Få det fulde overblik over regeringens planer for gymnasiet

Med regeringens udspil står gymnasierne over for de største forandringer siden gymnasiereformen i 2005.

Regeringen har som bekendt gennemført en folkeskolereform, en reform af erhvervsuddannelserne og nu er det blevet gymnasiernes tur. Dog er der ikke tale om en decideret gymnasiereform, understreger Undervisningsministeriet.

Ikke desto mindre er der en række forslag på bordet, som vi gennemgår her.

Selve udspillet kan du læse her.

Færre studieretninger
Regeringen ønsker at skære ned i antallet af studieretninger og indskrænker derfor elevernes valgmuligheder.

På stx betyder det, at eleverne fremover skal vælge en AAB-studieretning med mindre, at de vælger matematik A, fysik B og kemi B.

På htx og hhx skal de fleste elever normalt vælge to fag på A-niveau og et fag på B eller C-niveau, men på hhx vil der stadig være få muligheder for en ABC-studieretning.

Studieretningerne vil være organiseret i nogle få hovedindgange opdelt efter hvilke typer videregående uddannelse, de er rettet imod.

Med regeringens forslag vil der være cirka 90 studieretninger tilbage, mens der i dag er over 200 på stx.

Mere matematik
På stx skal alle elever have matematik på mindst B-niveau. Undtagelsen er dog, hvis eleven vælger en studieretning med tre fremmedsprog, hvoraf to skal være på A-niveau, eller en kunstnerisk studieretning for eksempel musik A, engelsk A og et tredje relevant fag.

På hhx skal alle elever have matematik B.

På htx skal eleverne som i dag alle afslutte matematik B.

Flere undervisningstimer i 1. og 2. g
Hvis regeringens udspil bliver vedtaget, får eleverne i 1. og 2. g på stx og hhx 50 timer mere undervisning om året. Timerne skal lægges i de første to uger af den nuværende læseferie. På htx nøjes eleverne med 25 timer mere om året.

Ved præsentationen af udspillet sagde regeringen, at der ikke følger penge med til forslaget. Med andre ord skal skolerne, hvis forslaget vedtages, selv finde penge på budgettet til den ekstra undervisning.

De fleste af timernes indhold kan skolerne selv råde over, men nogle af de 100 ekstra timer er bundet til forskellige formål.

Stx: 15 af timerne anvendes til et ekstra valgfag på C-niveau. (se punkt længere nede i teksten)

Hhx: 50 timer anvendes til styrkelse af det faglige samspil mellem matematik og det økonomiske fagområde.

Hf: 20 timer anvendes til styrkelse af projektforløb i kombination med værkstedsundervisningen. (Se i øvrigt afsnit om hf nederst i artiklen).

50 procent omlagt skriftlighed
Eleverne skal sidde mere på skolen og lave skriftlige opgaver, mens der er en lærer til stede. 50 procent af elevtiden skal skemalægges, og det svarer til mellem 100 og 130 timer om året. I forslaget står der dog også, at nogle af disse timer kan lægges, så eleven har kontakt til en lærer via internettet.

Naturvidenskabeligt fag på B-niveau
Det har været kritiseret, at det på stx er muligt at fravælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, hvis eleven vælger matematik B. Regeringen forslår nu, at alle elever i stx skal vælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Kemi C bliver obligatorisk
I dag skal eleverne vælge mellem mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på C-niveau. Denne regel bliver nu ændret til, at alle elever skal have kemi C og derudover vælge mellem biologi og naturgeografi.

Bioteknologi som nyt fag
Bioteknologi gøres til et permanent fag. Det skal kunne tages som et A-niveaufag på stx og htx.

Ekstra valgfag
Eleverne får færre studieretninger at vælge imellem, men til gengæld får alle elever på stx et ekstra valgfag på C-niveau.

Biologi bliver adgangsgivende
Hidtil har biologi ikke været adgangsgivende til videregående uddannelser – heller ikke til biologi. Fremover skal biologi A være adgangsgivende til en række uddannelser for eksempel biologi, farmaci og veterinærmedicin.

Individuelle samtaler
Regeringen forslår, at eleverne jævnligt får individuelle samtaler på skolen. Her skal der gives feedback og evaluering af elevens faglige resultater, læring og trivsel. I udspillet nævner regeringen som eksempel 3-4 samtaler på 15-20 minutters varighed om året.

Karakterkrav på 2
Regeringen mener, at eleverne skal have karakteren 2 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet. Karakterkravet er den del af udspillet, som på forhånd har været debatteret mest. De borgerlige partier mener, at karakterkravet skal være 4 eller mere. Regeringen mener karakterkravet til gymnasiet skal være det samme som på erhvervsuddannelserne for ikke at signalere, at gymnasiet er mere prestigefyldt end erhvervsuddannelserne.

Grundforløbet skal bevares
Regeringen ønsker at bevare grundforløbet. I udspillet understreges det, at fagligheden og forpligtelserne i grundforløbet styrkes. Der skal ske en tæt evaluering af eleven og laves en evalueringssamtale, inden eleven endeligt vælger studieretning. Eleven skal have undervisning i et eller flere af de valgte studieretningsfag, men skal også introduceres til fag på andre studieretninger.  

AP og NV på eksamensbeviset
Som noget nyt skal elevernes karakterer i AP og NV tælle med på eksamensbeviset med en samlet vægt svarende til et fag på C-niveau. På htx og hhx skal eleverne ikke afslutte AP og NV med prøver og karakterer.

Nye eksamensformer
Regeringen ønsker, at opdatere eksamensformerne, så de harmonerer bedre med den daglige undervisning og de krav, som eleverne senere skal møde i deres studieliv og på arbejdsmarkedet.

I dag arbejdes der allerede med at udvikle nye eksamensformer, og det ønsker regeringen at fortsætte med. Det kan for eksempel være projekt- og produktorienterede prøver. Der tænkes også på øget digitalisering og adgang til internettet til eksamenerne.

Danske gymnasier blandt de bedste i verden
Regeringen vil lave et kvalitetstjek af det faglige niveau i gymnasiernes fag. Regeringen ønsker, at de danske gymnasieskoler hører til blandt de bedste i verden.

Hvad med hf?
Udspillet fra regeringen er møntet på stx, hhx og htx. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en fremtidssikring af hf. Regeringen ønsker blandt andet at sikre sig, at færre falder fra uddannelsen end i dag. Hf skal stadig være en meget anvendelsesorienteret uddannelse, som er målrettet en bred målgruppe.

Regeringen forslår dog konkret, at der tilføres 60 ekstra undervisningstimer i 1. hf, og at omlagt skriftlighed udgør 50 procent.