legard.

Peter Kibsgaard underviser i fysik og biologi på Tørring Gymnasium og har taget 2. A med til Horsens.

”Det er en god oplevelse for eleverne at arbejde helt fra bunden med bambusrørene og få konstruktionen til at fungere. Der er især godt for dem, der har let ved at arbejde med hænderne,” siger han.

De andre er lette at samarbejde med
”Kan I ikke sætte nogle af de andre i gang med at gøre rør klar,” lyder en kommando fra anden sal til gruppens medlemmer på gulvet.

Eleverne er sat sammen på tværs af de fire klasser, og Helene Christensen fra 2. A på Tørring Gymnasium er blandt initiativtagerne i sin gruppe.

”Vi kan lige så godt udnytte tiden og mandskabet, for jeg vil gerne vinde. Det vil jeg altid, og det virker ikke til, at jeg fornærmer nogen. At vi ikke kender hinanden går hurtigt over, når vi har en fælles opgave. Det er godt, at vi får lov at arbejde selvstændigt. Det er meget innovativt,” siger Helene Christensen om sin kommando.

Gruppen tæller også Lasse Lund fra 2. C på Horsens Gymnasium. Han hører også blandt dem, der tager teten.

”Jeg kan godt lide, at der er styr på tingene. Ellers kommer man ikke nogle vegne. Men det er vigtigt, at vi er åbne over for hinanden,” siger han og haster videre.

Eleverne må hurtigt ryste usikkerheden af sig
Det er helt bevidst, at elevene er sat i gruppe med nogle, de ikke kender.

”Vores udenlandske studerende er ikke vant til at samarbejde, selv om det er alfa og omega for at kunne indgå i en produktion. Danske gymnasieelever bliver trænet i projektarbejde, men vi vil give dem en oplevelse af, at de også kan arbejde sammen med nogle, de ikke kender, så de kan se, at de har forskellige styrker, og at de sammen kan lave et håndgribeligt resultat,” siger Martin Møhl.

Hans Legard er glad for, at hans elever arbejder sammen med andre end dem, de plejer.

”I en ny klasse går der en rum tid med at afstemme hormonerne, men her må eleverne hurtigt ryste usikkerheden af sig, og det kan de, fordi de samarbejder om noget konkret.”

Også Peter Kibsgaard vægter samarbejdet.

”Hvis eleverne selv kunne vælge, ville de arbejde sammen med deres klassekammerater, men nu er de nødt til at stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvad de hver især kan bidrage med.”

Pludselig flækker røret
Pernille Halgrener var ikke den mest fremtrædende i sin gruppe til at begynde med.

”Jeg er ikke superklog på at bygge konstruktioner, så det er fint, at andre tager initiativet. I stedet har jeg tegnet en skitse af det, vi vil bygge, og jeg synes, vi er godt med,” siger hun.

Tre medlemmer af gruppen holder et tykt bambusrør, imens Lasse Lund banker et tyndere rør igennem for at fjerne skillevæggene inde i røret. Det går hårdt for sig, og pludselig flækker røret. Samtidig kæmper et par andre med at forhindre, at vandet sprøjter ud til alle sider, når det kommer ud af det lukkede rør og skal forsætte skråt ned i baljen ad et stykke bambus, som er flækket på langs og derfor er åbent.

Fejl 40 koster vand
Trods strabadserne tror eleverne, at de har en god chance for vinde.

”Vi må sige at tagrende-ideen går igen i alle tre grupper. Det må skyldes, at det er den bedste ide. Men vores konstruktion ser mere stabil ud end de andres,” vurderer Lasse Lund.

”På pladserne, færdige, hæld,” råber Martin Møhl et øjeblik senere.

Kort efter sprøjter vandet ud til alle sider ved overgangen fra det lukkede til det åbne rør. Men det skal blive endnu værre, for pludselig vælter vandet ud af det lodrette rør mellem første og anden sal.

”Det er første gang, vi prøver konstruktionen, så det skal selvfølgelig gå galt. Vi brugte for lang tid på det sidste stykke, så vi nåede ikke at teste vores løsning. Og så glemte vi at forsegle det flækkede rør med tape. Det var en Fejl 40, og det koster noget vand,” konstaterer Mikkel Sørensen fra 1. hf på Horsens HF & VUC.

Han skæver til eleverne i nabogruppen, som har fulgt rådet om at tænke, teste, tænke igen og forbedr. De har nået at tætne alle utætheder, mens Mikkel Sørensen og hans gruppe må tage ved lære på den hårde måde: Ned på alle fire og tørre op.

 

 

Slaget er tabt for eleverne i den ellers så sejrssikre gruppe, så de må tørre op efter sig.

 

Forskningens Døgn

  • Forskningens Døgn er en landsdækkende festival, som er blevet afholdt hvert år siden 2005 på initiativ af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
  • Festivalen skal gøre forskningen mere tilgængelig for danskerne og på den måde skabe større indsigt og forståelse for forskningens betydning for samfundet og for vores hverdag.
  • I år foregik Forskningens Døgn fra torsdag til lørdag i sidste uge med flere end 300 arrangementer og foredrag. Blandt arrangørerne var universiteter, forskningsinstitutioner, kulturinstitutioner, hospitaler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner. 
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater